018 Go

18. Go        2004-02-06 23:49:25         02-02-04 – Morten – GO!

Dagen starter ikke alt for perfekt... det står ned i stænger, og vores plan/håb om at kunne sejle afsted i dag, efter masten var blevet lavet, hang i en tynd tråd.
Sidst vi havde været i denne situation, havde netop regnen betydet at den håndværker, som skulle ordne det sidste på masten, ikke kunne udføre sit arbejde, og derfor var stemningen da heller ikke helt oppe at ringe, da vi i samlet flok sad omkring morgenbordet.

Det hjalp dog lidt på det hele, at den dej som Peter møjsommeligt havde brugt det meste af søndag aften på at slå op, resulterede i et rigtig lækkert brød, som, sammenlignet med det vindtøre luftfyldige brød vi ellers havde for vane at få i Whangarei, var flere kokkehuer bedre.
Godt gået Peter! – beundre du kunne tænke på mad søndag aften efter turen på stillehavet.
Det blev ikke det sidste vi så til Peters køkken denne dag.., hans madkunst peakede virkelig i dag!

Kim ror afsted kl. halv ti for at ringe til håndværker, og for at høre om han kommer. Håndværkeren kan ikke sige noget, det er lige nu for dårligt vejr, men Kim skal ringe igen kl. 12 for nærmere aftale. Vi er ikke sat af, og håbet om at forlade Whangerai i dag lever stadig..

Søren og jeg afsted mod netcafé i TØRVEJR.
”Hvis det her vejr fortsætter, så kan vi da godt få fikset det med masten, og komme afsted... ?”
”Ja, det ku´ altså være verdensklasse!”.
5 nye mails – yihaa – de luner altså. Fik svaret på dem der var kommet, samt dem jeg ikke havde fået svaret på sidst. Fik også skrevet til hele adressebogen at vi, ovenpå den super dejlige sejlads med delfiner og frisk vind i går, så småt var på vej op mod Bay of Islands, hvor bounty-øer, lækre badestrande, perfekte snorkelmuligheder ligger og venter på os.
”Hey Makker..., det holder stadig tørvejr....”
”Ja, det dur! – bare det holder...”
United.no tjekkes lige inden der betales for brug af computer. 3-2 i weekenden over Southhampton - de hænger på i toppen J

Tilbage på havnen mødes vi af Kim, som farer til telefonen. Han skulle jo ringe. Der bliver talt, og jeg kan kun høre at Kim ikke lyder alt for positiv; og noget med ”Maybe later this afternoon....?”
Hey! det er altså stadig tørvejr... ??? – God damn nu må de kiwier sku da tage sig sammen...
Her står vi 6 danskere som hungrer efter at få vind i sejlene, og sømil på kontoen, og så kan de ikke overskue et par dråber som kun måske bliver til noget...´
Søren og jeg står og hænger noget med næbbet overfor Kim, men får dog sagt et eller andet i retning af, at der stadig er et par ting på to-do listen vi kunne kaste os over. Vores entutiasme kunne på det her tidspunkt ligge på et meget lille sted..
Pludselig udbryder Kim,
”DRENGE! – så kan I godt rebe skøderne – håndværkeren er her om 15 minutter....”
Den hustler, så havde hans telefonsamtale været ren bluff, og inden vi var kommet havde han snakket med ham, og aftalen var kommet i stand. FEDT – FEDT - FEDT! - nu kunne det næsten ikke gå galt. Der var så store chancer for at vi kom afsted i dag, som der aldrig før havde været.
Håndværkeren kom, og gik igang med det sidste på masten: En spilaflaster som skulle monteres.
Mens han og Kim baksede med det, skyndte vi os at få det sidste ordnet. Pakninger til toilettet, samlemuffe til søgelænder, hardner til limen til gummibådene, ekstra øl, nu var Grappen top-tunet og klar til afgang.

Peter klarer aftensmaden mens vi andre klargør båden. Menuen består idag af Malysisk ferskensuppe med salat, rejer og alt hvad Pak´n Save havde på lager af chili. Tror nok jeg på hele besætningens vegne kan svare, at det var første gang vi smagte det, vist også Peters første gang, men det smagte i hvert fald af noget!
Peter, du har kæmpet bravt i det køkken de sidste 24 timer – hatten af for det – og så har vi endda ikke smagt den kage du nåede at bage i mellemtiden... den bliver et hit i morgen!

Så var vi klar til afgang, og lige som skipper skulle til at lægge slagplanen kom der så store sorte skyer krybende.... argh!!!!! – det var da lige det der manglede L ...
Vi er i forvejen lidt presset af at vi skal sejle mellem 17 og 18. Dels pga af tidevandet, men også for at nå vores mål, Ugly bay, inden det bliver mørkt, så derfor var det ikke lige vand på vores mølle med et ordentlig tordenbrud lige nu...
Vi afventer i 10 minutter situatioen er spændt.
Skal vi virkelig blive her en dag mere...? – nu var vi lige klar til at komme afsted... kom nu! – lidt held i det her....
Og det kom der, Kim stikker hovdet op, og selvom han forsikrer at han ikke er nogen Voldborg, så vil han godt garantere at vi får fint vejr til at stikke til Ugly Bay i.. Under de grå skyer kom den bedste blå himmel til syne, og Kim beordrer: ”SÅ ER DET AFGANG!”

Dette er tidspunktet vi alle så længe har ventet på. Turen kan for alvor tage sin begyndelse:
Vi kan stikke ud fra Whangarei, vel at mærke uden at kunne sige på gensyn til Dan og Sandra i nabobåden.

Lynhurtigt bliver Folga stuvet sammen, og resten af tingene klargjort til afgang.
Kristine og jeg tager forfortøjningerne. Tingene klapper. Vi kommer afsted. Netop som vi glider forbi havnekontoret, og for sidste gang kan vinke til Lou, bryder solen i gennem, og vi får perfekt sol til at sejle ud gennem Whangerai river. Alle er glade.
Jens knalder REM på anlægget, Søren får øje på Joy som er en anden langtursbåd fra Mors som ligger hernede, Kim kører cool sejlerstil med en fod på rettet, Kristine, Peter og jeg skurer dækket, jublen, glæden, energien over at vi nu er rigtigt på vej, vil ingen ende tage.

Høj sol hele vejen ud mod Ugly bay. Der bliver skudt billeder som aldrig før. Jeg står ved roret, og forlanger at få genuean sat, vi kan måske få en eksta knob ud af det.. Der sker og resultatet er 0.8 knob mere, ganske ok..
Søren og Jens får trænet knob på turen, mon ikke de ender op med at kunne binde et pælestik, dobbelt halvstik samt et råbåndsknob ?

Vi anløber Ugly bay, 20:25, stadig med MW ved roret. Ankeret bliver sænket. Lidt en anden proces, end når ens egen Maxi 77 skal ligge for anker, men her er der altså også 20 tons der kan trække. Efter lidt svag motor frem og tilbage, og lidt ekstra ankerkæde, så ligger det der, og Grappen ligger forsvaligt for natten.

Vi når en god gang nachos i cockpittet og en sun-downer øl, inden mørket sænker sig over Ugly-bay, og så er vi ellers så småt er på vej mod vores køjer, vi skal tidligt op imorgen. Vi aftaler at spise morgenmad 6:30 i morgen – det bliver ikke noget problem at komme op til det, for i morgen skal der sejles, og kursen er sat: Bay of Islands. Og endnu vigtigere kursen for resten af turen er også sat. Godt nok ikke i detaljer med steder og ruter, men vi er på vej, og det er det der lige nu betyder noget!

Lige nu går min egen kurs mod agterkahytten hvor jeg sammen med Søren og Jens indtager de tre pladser på hver ca 190 x 70 cm., adskilt med et stykke gammelt storsejl som sengegærde. Måske ikke indbegrebet af et luksussoveværelse, men med tonerne fra Dire Straits: Brothers in arms, som jeg netop har siddet og nydt, mens jeg har skrevet, i baghovedet, er jeg sikker på, at jeg ikke kunne finde noget bedre sted at falde til ro på, denne mandag aften på den anden side af jorden.

Morten