You are hereRejseberetninger / 2004 Mikronesien / Historie 001-025 / 023 Wow
023 Wow
23. Wow 2004-02-11 22:15:47 08-02-04, Morten – WOW!!!
Wow! – bedre beskrivelse for denne dag er vist svær at finde.. Denne dag har simpelthen været fantastisk, og her kl. 24:00 denne søndag aften vil jeg prøve at lade tankerne glide tilbage, for at indvie læsere af denne dagbog i dagens oplevelser.
Dagen stater med at vi letter anker uden for Russel ca. 09:30, efter glimrende morgenmad af det nye køkkenteam Peter og Søren. Målet for dagens sejlads for et nyt sted i Bay of islands, nemlig Twin Lagoon Bay. Allerede vores 4. stop i dette herlige naturskønne område. Ruten bliver sat, og med Jens bag roret tøffer vi stille og roligt for motor mod vores mål. Det ligner en tur uden de store bemærknigner, og en 20 minutters tid inden ankomst er vi så småt begyndt at tænke på ankringsmuligheder og hvordan vi lige skal ligge mm.
Så får vi næsten alle samtidig øje på en flok delfiner som ligger og leger bagved en gammel 2-master, 2-300 meter fra os. Vi sagtner farten, og ændrer kursen så vi stikker over mod delfinerne. Kim er nu bag roret, og i garvet langtursejler-stil får han Grappen ind på ny kurs med så megen fart, at han fanger delfinernes interesse, og vi får følgeskab af 6-8 af dem! Sikken et syn! – Vi har alle hørt så meget om disse sjove, søde og legesyge dyr, og nu er de her, lige ved siden af os... De springer op af vandet lige ved siden af båden, ligger og svømmer foran stævnen, først på bagbord side, så på styrbord side. Der er en lille med, hele tiden er den omgivet af to store, de passer på den. Vi er alle meget optaget af synet, og der bliver skudt billeder og optaget små videosekvenser... VERDENSKLASSE!!
Oplevelsen ved at sejle blandt disse 6-8 delfiner gjorde stort indtryk på os alle, og selvom det måske ikke bliver sidste gang vi får følgeskab af disse herlige dyr, er jeg sikker på at ingen blandt besætningen vil glemme hvordan vi første gang, rigtig, fik sejlet med delfiner på denne tur – det var fantastisk!
Vi får ankret fint op i Twin Lagoon Bay, og efter et svømmeture rundt om båden med Søren sætter vi os i Zodiac-dingyen sammen med Kim, Jens og Peter for at sejle ind til stranden. Vi skulle alle snorkle. Kristine var på dette tidspunkt henvist til Paddy-læsning. Kim og co. udstyret med harpun til den store jagt, mens Søren og jeg holdt os til snorkel og gummitær, for mit vedkommende var det første gang jeg skulle kigge nærmere på det univers der befinder sig under vandoverfladen. Og det blev en stor oplevelse. Vi snorklede vel i en halv time i en lille lagune, og nåede at se mange flotte fisk, planter og koraler. Nu begynder jeg langsomt at forstå hvorfor alle der har prøvet det, syntes det er en stor oplevelse at dykke, og efter dagens snorkeltur glæder mig nu endnu mere til selv at komme igang med det.
Søren og jeg sidder en helv times tid på strandkanten og venter på de 3 andre. Vi vender lidt tankerne tilbage mod København, og snakker lidt hvordan vi har det med at være langt væk fra venner og familie. En god snak som bestemt ikke blev dårligere over konstateringen af at den endelige rute for de næste måneder nu stort set ligger fast, og at vi glæder os til de oplevelser og udfordinger der ligger og venter på os.
Tilbage til Grappen og til Kristine som nu tager prøverne i Padi i fin stil. 100 % rigtige – girlpower eksistere i bedste velgående ombord!
Mens Søren og Peter så småt begynder at forberede aftensmaden, kaster Kim, Jens og jeg os over et længe ventet projekt, nemlig oppustnigen af Grappens nye lækre dingy; en 3.80 rød gummibåd, mærket: BRIG, med fast bund, oppustelig køl, og som ekstra bonus: en 25 hk. påhæningsmotor. Jeg har lidt erfarrig indenfor dette område da jeg af og til hjælper min storebror som sælger disse både, og derfor var jeg da også ekstra spændt på om grejet nu også virkede.
Det går ikke helt uden problemer. Der skal bakses lidt med de bundstykker for at de ligger som de skal, luft ind og ud af pontonerne, men tilsidst er den der. Stor, flot, lækker, det er en fornøjelse at være med til at hive stævnen af gummibåden op i faldet, så vi let kan få den søsat. Hvilket syn! – og så er den tæt!!! – dejligt vandet ikke fosser ind som det er tilfældet med den anden Zodiac.. det her: det dur!!! Der bliver sejlet et par testsejladser, og alle er enige; det her er da bare for fedt. Forude ligger lettere transport med dykkergrej, leg med tube, og masser af fornøjelse og venter på os. Det er helt sikkert et hit for Grappen med denne røde Brig, og jeg glæder mig over grejet vírker, og vi fik den søsat uden problemer.
Nu nærmer aftensmaden sig, og dette bliver for første gang på turen anrettet på land, nemlig på stranden i Twin Lagoon Bay. Kim, Peter og Jens danner fortrop og tænder et lille bål. Søren, Kristine og jeg følger trop lidt senere medbringende dagens menu: Kartofler alá Søren (dvs. både/skiver der har været i ovnen), salat, og grillpølser. Og til dessert: Peters mandel, chokoladekage. De knægte kan det der!
Det smager rigtig godt, og efter desserten har været rundt anden gang, griber Søren guitaren. Her sidder vi alle 6: rundt om et bål, på en strand midt i Bay of Islands, i det nordlige New Zealand. Mætte, tilfredse, glade, og kigger på hinanden, og på himlen hvor stjernerne så småt begynder at kigge frem. Det er skønt. Søren spiller stille og roligt, og i mens mørket kommer tættere og tættere på, begynder trætheden at melde sig hos os alle. Vi slumre lidt ind på må og få, mens bålet stille brænder ud.
Her ligger jeg på ryggen og kigger op stjernerne, næsten så langt væk hjemmefra som jeg kan komme... Selvom vennerne og familien hjemme i Danmark er savnet, så har jeg en dejlig fornemmelse ved at være sammen med netop de her 5 personer, og være en del af Grappe-besætningen 2004, - livet er skønt!
Vi sejler stille og roligt tilbage mod Grappen, ingen ved hvad klokken er, men hvad betyder det også..? vi skal ikke nå noget, og om det imorgen er mandag eller tirsdag betyder heller ikke noget.
Søren og Peter får ordnet opvasken, og jeg snupper Coldplay, mens disse linier bliver til.
En dejlig dag er gået ombord på Grappen, og når jeg lige endnu engang lader mine tanker glide tilbage over dagens oplevelser, må jeg endnu engang bare konstatere: WOW! – det har været en fantastisk dag!