grappen.dk

I 2009 starter et nyt forrygende eventyr for Disalagraptus, det ligger stadig fast. Planerne har været forskellige, men nu er brikkerne indtil august ved at falde på plads.

Turen tager sit udgangspunkt i Brasiliens historiske by Salvador de Bahia, hvor båden har ligget siden sommer 2008. Efter en gang bundmaling og isætning af nyt ankerspil, vil vi afsøge områderne lidt syd for og omkring Salvador. For igen at hjemsøge Salvador under karnevalet. Derefter sniger vi os op langs kysten, med en afstikker op ad floden São Francisco. Hvad den 4. største flod i Brasilien har af muligheder vides endnu ikke, men det kunne være en spændende måde at kommer ind i landet og væk fra de større byer. En tur til de vanvittig smukke øer Fernando Noranha, nord kysten af Brasilien og to måneds tur op ad Amazonas, er hvad foråret ellers byder på.

Fra 1. juni går turen igen nord på, og der støder vi ind i Fransk Guyana, Surinam, Guyana, Venezuela, Trinidad og Tobago. Lande som mange sejler uden om, men som vi håber at kunne aflægge et uforglemmeligt besøge.

Hvis du har lyst til at komme med på dele af turen, er du altid velkommen til at kontakte os ved at sende en mail fra kontaktsiden.

Det er med kriller i maven, at jeg den 3. januar 2009 kl. 6.50 sætter mig op i flyveren med kurs mod Grappen. Hun ligger og vugger i Salvador de Bahia i Brasilien.

Det er alt forlænge siden sidst, 7 år. Men alligevel kan jeg, når jeg lukker øjnene se hver lille krog for mig og dufte dieselen fra motorrummet. Det blive fantastisk at se hende igen. Tove og Gabriel følge trop den 24. januar. At have Gabriel med ombord og opleve ham gå på opdagelse i båden og Brasilien, det bliver skønt.

I 2009 starter et nyt forrygende eventyr for Disalagraptus. Lige fra Brasiliens store hvide sandstrande til den mere isolerede og eksotiske Påske-ø.

Etter måneder med deilige kritthvite strender så var forventningene til verdens 4. største øy svært høye. Spesielt blant nordmenn så har Madagaskar vært synonymt med det ville, det ugjennomtrengelige. Første gang jeg hørte om misjonærer så var det i forbindelse med lærere som reiste nettopp hit for å spre sin kristne tro. I 1957 så var det skipsavgang Norge - Madagaskar hver tredje uke!

Også vi ankom over havet. Seilasen fra Aldebra gikk fint selv om vinden ikke akkurat var vår beste venn. Men delfinene spratt, stjernene skinte, to hvaler ble observert og skipperen tapte i sjakk - igjen. Det siste begynner å bli en dårlig vane.

Vi stoppet et par dager på dette fantastiske stedet. Krystallklart vann med mengder av skilpadder og haier. En dag telte vi over 50 revhaier foran forskningsstationen. Et par av dem var sitronhaier som er kjent for et noe ustabilt humør. Interessant å prate med forskerne som er utstasjonert på denne utposten.

Mens vi var på besøk så feiret man også opprettelsen av Aldebra som en World Heritage Site. Blant annet så var WWF der for å på nytt filme effekten av El Nino i -97. Vi dykket i kanalen og fikk oppleve at det fortsatt finnes fantastiske områder i Indiske hav. Det var STOR pelagisk fisk og en del action.

Verdens største "raised" atoll kaller man Aldebra. Egentlig er det mye som er "verdens største": Landskillepadder, mangfold, endemiske fugler etc.

Rett og slett en perle. Og vi skulle gjerne blitt MYE lenger.

Les Thomas' beretning om siste dager på Andaman Islands:

Afgangen fra Port Blair skulle vise sig at blive kompliceret, fredagen hvor vi ville tjekke ud, var en helligdag (Indien og Sri Lanka har flere helligdage end hverdage). Kontorerne var lukket i weekenden og vores visum udløb mandag.

Ikke optimalt. Da vi kommer til kontoret mandag og alle er parate til afgang, får vi afvide det ikke er muligt at skrive nye folk ind i papirerne!

Vi havde lige skrevet 3 personer ud af dem, men den anden vej rundt kunne ikke lade sig gøre. Vi opsøger chefen af imigrationskontoret, for at forklare vores problem. På dette tidspunkt var kun Bent og jeg skrevet ind på båden. Vi stod foran 10 dages sejllads, hårdt arbejde for 2 personer. Chefen er ikke særligt forstående, han hopper, råber og skriger af os. Hvis vi ikke forlader Indien idag, hvor vores visum udløber, så vil han konfiskere båden imorgen. :s Var intet at stille op, han kunne ikke tales til fornuft.

Wow! Endelig er Disalagraptus tilbake i det indiske hav.

Fortsatt blåser NE-monsunen og gir et fantastisk klima med svale netter og deilige solfylte dager. Barometertrykket ligger på 1010mb.

Vi har seilt østlige deler av Andaman Islands de siste to uker. Besøkt Narcondam Island og den aktive vulkanen Barren Island. Hatt flere meget gode dykk og helt utrolig snorkling med kjemperokker, store tunfisk og haier. Spennende mannskap har vi også hatt.

Fra Thailand til Andaman Isl. seilte disse ombord:

• Bent, 31, Norge
• Thomas, 22, Danmark
• Stefan, 25, Israel
• Sophie, 21, Tyskland
• Julia, 22, Tyskland

Alle nyter vi denne øygruppen i Baengal-bukta. Med ny lettbåt og mengder av øyer med jungel og ukjente kulturer så er det kun fantasien som begrenser oss. Selvsagt føler vi det indiske byråkratiet hver eneste dag. Helikoptere, skip og overvåkningsfly prøver stadig å få vår oppmerksomhet. Og vi? Vi prøver å ignorere dem - leve vårt eget liv.

Et deilig liv!
- Bent

Solopgang over Mt Kinabalu på vej til Kota Kinabalu.

Så kom vi til Malaysia, lidt af en omvæltning når man kommer fra Filippinerne hvor alting er næsten gratis. Men Havnen i Kota Kinabalu er ren luxus og alt er til fri afbenyttelse når først man har betalt havne penge. Man kan tage alle de varme ferskvandsbade man vil, og hver gang med et nyvasket håndklæde.

Der har hele dagen i går været en trykke stemning ombord. Det var som om solen ikke ville stå op. Årsagen var ikke til at tage fejl af. Vi måtte i går kl 9.00 kaste de jordiske rester fra en blindpassager ud til Neptun. Vi kommer alle til at savne hende. Hendes glade smil og ikke mindst hendes lune personlighed. Et stort lyspunkt er natten til i går gået tabt. Jeg tror aldrig vi vil glemme hendes glimt i øjet.

Jeg vil personligt aldrig glemme den dag da hun prøvede at sove på min hovedpude, hun vidste lige så godt som mig at det var min. Jeg måtte bære hende hele vejen op i cockpittet.

Steffen vil nok heller ikke glemme den dag hvor han ville lave en foto session med hende. Hun drillede ved hele tiden at flytte sig.

Det var nu en dejlig fugl.

Vi har også lige en lille forepørgsel. Vi har hørt om en havn der hedder noget med 1 grad 15 eller sådan noget. Den skulle være under opbygning i Singapore området, muligvis Malaysia tæt ved Singapore. Vi kunne godt tænke os, hvis der var nogle der ville hjælpe med at finde en pos. og evt. en e-mail adr. Vi kunne godt tænke os at gå der ind. Vi skal skifte olie og skifte impella'en. Så det ville være rart at ligge ved en bro.

Jeg håber at I alle har det godt og vi ønsker jer er glædelig jul.

Kevin