014 Blues

14. Blues        2004-01-30 03:46:03         Denne gang er det Søren som får sin debut med at skrive i dagbogen.

Hele besætningen står også over for deres sejler debut med grappen, planen er at vi sejler mod Bay of Island i morgen (lørdag). Nu skal sejler livet nydes !!!! vi vender stærkt tilbage med historier fra vores tur til Bay of Island.

Intet nyt...er godt nyt ;-)
28-01-2004 Søren

A rush of blood to the head... Var det mon hvad der er årsagen til at jeg nu sidder på den anden side af kloden i en sejlbåd, for en tid fri fra job og studier, og skal summere op på endnu en dags uovertrufne oplevelser på og omkring det gode skib Grappen? Ihvertfald nydes tonerne af dette fremragende Coldplay-track i fulde drag, lige som situationen i det hele taget – alt imens det emmer af aften-aktivitet omkring. Der spilles backgammon, snik-snakkes og hygges. Utroligt at der stadig er energi tilovers efter at Morten og Jens endnu en gang lagde sig i førertrøjen når det kommer til maden: Selveste Mortens score-ret hjemmefra, bestående af pasta, rejer, grøntsager og fløde gratineret med sprød ost. Og det i rigelige mængder. Mums!

”Der er ingenting, der går af sig selv”. En ofte anvendt frase, som tit finder anvendelse, og som jeg lærte af Morten, efter han havde lagt utallige timers hjælp i istandsættelse af min lejlighed J. Det må vi da også konstatere i dag, men gå-på-mod og en lyst til at få lukket diverse udestående opgaver så vi snart kan smide fortøjningerne får alle til at gå til makronerne. Jens og Kim drager afsted mod den kære bom, som i dag får sin sidste gang maling. Kristine tager rebstigen ud med 2. gang lak, og Peter gør fiskegrejet klar til kamp med nye snører. Dernæst går også Kristine og Peter fra borde for at klare forskellige gøremål, bl.a. indkøb af benzindunke til fastsurring på dæk og vask af håndklæder og klude.

Morten og undertegnede sætter dinghyen stævne for at lime/lappe bunden samt den oppustelige dørk. Et ganske krævende projekt, hvor der hurtigt skal ske noget når den stærke to-komponent-lim blandes og påføres i 30 graders varme og (dejlig svalende) jævn vind. Ekstra forstærkende lapper påføres specielt udsatte steder i bunden, og resultatet tegner lovende. Vi må dog vente 72 timer på at svendestykket kan testes i vandet, idet limen skal hærde inden ibrugtagning.

Imens der handles ind til aftensmad, kigges på ny cd-afspiller og net-cafeen besøges klarer Jens og jeg monteringen af nye årer på Folga. Pavestolte henter vi Morten, som dog må vente nogle ekstra minutter på os, da vi lige skal have sat skiver og splitter i.

Da vi kommer tilbage på Grappen går Morten i gang med tilberedning af score-retten mens Jens og jeg sætter os godt til rette i cockpittet. Jens med en bog, og jeg med guitaren. Dårligt nok har jeg slået første tone an førend jeg ser at Dan, amerikaneren på naboskibet, sidder og ”blues’er” den på sin guitar. Han inviterer straks over til jam-session, og snart herefter går det løs på hver sin guitar. Dan er tilsynladende en meget habil guitarist, og selvom han ikke kender numrene falder han hurtigt ind på et par Radiohead-sange, jeg slår an. Vi prøver os derefter frem med numre fra hans repetoire, noget Rolling Stones og Neil Young, som jeg desværre ikke kender på forhånd. Totalt godt bliver det da jeg beder Dan lære mig nogle blues-riffs, som vi traditionen tro kører i et næsten uendeligt loop, og det peaker totalt da Dan stikker helt af på en solo mens hans kone Sandra stemmer i på mundharmonika. Fed, fed oplevelse!

Det er tid til aftensmaden og herefter kigger vi i samlet flok på en ordentlig flok billeder fra de sidste dage samt et får tilbageblik på de, som Morten og jeg endnu ikke har set. Jeg påbegynder nedfældning af dagens hændelser, og nu er Coldplay blevet udskiftet med Neil Young; godt inspireret af et af dagens højdepunkter. Endnu en super god dag på Grappen er gået.

29-01-2004 Kristine

Så er turen kommet til mig igen, og det er tid til at nedfælde endnu en dags begivenheder ombord på Grappen, som lige ved og næsten står klar til at indtage de store oceaner. Forventningerne til at komme ud, hvor det virkelig rykker, og til for alvor at drage afsted på eventyr er høje – om ikke mange døgn vil vi kunne slå øjnene op til fredfyldte og naturskønne omgivelser, når vi ligger for anker i en bugt. Uha, det bliver godt! Ikke at foragte havnen, hvor vi ligger, som bestemt er hyggelig og har sin helt egen sjæl – men vi har for f..... ikke så meget at bruge vores dykkertanke til i et havnebassin... Eller har vi?! Det uundgåelige sker jo indimellem, at et par ting triller ud over kanten og synker til bunds, men indtil videre har kun mine Gucci solbriller blevet værdiget en rescue aktion. Til gengæld en rescue aktion af de helt store, hvor intet mindre end vores PADI Diving Instructor lod sig glide til bunds med dykkertank og det hele. Forinden havde jeg selv så yndeværdigt(?!) givet det et forsøg med maske og rumpetten i vejret ned mod bunden, hvor end ikke Kims gigantiske dykkerlygte kunne lyse op i det kulsorte og uklare vand. Føj for pokker et tykt lag mudder, hvor man famlede vildt i blinde uden at kunne se en døjt. Møgklamt kan jeg godt hilse og sige og lidt af en overvindelse at dykke ned i intetheden.... Men en stor cadeau til min søhelt, som i den grad tog fusen på mig da han vendte tilbage fra bunden, tilsyneladende med uforrettet sag, indtil han havde smidt dykkergrejet og troppede op iført selveste mine solbriller.... Den bliver svær at gengælde, men mon ikke et par kølige pilsnere i ny og næ ikke vil være helt at foragte?

Mørket har sænket sig udenfor og aftenhyggen er allerede godt i gang her på Grappen. Det ellers idylliske billede forstyrres måske en smule af motoren, som kører i tomgang, for blandt andet at kunne holde gang i vores køleskab og bidrage med ekstra strøm til forbrugsbatterierne. Ting, som jeg aldrig troede jeg vil lære eller fatte nogen som helst forståelse for, har faktisk vist sig at kunne bidrage til lidt logik i mit hovede. Altid dejligt at blive klog på nye ting – det skal nok nå at vise sig at være en hel del efter denne tur. Jeg nævner i flæng; skrueaksel, udstødningsventil, tandrem, vandkøler, dagtank, ladefordeler, vandpumpe.... ak ja, jeg kunne blive ved. Hvem havde i grunden også forestillet sig, at JEG skulle gå hen og oplære Peter i motorstart og -sluk??!

Endnu engang har det været en indbringende dag ombord på Grappen, og de endnu ikke udførte opgaver, som vi har tilbage på vores liste, synes efterhånden at være få. En ting der i sig selv kan få sat yderligere skub i sagerne i vores iver for at komme afsted. Efter et velbringende morgenmåltid gik startskuddet for dagens opgaver – jeg selv fløj i masten for at give min pukkel af en mastestige den sidste omgang lak, som nu langt om længe er færdig. Helt og aldeles færdig, en fryd for øjet hvis jeg selv skal have lov at sige det. Færdig med at stå og dingle på en rebstige med fare for at tabe ting og sager og færdig med at slibe på de forbandede trin.... Så kan de lære det!

Jens fik kigget gummilisterne efter i koøjerne (som ikke er de runde koøjer, men firkantede) – nok en meget fornuftig ting, når vi sejler for fulde gardiner gennem bølgerne. Vores toiletpumpe, som for tiden opfører sig lidt mærkeligt (hmm....), tog han sig også kærligt af sammen med Kim – endnu en nok så fornuftig ting at får styr på når vi ligger derude på det åbne hav! Ankerkæden blev fikset og så var det dagen i dag, hvor vi fik gang i højtaleranlægget under og over dæk, så vi nu ikke længere behøver at høre musik fra vores bærbare. Morten og Søren fik hustlet sig til et røverkøb af en cd-afspiller i bilradioudgave, som spiller fortrinligt. Peter Elektriker var dagens helt, der fik tilsluttet afspilleren, så selveste David Gray herefter bragede ud af højtalerne.... YES, det kører! Med denne præstation fik Peter dermed sit comeback efter at have brændt vores tidligere anlæg af, og mon ikke også at det høster et par stjerner hos DJ West...?! Come on Morten, her må du da kunne give den arme mand lidt credit...

Endelig blev medicinbeholdningen checket igennem – ikke så lidt skulle jeg hilse og sige. Der er i hvert fald rigeligt til at vi kan køre vores eget hospital med alt lige fra operationsplastre og sterile kanyler til morfin og modgift mod samme. Aldrig i mit liv har jeg set så stor en plasterbeholdning og så meget forskelligt medicin, så der fik jeg sat mig selv på lidt af en opgave med at forsøge at få et overblik over diverse midler mod infektioner, hudlidelser, racermave.... ja, sågar midler mod epilepsi og feberkramper! Kom ikke her og sig at vi ikke har grejet i orden. Det ses i hvert fald tydeligt at der har været et par sygeplejersker ombord i Grappens historie.

Så var det var også dagen, hvor løbeskoene skulle luftes, og Morten kunne jo ikke sige nej til et frisk initiativ. En god halv time blev det derfor til, hvor jeg lå på hjul af marathonløberen og lignede intet mindre end en krebs i hovedet, da vi kom tilbage. Lidt exercise må der jo også til, men hold kæft, det gjorde godt! De andre ved ikke hvad de går glip af, selvom de nok vil hævde at det er det modsatte, der gør sig tilfældet.

Menuen lød denne aften på Spaghetti Bolognese tilberedt af mesterkokkene Søren og Kim – endnu et kongemåltid i rækken. Det bliver spændende at se hvor længe, vi kan blive ved at ryste menuerne ud af ærmet.... Indtil videre lover det i hvert fald godt, rigtig godt. Men nu skal jeg selvfølgelig passe på hvad jeg siger, da Peter og jeg har kokketjansen imorgen...

Tak for endnu en god dag – hvis alt går vel den næstsidste inden vi smider fortøjringerne.

Kristine ... eller er det nu Katrine? – nu bliver jeg helt selv i tvivl...