Britta og Jens

Tonga

Parade-fisketur-bounty øer-hvaler.....

Efter en uges tid på Grappen er det tid til at tænke tilbage.

Vi fløj fra Samoa tirsdag den 2. juli kl. 4:00. Vejret var smukt og stjernerne lyste klart. Flykaptajnen meddelte at flyveturen til Tonga Tapu varede 1 time og et kvarter, og at der var "slightly rain" på Tonga. Da vi landede onsdag morgen den 3. juli, kl. 5:30 styrtede regnen ned i tykke torve. Gennemblødte til skindet nåede vi ankomsthallen, hvor vi fik øje på Kim og Jans glade, våde ansigter. Efter en halv times ventetid kom bagagen, men desværre manglede Brittas rygsæk. Glæden ved at se Kim og Jan overskyggede klart dette problem. En taxi holdt klar til at køre os til havnen, hvor dinghyen, som var fyldt med vand, lå og ventede på at sejle os ud til Grappen. Her sad Helene, Camilla og Jakob og ventede med dejlig morgenmad og flot smykket kabyt. Det var en dejlig og varm velkomst. Dagen efter ventede den anden dejlige oplevelse: Kongens fødselsdag. Syv glade og forventninsfulde mennesker gik ind mod byen i flot solskinsvejr. Vores forventninger blev mere end opfyldt. En flot militærparade blev overværet af kongen "himself" og os samt hele Tongas befolkning. Derefter blev vi inviteret til at overvære den flotte parade fra Netcaféens balkon, hvor vi mod et gebyr på 5 $ fik en fyrstelig beværtning. Selve paraden var utrolig flot og morsom. Først kom militæret med deres parade, derefter kom lokalbefolkningen med deres parade.

Fredag morgen vågnede vi igen op til en smuk solskinsdag. "I dag lykkes alting", sagde Kim - og han havde sgu ret. Dagen blev fantastisk - selv Brittas rygsæk kom tilbage, og rejsen var reddet. Efter at båden havde fået påfyldt vand i alle tankene, sejlede vi til en lille Bounty ø, ca. en halv times sejlads. Her lå vi for anker. Pangaimuto var en lille dejlig ø med hvide sandstrande, azurblåt hav og en skøn lille bar, hvor især "drengene" hyggede sig. Det tog en halv time at gå rundt om hele øen. Også lørdagen tilbragte vi på Pangaimuto, hvor vi alle slappede af, badede, solede os og snorklede.

Søndag morgen stod vi tidligt op for at sejle videre til den næste Bounty ø, 45 sømil mod nord. Vejret var i begyndelsen lidt gråt, men det klarede op til solskin med lidt skyer ind imellem. Sædvanen tro blev der kastet 2 liner ud for at fange aftensmaden. Midtvejs under sejladsen var der bid. Kim piskede hen til fiskestangen og halede og halede, kun for at opdage at fangsten var et stykke tovværk. Ud med linen igen, og efter en times tid var der igen bid. Denne gang fik Jakob fornøjelsen af at trække fangsten ind. Efter 20 minutters kamp kunne besætningen se den flotte Dorado (på dansk kaldet Guldmakrel eller på lokalsproget kaldet en Mahimahi). Den var ca. 1,40 m lang og vejede ca. 15 kg, og havde de smukkeste farver. Jakob fileterede fisken med stor dygtighed, og vi fik den skønneste mad de næste 2 dage. Vi ankom til Kelefesia ved 18:30-tiden, hvor mørket allerede var faldet på.

Næste dag vågnede vi op til en utrolig smuk solopgang og udsigten til en endnu smukkere ø. Sammen med Camilla og Jan sejlede vi ind for at inspicere øen. På vejen ind måtte vi sno os gennem smukke koraler, og endelig kunne vi sætte foden på land. Vi tilbragte 3 dejlige timer med at se på mange forskellige krabber og smukke muslingeskaller. Senere stødte Jakob til for også at nyde den smukke ø. Senere på dagen var det Kim og Helenes tur til at nyde denne smukke ø, mens vi andre tog os et fortjent hvil på båden.

I dag er vi efter en flot sejltur (for fulde sejl) på 20 sømil ankommet til Numuka, Hapai og på fredag sejler vi videre til Ha´afeva, hvorfra turen senere går videre til Lifuka. Vi skal være på Lifuka den 17. juli for at samle en Niels, ny gast op, og vi forventer at ankomme til Vavau den 23. juli.

Nu vil vi slutte. Helene har nemlig igen forkælet os med hjemmebagt kage, mens Jakob synger og spiller på guitar for os.

Hvordan har vi dog gjort os fortjent til alle disse pragtfulde oplevelser sammen med disse dejlige mennesker! ps. I dag fik vi en fantastisk oplevelse, med masser af hvaler omkring "Grappen." Kim sprang ned i vandet til hvalerne og fik taget et par gode billeder. Hvem var mest nysgerrig ?? Hvalerne eller Kim...

Britta & Jens, Tonga