You are hereRejseberetninger / 2002 Stillehavet / Fransk Polynesien / Langusterfangst

Langusterfangst


Hvad er livet

Marquises Øerne

Endnu en dag på Grappen, skibet som befinder sig midt ude i Stillehavet med 6 Danskere ombord, bliver de aldrig trætte at oplevelser og den meget opskruet sol ?? næ... det tegner ikke til det, tag nu bare denne dag, en dag ud af mange.......

Vores dinghy lim skulle være med båden fra Tahiti, en delegation bestående af Heidi og Jakob bevæger sig mod den "kæmpe" hovedstad Taiohaie by.

Vil det lykkes at få limen med hjem til Disalagraptus og dog det er jo kun andet forsøg.

Undertegnede ligger henslængt i min køje da de drager af sted kl. 6.00, tankerne er tilbage til aftenen før, en aften ud over det sædvanlige,

Thomas vores lokale vært fra nytårsaften er på besøg sammen med hans ven Wohuka, besøget skyldes en gammel aftale, om en lektion i languster jagt, nu er dagen så kommet hvor Jakob og mig skal lære de lokales hummertricks.

Thomas har tidligere pralet med at kunne tage 4 hummere på en gang, det har jeg haft usædvanligt svært ved at tro på...men okay lad os se..sandhedens time er nu kommet.....

Jeg siger jer......en sand mester i languster jagt , der tænker jeg ikke på Jakob og mig...men vores lokale ven Thomas...denne hurtighed under vand skal man lede længe efter...bevæbnet med et par store projektører, tilkoblet et batteri som sidder i bunden af en stor balje, der er omgivet af en slange fra et bildæk samt et par arbejdshandsker det er hvad der behøves for at fange massevis af langustere...og en stor del erfaring....

I vand, hvor sigten er under en halv meter, springer vi ud i mørket kun bevæbnet med vores lygter, det er hammer spændende...

Jeg dykker ned i vandet, det eneste jeg kan se, er de ting der viser sig i lyskeglen...Hummer...Hummer...Hummer hvor fanden er de, når lyskeglen rammer en hummer gælder det om at være hurtig, et par hurtige finnespark, ned at gribe hummeren i nakken (hvis man ellers når det) og så op til overfladen, mens ens lunger skriger efter luft, bagefter skriger man selv af begejstring...

Efter 2 timers jagt i det mørke vand er det lykkes mig at fange 1 hummer, Jakob slog mig med flere længder 4 hummere fik han fat i ...satans.. 4 hummere... det var hvad Thomas havde med op af gangen, dog ikke hele tiden men mere end en gang, alt i alt blev det til ca. 25 hummere og 2 spændende timer i det mørke vand, hvor vi fik besøg af mange Eagleray under vores kraftige anstrengelser efter hummere....

Sikkert tilbage på båden rækker "vi" hænderne i vejret og nyder begejstringen fra den øvrige besætning...6 hummere bliver kastet i en spand, aftensmaden er reddet.

Helene vores super kok har lovet at stå for tilberedningen og sikke et festmåltid der blev spist denne aften på Grappen...trætheden sad tungt i vores kroppe, det var sgu hårdt.. både det at fange hummere, men også det at fange mindst, giver en vis træthed...

Nå...tiden er kommet til et morgen dyk , Kim´berne springer i Dinghy´en, vi skal ud til Mantaray point som ligger ved spidsen af Taipivai bay, forventningerne er store og adrenalinen bobler allerede i kroppen.

Vi får parkeret Dinghy´en sigten ser desværre ikke ud til at være for god, men det går nok..dykket er ikke mere end 1 minut gammel da vi får øje på en Hammerhead shark whau...den er ikke alene viser det sig hurtig, en gruppe på 6 hammerhajer kredser nu omkring os...helt vildt fedt...nu pumper adrenalinen for alvor, jeg svømmer efter gruppen af hajer, nu skal mit kamera på arbejde, Kim M. ligger næsten oppe på ryggen af mig af "begejstring", da sigten ikke er den bedste og hajerne åbenbart er mere bange for os end vi er for dem, er det svært at komme tættere på end 10 meter.

Det kan selvfølgelig også være tæt mok, når hajerne er ca. 3 meter lange og der er 6 af dem.

Mens vi ligger og nyder synet af de flotte hajer, kommer en skildpadde svømmende, men den har ikke lige vores interesse i dette øjeblik....nu kan det ikke blive meget bedre, hammerhajer er nogle yderst fascinerende dyr....resten af dykket ligger vi med jævne mellemrum og kigger os over skulderne...man ved aldrig !!!

En perfekt start på dagen, tiden er nu kommet til en lille bådtur i Dinghy´en, på programmet er Mantaray og der er mange af dem...fedt... Helene og undertegnede ligger og kigger på disse flotte dyr, de kommer helt tæt på båden i overfladen, det er helt vildt fascinerende med disse store dyr, vingefang på 2-3 meter basker i overfladen, vi nyder deres selskab og solen....

Et par lokale kommer sejlene i deres motorbåd, de er på jagt.....efter Mantaray...åhhh nej....de nænner vel ikke at skyde dette pragtfulde dyr...jo.. den ene står i stævner af båden med et stort spyd, klar til at kaste..... Forsættelse følger......ender dagen med et måltid mad, bestående af Mantaray bøffer ??

Kim Jakobsen

Marquises