You are hereRejseberetninger / 2004 Mikronesien / Historie 001-025 / 016 Test tur

016 Test tur


16.Test tur        2004-02-02 02:50:39         30-01-2004 – Jens

Morgenmad Kl. 11.00 , regnen siler ned og vi skal ha ordnet bommen inden vi kan komme afsted. Ikke den bedste cocktail , for BOM Banditterne vil ikke arbejde i regnvejr. Deres værktøj kan jo blive vådt.... Men den smule regnvejr kan ikke slå os ud af kurs, så da kl. knapt er passeret 12.00 er undertegenede lige landet. Og med hjælp fra skipper dribler vi hurtigt hen og henter den ret så elegante , samt nymalet Bom. Kønt syn og selvfølgelig ingen problemer. Den blev hurtigt halet ombord af Taktikkeren Søren og Dj West. Det Kører bare....

Efter en tur på Internettet og en lille siesta , var vejret klaret op, og et spinkel håb om at stikke afsted i morgen, ser dagens lys. Det får gang i besætningen igen, og det skulle ikke vare længe før nye rebninger var monteret af Morten og Kim, og Storsejlet sat i Whangarei Havn. Storslået syn men DET bliver langt bedre når vi stikker til søs.

Så blev det Peters tur til at brilierer i køkkenet.... Aftenens Meny stod på Peters Porre Pølse Fad. Og hvordan det skulle laves var selv Peter i tvivl om. Men med et par Svedige timer i Kabyssen, løkkedes det Peter at lave en fremragende ret med varme Majs som Forret. Det er fine sager vi har med at gøre. Det måtte undertegnede igen springe over , da han var inviteret til middag blandt de lokale. Men det er en hel 3. historie....
Resten af aftenen blev afsluttet på bedste vis, med en rundtur på det elektroniske søkort. Hele kloden rundt , alt fra turen til Australien og videre ind i Sydney havn. Alt omkring Great Barrier Reef og så en tur til lille Denmark. Rundt i Limfjorden for at se hvor mortens far har sin båd liggende, og Sørens forældrer har deres .
Turen gik videre ud til Morten og Sørens Grund som Aveligt nok ligger på 1 Meters vand lidt ud fra Bogense. Første og forhåbentlig sidste gang de bliver Grund Ejere mens de sejler. Afslutnings vis gik turen til Grønland for at finde bugten hvor Kim havde skudt sin første Sæl. Kvanefjorden på syd Grønland.

God slutning på en rigtig god dag for i morgen stikker vi ud for første gang... Det bliver stort......
Jens Jahn

31-01-04 – Kim

Planen er klar.....vi satser på at komme ud at sejle i dag !!!! YEEEEEEESSSSSSS.......vi skal på weekend tur, at det kun bliver til en weekend tur skyldes at vi har en aftale med Sioullet Spares som skal montere en klampe på stormasten, en klampe der skal bruges til vores storsejl og aftalen lyder på mandag morgen kl. 9.00 i Town Basin.
Afgangen er sat til 14.00 og målet er Ugly Bay (Urguarts Bay) en bugt lige inden det store ocean, vi forventer at være fremme ved fem tiden, en små 3 timers sejlads for motor med start fra Whangarei River – Town Basin.

Vores første afgang....alle er spændte på at komme afsted og kan båden i det hele taget sejle ??? da jeg er den eneste der har sejlet med grappen før, var opgaven klar...Nu skulle der uddelegeres opgaver....Total oprydning – alt skal snorres – koøjer skal lukkes – solbeskyttelse til Genua skal ned – solsejl pilles ned og stuves væk – fortøjninger skal bindes, så de er til at løse op fra båden, beskyttelse til storsejl skal af – luft ud af gummibåd – Folka skal skilles ad og snurres fast på dækket, opgaverne er mange og hele besætningen holder højt tempo, så en times tid før afgang er vi klar......tidevandet er på vej op og vi skulle gerne stikke af 1 ½ time før det er højvande.

En vigtig ting der lige skal ordnes før afgang er vores sikkerheds gennemgang, endnu en gang bliver overlevelses dunkene gennemgået, GPS og VHF radioen bliver gennemgået og vi slutter af med at kigge på mesterværket, hvor redningsflåden ligger på. Redningsflåden er lige blevet serviceret og inde i flåden ligger overlevelses mad/udstyr til 8 dage og flere nødraketter, pris for et service tjek 4000,- kr. men så vare det også 4 år før den skal til service igen.

Efter vores sikkerhedsgennemgang og alt er stuvet væk er klokken blevet 14.00....nu er der afgang og vores nabo har tilbudt at springe i dinghyen for evt. at være med til at dreje båden, hvis der er behov for det...men det var der ikke !!!!! alle på båden gjorde et perfekt stykke arbejde og vi strøg baglæns ud i havnebassinet, svingede mod bagbord og var ude i sejlranden inden vi fik set os omkring....nogen kalder det blær, jeg kalder det teamwork på højt plan.

Min eneste tanke, da grappen gled stille og roligt ned af Whangarei River, var IKKE at komme til at sidde fast i mudderet, så mine øjne var rettet mod dybdemåleren konstant ;-) men uden problemer strøg grappen med den suveræne besætning ud af Whangarei River og efter en times tid var vanddybde nede på 10 meter, Yes... vi havde klaret det.

Søren og Morten var udråbt til henholdsvis taktikker og navigatør på vores lille sejltur og det klarede de til UG plus og slange.
På et tidspunkt kiggede jeg rundt på de forskellige gutter og den enkelte gutinde, det store smil var fremme i alles ansigter og jeg kunne se, at alle tænkte ”Fedt.. vi er igang” og det varede ikke længe før Jens, Kristine og Peter haavde haft deres tur ved grappe roret.

Vores første ankerplads lå lige fremme, Ugly Bay som vi har døbt bugten lever overhovedet ikke op til dens navn, store flotte bjerge omkrandser bugten og mine tanker ryger tilbage til mine 3 måneder på Maquieses øerne.....Nå...vi smider ankeret, klokken er præcis 17.00, 3 timer efter afgang fra Town Basin, inden længe ligger vi perfekt på 8,4 meter og det skal fejres med lager øl og popcorn som jeg tryller frem fra gemmerne inden resten af besætningen har fået armene ned efter vores suveræne ankring ;-) der blev også tid til årets og turens første dukkert, lidt koldt men fantastisk dejligt at kunne springe i vandet fra båden.

Første gang man skal manøvre grappen efter et længere break er der lidt sommerfulge i maven (fed fornemmelse) , når jeg nu sidder her sidst på aftenen og kigger tilbage på vores første sejlads og ankring, Ja... så har jeg gode fornemmelser for dette her togt.... Jens, Kristine, Peter,Søren og Morten har alle idag, vist initiativ, gejst og stor forståelse for sejlads med grappen, så kaptajnen er meget meget tilfreds med bådens besætning og det er jo en ganske god start...

Middagen bestod af suppe serveret af Jens og Morten, og endnu en gang, må jeg erkende at suppe er og bliver et hit ....

Dagen slutter med en sundowner (Gin-lemon) som bliver drukket imens vi alle kigger ud over vandet og ser solen forsvinde i horisonten.....Hvad har vi gjort, for at vi skal have det så godt !!!!

Dagen i morgen byder på masser af sejlads og denne gang er det med fuld sejl og fiskestangen i højeste beredskab.......I am Back.....

Kim – Ugly Bay Skibsposition S 35 50.698 E 174 31.967