You are hereRejseberetninger / 2000 Atlanten / 02.12.2000
02.12.2000
Lørdag den 2. december 2000,
250 sm nordvest for Cap Verde øerne
N19°57.0´W29°53.6´
Vi fortsætter syd-sydvest på de næste dage for at komme godt ind i Passat-bæltet. Det ser ud til at lykkes. Vinden drejer mere i øst og bliver mere stabil, fra 5 til 10 m/s.
Det zoologiske cirkus i tirsdags var tilsyneladende en undtagelse. Onsdag svømmer og springer en større flok delfiner forbi os i god afstand og torsdag får vi kortvarigt følge af to små delfiner foran boven. Ellers er det mest fugle og flyvefisk vi ser, men dem kan vi af fotograferingstekniske årsager dårligt gengive her. Derfor i stedet billeder af daglige gøremål:
|
|
|
I det hele taget er der mange billedindtryk, man ikke sådan lige kan gengive. F.eks. fremgår det ikke at vi sejler i døgndrift. 5 km er lidt for dybt til at vi kan ankre. Vi har således 12 timer med dagslys og 12 timer med nattemørke, men de mørke timer bliver der ikke taget så mange billeder af. Vandet er kun oplyst af stjerner og måne og båden kun af kompassets ene lysdiode og måske en flakkende petroleumslampe. Dernæst er der alle de indre billeder, der får frit løb efter en times tid i stilhed ved roret. Dagen der gik. Året der gik. Og de gamle, småsentimentale minder om den første kæreste, den første cykel, den første skoledag. To timer går hurtigt, tilbagelænet i den indre biograf.
Det var belysningen. Tilbage til ting i bevægelse. Flyvefisken er for hurtig til at man kan nå at fange den. Bølgerne derimod, er bare for store. I flere dage har vi ligget i dønninger på anslået 6–8 meters højde. Det lyder voldsomt, men de er måske 150 meter lange og dermed egentlig udramatiske. De får havet til at ligne et bakkelandskab, der snarere burde være belagt med lyng og græs.
Det mest u-fotograferbare er dog vinden. Vinden der driver bølgerne og driver båden. Vi er fuldstændig afhængige af den og den dikterer i høj grad situationen og humøret om bord. Sidstnævnte har således været ret højt de sidste par dage!
Ole S