You are hereRejseberetninger / 2004 Mikronesien / Historie 001-025 / 12: Første dag
12: Første dag
12. Første dag 2004-01-28 04:33:05
24-01-2004 - Kristine
Minsandten om det ikke er blevet lørdag igen.... Dagene løber hurtigt her på Grappen, men dog ikke hurtigere end at vi stadig befinder os i januar måned - trods alt. Så jeg vil hermed tillade mig at springe et par måneder tilbage i kalenderåret efter at have læst både Jens’ og Kim’s seneste dagbogsberetninger fra april måned. Fremadsynethed har nu altid fascineret mig.
Lige knap 14 dage er det siden at jeg løb rundt på dækket i en sand eufori af glæde over at være steget ombord på denne fantastiske båd. Glæden er der stadig, omend i en lidt mere berhersket
form, men fra tid til anden breder et stort smil sig i mit ansigt og en efterhånden velkendt Grappe sætning falder over mine læber.... Hvad har man dog gjort for at skulle have det så godt...?! Og det var lige netop det jeg spurgte mig selv om, da jeg rendte rundt på dækket i den sene eftermiddagssol og var i fuld færd med at forevige et par herlige Grappe glimt med det lille digitalkamera – Jens sovende i sin hængekøje og Søren i færd med at øve på sin medbragte guitar. Lykkesrusen ville ingen ende tage, og jeg fik da også taget en hel fotosession af mig selv halvvejs oppe i masten ifærd med at slibe næstsidste trin.... hørte I det? NÆSTSIDSTE trin på den forbandede mastestige, som har kostet mig både en skadet finger og senest mine dyrbare Gucci solbriller, som lige nu ligger et sted på bunden af dette knap så eksotiske havnebassin. Det rygtes at intet mindre end et par Gucci mulder er set springe fra vandoverfladen.... ja, ha ha. Det skal vise sig om jeg allerede her vil bevise mine dykkerfærdigheder – dykkertanke har vi jo nok af. Morten har frivilligt tilbudt sig som min buddy, men han har jo også et par fortrin.... ja, han har sågar sørget for at undersøge bundforholdene i dette charmerende havnebassin – eller var det bunden af Folka..?!! Jeg skal lade det være usagt.... robåde er nogle kryptiske nogle. Fandens til årer – vi kører det i bedste kanostil istedet for, hvilket iøvrigt også er meget lettere.
Dagen i dag har ellers været en rigtig ’hang over’ dag – en af de dage hvor man selvsagt ikke laver dagens gode gerning, men hvorfor i alverden også bekymre sig om det, når man er på ferie...?? Det kærkomne udvalg af danske aviser og sladderblade, som Søren og Morten havde medbragt hjemmefra, blev konsumeret i bedste søndagsstil, hvor kun lyden af avisblade kunne høres indimellem de lavmælte slumrelyde fra de små kroge af båden. Gårdsdagens begivenheder havde jo taget hårdt på især kaptajnen, som ud på de små nattetimer måtte ofre sit maveindhold ud over rælingen – iøvrigt i en ikke særlig sikker afstand fra mit vasketøj.... Mine bange anelser voksede hurtigt, da Kim imorges kunne fortælle at han havde ofret sig til både styrbord og bagbord side – bagbord side hvor hele striben af Kristines undertøj hang til tørre. Imponerende nok var det dog ikke kommet på skudhold – det må have krævet sin helt særlige tekniske snilde.
Dagen idag var jo også første dag, hvor Søren og Morten kunne vågne op på Grappen efter en god og tiltrængt nattesøvn. Jeg påtog mig æren som guide på en lille sightseeing rundt i byen – en sightseeing som ikke mindst jeg selv nød ligeså godt af, da mit kendskab til byen indtil videre har været begrænset til Pak ’N Save og internetcaféen. Men bestemt interessant med en lille rundvisning – det er vel også ved at være på høje tid efter 14 dage.
Da solen stod lavt først på aftenen var det tid til et fællesbad (fælles i den forstand, at vi indtog hver vores bruserum i det store vaske- og baderum), så intet mindre end 4 velduftende pirater og en enkelt søheltinde kunne være klar til at indtage et yderst nærende aftensmåltid bestående af Nachos à la Grappen. Kim valgte dog at blive tilbage og holde skansen på båden – man er vel ikke kaptajn for ingenting.
Kl. blev 2 ud på de små nattetimer før de 5 stak afsted ud på det spejlblanke havnebassin, mens de lod deres kaptajn få sin tiltrængte søvn. Og jeg skal da ellers lige love for, at søheltinden kom i byen med drengene – ikke engang Morten synes han kunne hamle op med unghanen Jens Jahn, som var i fuldt vigør. Sikken en energi den dreng kan lægge for dagen.... Jens viste i særdeleshed, at vi mennesker lever kun én gang og en sand gentleman viste han sig tilmed også at være, da han høfligt spurgte en kvinde i sin bedste(?) alder ”Shall I go with you...?”. Guderne må vide, hvordan det skulle lykkes at komme fuldtallige tilbage til havnen, hvor Folka ventede – for ikke at nævne fuldtallige over det blikstille vand til Grappe mor, hvor vi på alt andet end listetæer fandt vej til vores senge....
Kristine ;-)
25–01–2004 - Jens
Efter en hysterisk sjov aften med div. Alkoholiske drikke. Vælter jeg ud af sengen med 120 i timen , for kort tid efter at blive tysse på, af min Tjanse hold kammerat Morten . Som må være ramt af ” dagen der på ” syndrom. Ellers er det alt det red bull som blev konsumeret dagen i forvejen, der formentlig ikke har forladt min krop i nu......
Stort kado til min Tjanse body ( Morten ) den første dag med et aktiv Madlavnings/Rengørings plan, for at havde arangeret morgenbord med det bedste hjemmebragte brød fra Pak save. Og bedre i nu, han fortsatte med den efter følgende oprydning. STORT GÅET når man selv sover længe og er fuldstændig vinge skudt, efter byens udskejelser. Fortsæt endelig det gode arbejde. Så kom opgaven vi alle havde ventet på....? POWER SHOPPING !!! Listen med Grovforplejning til de næst kommende 2 månder, blev kopiret og opdelt i 3 grupper. 2 Pers. i hver gruppe og så var det ellers bare der ud af. Sjov oplevelse at handle 5 vogne mad , i uvandte omgivelser og med uvandte produkter. En Kit Kat – en Pk. Müsli bar – en L mælk og 2 timer senere , sluttede indkøbs mekkaet. Glad , tilfredse og en smule frustreret , gik turen videre til projekt Stuvning. Alle de dejlige varer skulle selvfølgelig organiseres på båden. Det klarede Kristine – Peter – Søren og Kim til UG +, alt imens Morten og undertegnede sørgede for aftensmaden. Der var lige tid til en lille sejltur frem og
tilbage .... frem og tilbage......frem og tilbage igen fra molen og til båden. Da Morten vælger at ligge vandslange ned på 3 M. Vand, inden vi fik den helt ombord. HMMM Frem og tilbage er lige langt.
Endnu en super dag er gået, sluttet med Ustyrlig god mad anrettet af DET FØRENDE – MEST SUPRIME – UOVERVINDELIGE – EKSTREMT FANTASTISKE – YDERST EKSEPTIONELLE – TOTAL EKSTRAORDINÆRER GRAPPE MADHOLDS KOGEKUNSTNERE på denne tur. Morten og Jens.
Jens Jahn