013 Debut

13. Debut        2004-01-28 04:34:31         26-01-2004 – Peter

Kom så peter.... vi glæder os til at læse hvad du skriver...

....Yeps...... så er jeg igang, Peter himself......

New Zealand havde idag helligdag....den årlige fejring af Aucklands fødselsdag og dens mega store kapsejladsturnering

Idag er køkkentjansen i Kims og Sørens hænder, mens jeg får rengørings handskerne til hurtig rengøring i cockpittet (dækket), Kabyssen (køkkenet), Salonen (Stuen) og på toilettet (toilet !!!)

Vores madbudget dækker vores monster indkøb + ekstra daglige 30 dollors til friske madvarer. Et månedsbudget til kun 1000 kr pr mand + det flydende (Øl, sodavand og sprut)
Dagen begyndte med fællesmåltid med nutella, syltetøj og ost i cockpittet. Vejret var godt og tegnede til en god arbejdsdag. Søren fordelte opgaverne; Kim & Jens skulle fortsætte med bommen (tvær masten), Søren & Mortens stor indkøb af sodavand + lapning af dinghyen (gummibåd), slipning af det sidste maste trin fik Katrine til opgave og jeg fik en let opgave med at fjerne mallingen på de sidste lister

Opgaverne med bommen og dinghyen måtte desværre vente pga vejrskifte og kraftige regnskyld. Et vejr, som kun er muntert i bådens om læ – under dæk – eller iført dykker udrustning.
Mortens research af havnebassinet fra 24 januar blev start skudet til den store eftersøgning af Kristines kostbare Gucci sol briller til 1600 kr, som nu gemmer sig på havnens bund.
Fra båden fik Søren, Jens og jeg nogle muntre øjeblikke af Morten, Kristine iført svømmetøj og Kim i dykkerdragt i det uklare basin og de utallige forsøg på at finde brillerne på bunden. Efter ca 10 min søgen fik ”Padi Rescue diver Kim” gevindst...et stk sol briller .....

Kim og mester kokken Søren gik igang med snittede kartofler og panerede kyllinger med stor overbevisning om at denne middag skulle være uovertruffen. En melding, med store forventninger fra sidelinien/ kortspillerne Kristine, Jens og Peter.
Kortspillet kørte i egne tanker indtil de rosende kokke kom med første mad melding under tilberedningen af kartoflerne...kim: ”Den ser godt nok noget sort ud”........Søren: ”Det smager meget godt”. ......kommentarer, som gav start bekymringer til vores madanmelder.....5 kokkesejl til en uovertruffen middag

Kl er nu 22 og arbejdsopgaverne venter imorgen. Kristine og jeg har madtjansen imorgen og vi har noget at leve op til og overgå – Så kristine er allerede igang med at lave dejen til morgendagens brød

Jens (øgenavn Epo) og hans hemotokritværdi er noget dallende idag......så dallende at han var den første til at gå til køjs.....jeg er sikker på at han imorgen er fuld af energi og energi nok til et møde med Bjarne R.... – samt til gas-manden, som imorgen skal chekke bådens gas beholder

Peter

27-01-2004 – Morten

Første gang ved roret på dagbogen – hvilken ære at skulle følge op på de gode, sjove og spændende beretninger der har været indtil nu.. Håber at mit bidrag kan holde trit..

Dagen starter med sol på skyfri himmel – hvilken herlig start!! – så kan Tony Tiger sige hvad han vil... men solskin er altså den bedste start på dagen. Resten af dagen skulle dog vise sig at blive noget blandet. Der kom både regn og skyer, og sol igen, men hele tiden var temperaturen vel mellem 25-30 gr. Det kan lige accepteres J
Vi får besøg af 2 gasfolk som skal tjekke at Grappens gassystem er i orden. Det er det – sådan næsten, men i hvert fald fint nok til vi kan sejle videre med det. Jeg får mig lidt sportssnak med den ene. Han spiller selv rugby på det lokale hold, og så går snakken ellers om den nationale turnering, landsholdet, sport i Danmark osv. Han fortæller mig også, hvor deres stadion ligger.. som stadion-fanatiker må jeg da se nærmere på det snarest... Lige meget hvor man kommer frem, så kan en snak omkring sport bringe ligesindende sammen, det dur!

Kim og Jens begiver sig mod projekt: Bom-maling. Den skal have et par gange, inden den er klar til montering. Den bom er nok det største punkt, der mangler at blive klaret på To Do-listen, da det jo er umuligt at komme ud at sejle uden. Der er også andre punkter der skal fikses, inden kølen igen kan få rigeligt med vand under sig, og stemningen er klar hos alle 6 ombord: ”lad os få klaret de punkter, så vi snart kan komme afsted..”
Selvom vi hygger os ombord, og stemningen er i top, så er det lige som om turen ikke rigtig er startet endnu.. vi er ombord på en båd.. og som et gammelt ordsprog siger:
”En båd ligger trygt og godt i havn, men det er ikke det både er bygget til..” – det bliver alltså lækkert når vi stikker til søs. Forhåbenligt lørdag, hvis vi er heldige måske før...

Søren rydder op efter gasfolkene, og Kristine tager på ny kampen op med sin snart evige rival: Rebstien. Denne gang viser det sig dog, at det er Kristine der trækker det længste strå. Stien bliver finpudset, og lakeret første gang – uha den er flot, og hele slidet værd! – lige en gang lak eller 2 mere i morgen – så sender vi den til VM for rebstier – den er topseedet, det kan jeg godt garantere.

Peter og jeg kaster os over den gamle slidte Zodiac-gummibåd. Den er utæt, og gammelt lim skal fjernes inden den kan limes igen.. Lidt et slid, men også en vis tilfredsstillelse ved at se flager ryge af, og arbejdet skride fremad. Søren slutter sig til os, og når man er flere om tingene går det lettere – jo! det er faktisk helt hyggeligt at makke i gammel slidt gummibåd. Meeeen... - det skal nu også blive godt den dag vi skal pakke den nye Brig-gummibåd ud, som Kim og Grappen har købt til dette togt. Den er for sej – det ved jeg!

Et godt pitstop midt på dagen med Kristines hjemmebragte brød. Det var lækkert. Hvem kunne ikke lige nappe en halv time oven på det.. ? – men det dur ikke – sjakbajs Søren sviger pisken, og igen er vi gang med rebstie og gummibåd. Godt Søren! – ellers bliver det jo aldrig til noget.

Hen på dagen er vi så langt med Zodiacen, at vi ikke kan komme videre idag, men kan lukke hullet med gummibåden imorgen på to-do listen. God fornemmelse.
Søren, Peter og jeg tager Folka, som jeg igen er kommet på talefod med.., ind til kajen for at proviantere lidt og tjekke mails og andet guf. For dem der ikke har fanget den endnu må jeg jo hellere med egne ord forklare at jeg i lørdags præsterede at kæntre med Folga, som er vores lille sammenklaplige dingy, lige ved havne-kajen, hvor vi lægger den til...
Ikke specielt sejt, men et godt grin for hele havnen og de 5 andre ombord. Siden har jeg kaldt Folga ved dens rigtige navn (brugte Olga før) – og i øvrigt har fået stor respekt for den..
- så kan jeg lære det!!

På netcafé finder jeg ud af at Manchester vandt 3-0, og er videre i FA-cuppen... SÅDAN! – Selvom man er på den anden side af jorden, og faktisk nyder, at man er langt væk fra mobilen, 201 på tekst tv og de daglige nyhedsinformationer, så er glæden over ens favorithold vinder stadig intakt..
Hotmailen tjekkes også. YIHAAA!!! 10 mails.. det er vist rekord. OK der var også mange der havde modtaget den første hilsen fra mig, om at vi var kommet godt frem, og at vi havde det godt, men dejligt i ro mag, at læse hilsner fra Danmark.

–14 gr. havde Emil og Lene haft natten til den dag vi var taget afsted.. det er godt nok vildt at tænke på. Her sidder vi i shorts og undrtrøje, og er så småt ved at få en god tan på..
Ellers er små hilsner som: ”Dejligt at høre dig” – ”Kanon at vi kan følge med på hjemmesiden” – og ”...glæder os til at høre mere” dejlige at modtage, og bekræfter mig at dette medie er fantastisk!
Ingen svar retur i denne omgang – vi skal jo heller ikke bruge hele turen på internet-caféen..

Tilbage mod båden hvor vi for anden dag i træk møder et dansk par på rundrejse i New Zealand. De bor i deres auto-camper... sikkert ok – men jeg er stadig glad for tanken om at min rundtur i dette skønne land, foregår til søs.

Inden middagen, som kræver et kapitel for sig selv, når jeg alene på agterdækket et kapitel i Beckhams selvbiografi og Love shop (GO) på discmanen... livet ombord på Grappen er slet ikke så tosset endda.
Søren bliver hentet i Folga, igen let og smertefrit, og så har Peter og Kristine ellers linet op til det helt store:

Hovedretten består af: Lækre panerede kyllingestykker, ris, grøntsager, karrysause. Noget man derhjemme kun ville diske op med, hvis hun virkelig så godt ud, og der skulle satses big time, men her kommer det som det mest naturlige...
Det smager rigtig godt og alle er mætte. Men der er noget mere i vente. Siden turen til byen har Peter været utrolig hemmelighedsfuld, og fået bugseret en kasse over på Grappen, uden nogen måtte komme i nærheden af den... Nu skal spændingen udløses:
IS! til dessert, og med tilhørende kaffe, Amarula, karameller, WOW det var en festmåltid der ville noget!

Kim siger: Det var ellers noget af en overraskelse Peter!!! – hvortil Peter tørt svarer. ”Bare vent... den største overraskelse kommer når du ser bonnen....” – ha ha!! - jeg er færdig af grin...
Men kan vist roligt konkludere at Peter og Katrine, der har været dagens madhold, har lagt sig solidt i den gule mad-føretrøje. Det bliver svært for Jens Jahn og Morten West at følge op på det i morgen.., tilmed når nu det er MW der skal stå for aftensmaden... – kan høre Phil Collins synge: Against all odds!

Aftenen slutter for mit vedkommende foran PCén med denne beretning, og REM kørende på DVD/CD – drevet. Ind imellem kan jeg høre Søren slå et par toner på guitaren – slet ikke noget dårligt mix! Kim er så småt gået i seng, og de andre nusser rundt med forskellige små gøremål. Tænker jeg efter jeg har gemt denne stikker hovedet op i cockpittet, hvor jeg sikkert får et: ”Hva´ så makker” fra Søren... Jeg kan så passende med et stort smil sige igen, ”Ja, makker, så er endnu en herlig dag gået ombod på Grappen”.