You are hereRejseberetninger / 2004 Mikronesien / Historie 001-025 / 017 Hilsen
017 Hilsen
17. Hilsen 2004-02-02 02:53:37 Fælles hilsener fra Disalagraptus
Her kommer mine hilsener til Danmark fra skipper Peter:
Kære Mor & Far, Niller & Trine, Inge, bedste og resten af familie Danmark. Jeg nyder livet ombord på båden og trives godt med svingende vejr, gode sundowner og med super hyggelig besætning.
Til mine sejlvenner: NZ rykker lidt vildere end den danske vind.....glæder mig til den lange sejl strækning fra Cook Strait til Sydney havn.......ser frem til at møde jer på Lambada.
Til mine Nokia kollegaer.....send lige en Matrix til den nærmeste havn.....Vi ses til maj.
Sommerlige hilsener fra Peter på sit livs eventyr
Hej alle i det kolde nord!
- lige en hilsen her fra Morten.
Jeg har nu været i New Zealand / ombord på Grappen i 9 dage, og kort status er:
Stemningen ombord på båden er fin. Vi har et godt mix af forskellige eventyrer, som tilsammen udgør et rigtig rigtig godt team. Vi hygger os ombord, og jeg er meget glad for at tænke på, at jeg skal tilbringe de næste 5 måneder sammen med de 5!
Omkring landet New Zealand, og mine indtryk so far:
Det er godt at kunne forstå hvad indbyggerne siger, og omvendt, men jeg oplever også, at jeg er langt væk hjemmefra: naturen, trafikken, butikkerne, vejret mm. – men det er jo også derfor vi er taget afsted!
Jeg sender mine kærligste tanker til jer alle derhjemme, I skal vide jeg har det godt!
Jeg tænker meget på jer, og håber også I alle har det godt. En særlig tanke får mine 2 dejlige niecer som på tirsdag fylder 6 og i dag (søndag) holder stor fødselsdag... jeg ville gerne have været med..
Halløjsa alle jer derhjemme og ude
En hilsen til alle jer fra bådens ene søheltinde. Jeg har det skønt, kunne faktisk ikke have det bedre, og jeg lyver vist heller ikke hvis jeg siger, at der skal meget til at tage det gode humør fra alle os 6 selvtilfredse individer. Vi er så godt som parate til at indtage hele verden – særligt ovenpå denne søndag, hvor vi har været ude og lufte sejlene for første gang – en fantastisk fornemmelse. En god frisk vind gav den for fulde gardiner, da vi med godt tryk på sejlene slap fjorden bag os for at få en smagsprøve på det store Stillehav (som ikke var så stille endda). 3 delfiner var sendt i forvejen som velkomstkomité – en påmindelse om hvad der de næste mange måneder vil vente os af eventyrlige oplevelser. Det her, det er noget der dur, og snart er vi for alvor på vej.... i bar mave og fusser.
Sender jer alle mine tanker herfra fantastiske New Zealand – og en ekstra en til dig, Christoffer-mus, som snart kan fejre sin 10-års fødselsdag på Fillippinerne. Ha’ en fantastisk tur alle 3.
Kristine ;-)
Halløj hjemme i DK, London og Cape Town – her følger de bedste hilsener fra Søren! Alt er vel her ombord. Ja, faktisk mere end vel – langt mere. Det går forrygende, takket være et super godt og positivt crew her ombord på Grappen. Læg hertil flot natur, strålende vejr og fed sejlads; så kan man vist ikke få det bedre! Vi var i dag ude på første tur for sejl, og det var fantastisk. Vinden var godt og vel frisk, og det gav den helt rigtige fornemmelse, krængning og fart da vi forlod bugten for at smage på det sydlige stillehav. Snart smider vi trodserne for rigtig at begive os afsted på togtet, og jeg glæder mig rigtig meget!
I bedste Magrethe-stil sender jeg mine tanker hjem til Jer, familie og venner. Selvom livet herude tegner næsten fabelagtig godt, så er det uvurderligt at have kærlighed, venskab, opbakning og tiltro i ryggen fra Jer.
Sejl. Solbriller. Shorts.
Søren :-)
Her en lille hilsen fra en Eventyrlysten Drømmer og fra søens folk.
Afgang den 9 Dec. Fra Kastrup lufthavn og nu siger kalenderen 02-02.2004 . Ombord på en fantastik solid og lækker båd. Med lige så Lækkert og fantastisk besætning. Klar til at få en på OPLEVEREN, på den anden side af jorden. Godt 10 måneder tilbage og allerede nu er man blevet mange erfaringer samt oplevelser rigere. Det er bedre end forventet selvom Familie og Venner der er Elsket og savnet så højt , ikke er i nærheden. I skal vide at der ikke går en dag uden i er i mine tanker. Håber at i alle har det PERFEKT og nyder livet. DET GØR JEG.
Kærlige Tanker
Jens Jahn New Zealand.
Næsten 2 måneder er gået siden jeg forlod Danmark, for endnu en gang at begive mig ud på mit ”livs” eventyr...gad vide om min eventyrlyst nogensinde stopper ?
Vi har nu testet grappen og besætningen så småt i det New Zealandske vand og resultatet var meget positivt...det har givet mig en god fornemmelse i kroppen og det plejer at være et rigtig godt tegn.
Selv om jeg virkelig nyder livet, når jeg befinder mig ombord på Disalagraptus på vej ud i nye eventyr, så kan jeg heldigvis ikke undgå, at mine tanker indimellem flyver tilbage til Danmark og de mennesker jeg kender og holder af.
Nyd nu livet...vi har det kun en gang ;-) Masser af tanker til hele familien, venner, tidligere chefer -kollega´er og medarbejder samt hele Robinsonbanden 2003.
Vi kan hvad vi vil...nogen gør det....gør du ??
Kim – Whangarei New Zealand
Følg med her på hjemmsiden....der kommer mange gode historier fra Down Under