You are hereRejseberetninger / 2000 Atlanten / Cascais, Portugal / Krudtløbsvej

Krudtløbsvej


fredag den 30. juni
 

Få timers søvn. Fælles morgenmad kl. 0700. Det er koldt med regnvejr og blæst og kulingvarsel for alle farvande. Bliver det mon idag?

 
 

Det tager tid at stuve alt af vejen og vi mangler stadig at færdigmontere søgelænderet og spilerbommen. Der er tilsyneladende mindst én, der stadig tror på det.

Kl. 1200 præcis ... ok så ved syvtiden da, er alt endelig klappet og klart. Maria var forbi (igen) men måtte sige farvel en halv times tid forinden.
Det er Lars fra det gode skib "Joyce," der kaster den sidste fortøjning og ønsker os god rejse.

Og så er det ellers adjø Krudtløbsvej. Goodbye København. Hello, world!

Efter mere end to måneders istandsættelsesarbejde er det lidt uvirkeligt, at Grappen endelig sejler igen. Det må være mærkeligt for dem, der først skal påmønstre senere.
Vi sejler lidt nordpå. Det blæser meget, men vandet er rimeligt fladt. Alt -- og jeg mener alt -- ombord fungerer perfekt. Gustav bliver "lagt i seng" med søsygemiddel.  
  Anløber Rungsted havn ved halvtolvtiden. Søværnets øvelsessejlskibe "Thyra" og "Svanen" ligger fortøjet på gæstekajen. Vi lægger os forsigtigt ind bagved. Det blev en lang dag.
    lørdag >>