Tatoveringer I

Rejsebeskrivelse 19

Jakob Nicolaj og Kim nyder en kold Hinano og frisk stegt giant Trevally

Marquises Øerne

Vi kommer susende bag på ladet af en lokal truck, den lokale fyr har tilbudt os et lift nede fra den lokale købmand , ladet er pakket med proviant til det næste stykke tid.

Hinanoérne samt lokale colaer er klar til at blive skyllet ned i halsen, når tørsten melder sig....forstil dig....hvor meget man kan savne en kold cola, når hele dagen er brugt på dækket af et stort dejligt sejlskib på vej til nye oplevelser, savnet bliver endnu større når muligheden ikke lige er tilstede...savnet kan være stort herude i verdens baghave.

Vi bliver sat af på havnen, hvor vi møder en fransk gut, som ligger med sin sejlbåd her i havnen på 3 måned, han kan fortælle en masse om området, i øvrigt har han sejlet rundt i de sidste 23 år, som han siger så er det hans livsrejse og det kan man jo kun give ham ret i...23 år til søs det er sgu lang tid, jeg tror min tid bliver "lidt" mindre, det er i hvert fald udgangspunktet.

Mens vi står og snakker, kommer der en lokal gut, Jean-Marie er hans navn, han er i selskab med en stor fyr ( hvis navn jeg har glemt ) som er tatovør. I starten virker de noget underlige på mig, men efterhånden som samtale skrider fremad og Jean-Marie disker op med den ene røverhistorie efter den anden kommer sympatien frem, i øvrigt sammen med de lokale Hinano øller.

Efter kort tid er vi inviteret hjem til Jean-Marie dagen efter, hvor vi kan se på lokal træskærer arbejde og måske få os en tatovering....og vi kommer ikke til at gå sultne i seng.. lover han.

Klokken er ca. 9.00 solen titter ind igennem midt koøje, det er dog fantastisk.... en time og vores møde med Jean-Marie inde på havnen starter, hvad kommer denne dag til bringe os af oplevelser, jeg er spændt på hvad det udarter sig til.....vi må se..

Jean-Marie ankommer i en gammel sort jeeb, som øjeblikkelig vil være sent til skrot hvis det var foregået i Danmark...ja. biltilsyn er der intet af her i Fransk Polynesien, det er med betænkelige miner vi sætter os ind i bilen samt op på ladet, hele besætningen er nu klar til første udfordring...

Turen op til hans hus foregår på smalle veje men det ser ikke ud til at bekymre ham særligt meget, dog skal det siges at bilen ikke kunne køre ret stærkt uden at falde fra hinanden.

Huset ligger med en kanon udsigt ud over bugten, udsigten indbyder til fest og ballade og det bliver der......

Der er tændt op i grillen og de lokale papvin kommer på bordet, imens tripper tatovøren rundt...klar til arbejde.

Charlotte bestemmer sig for en Manta Ray som skal laves lige oppe over den ene balle , det klæder hende rigtig godt og det er et flot stykke arbejde der blev lavet...I løbet af aftenen melder jeg mig til tatovøreren, nu skal der sgu ske noget vildt, jeg vil have mig en anden frisure og efter en halv times tid er den klar...jeg tror.... jeg i fremtiden får brug for mit gamle slogan "jeg er ikke særlig køn...men jeg er fandme sjælden" min nye tatovering skal nok skabe "begejstring" de rette steder.

Aftenen bliver lang, krydret med masser af guitar spil og sange fra hver sin ende af jordkloden...vi er ikke til at stoppe...

Dagen derpå er hård for mig....min første tanke er "hvorfor f.... gjorde du det, " mit liv er forbi" og " hvordan kan jeg nu se andre i øjnene" Jeg har mistet mine røde solbriller...snøft.. livet er hårdt

Kim Jacobsen

Nuku Hiva Marquises

Melonhead whales