6: Dagbog

6. Dagbog        2004-01-19 06:22:44        

Alle har på et eller andet tidspunkt haft lyst til at skrive dagbog og specielt når man virkelig oplever noget spændende , men også for at have muligheden for altid at at kunne kigge tilbage i tiden.

Der er mange af os som også har forsøgt, men garenteret lige så mange som også må erkende at det er meget svært at holde røven oppe på sig selv og få skrevet dagbog hver eneste dag.

På båden er vi gearet til at skrive vores oplevelser ned i en dagbog, efter planen skiftes vi til at skrive, sådan at vi skriver 1 eller 2 gange om ugen. Viljen og gejsten er meget stor....

I er hermed de første der får et udpluk af skibets dagbog i ucensureret udgave.......

På bådens vegne

Kim – New Zealand

New Zealand – Australien – Papua New Guinea – Micronesien

Dagbog for Disalagraptus 2004 :

New Zealand :

Whangarei havn Position : S 35 43.436` - E 174 19.611`

12-01-2004 Ombord på grappen er Kristine, Jens og Kim

God start på ugen....solen skinnede ned i kahytten og klokken var ikke meget mere 8.30 før jeg sad i salonen og tænkte dagens opgaver igennem. Det var idag vi skulle have den store dykkerpakke fra Danmark. Vi skulle også lave en aftale omkring vores bom som skulle afkortes.
Vores lille og utætte dinghy fragtede os alle 3 ud til dockland 5, hvor Siliout Spares ligger, turen frem og tilbage gik perfekt med Kristine ved motorpinden, små 20 minutter tog turen hver vej.

Vi fik lavet en aftale en lille time senere på båden. Alt imens jeg venter på gutten, ankommer vores palle med dykkergrej og den nye dinghy + motor. Nu skal der knokles.....
Alt imens jeg laver nogle aftaler omkring vores bomafkortning er Kristine og Jens igang med dykkerpakken...der er ingen som kan vente.....grejet skal bare ombord og det kan ikke gå for stærkt.

Jeg får lavet en god aftale, nu skal vi BARE have bommen afmonteret og ind til kajen. Det vil tage omkring 4-5 dage at få lavet bommen, så skulle den lille sag være fikset. Vi snakker om en ny og bedre løsning omkring rebning af storsejl, det glæder jeg mig til at se når det bliver færdig.

Efter at alt grejet er kommet ombord på grappen, er det nu blevet tid til en kølig pilsner J

Hængekøjen, som Jens har sendt med dykkerpakken, bliver sat op på rekord tid, puha man ligger godt, der skal nok blive kamp om den plads. Hængekøjen indbyder hammer meget til en god Siesta.

Dagen kom også til at bestå af et besøg på den lokale internet café og et par kølig pilsnere på Reva´s med udsigt ud over havnen. Pete, vores nabo, støtte til på Reva´s og det varede ikke længe før han var inviteret til Dinner på Disalagraptus med Jens som kok-amok med en wok ret.

Pragtfuld mad i selskab med rødvin og et par kølige pilsnere fra Pete´s køleskab....god og rigtig hyggelig aften på Grappen.

Vores vanddepoter blev fyldt op, 5 tanke ialt , så nu skal vores vandregnskab også igang. Der er lidt problemer med tank 1.....endnu en opgave til To Do Listen

Kim – New Zealand

Ps.
Lille detalje....solen har bagt fra en skyfri himmel med 30 grader i skyggen

13-01-2004

Vågnede op til endnu en herlig dag og kunne med et stort smil på læben konstatere at jeg var godt på vej til at indtage mit andet døgn ombord på Grappen. Det kan godt være jeg ikke ligger i verdens bredeste seng, men hold kæft den er god.... måske har det noget at gøre med at jeg befinder mig på den anden side af jorden, midt i sommervarmen, mens det endnu er vinter derhjemme, jeg ved det ikke....

Første mand ude af fjerene var som sædvanlig Kim, som allerede sad foran computeren og var godt i gang med at påbegynde projekt dagbog, som en vis anden skulle have startet igår.... Ak ja, hvad man ikke når den ene dag, når man nok den næste. Jens havde endnu ikke vovet at vise sit morgenfjæs, før jeg greb min pung, satte fuld skrue på vores lille soppebassin af en dinghy, og var på vej efter morgenmad. Er blevet helt færm til at mestre den lille påhængsmotor, hvis jeg selv skal sige det!

Dagens store opgave var bommen, som skulle afmonteres og derefter transporteres på den ene eller anden måde ind til kajen. Et projekt, som hurtigt skulle vise sig at blive en smal sag, da bommen ikke var halvt så tung, som vi (og her vil jeg tillade mig at sige vi) havde forestillet os. At der så skulle være én iblandt os, som havde ladet hånt om ethvert forsøg på at transportere den i vores temmelig ustabile Folka, uden at gøre dette til et ubådsprojekt, er en helt anden sag. En ting jeg selvfølgelig måtte høre for resten af dagen og som jeg sikkert får at høre for mange gange på denne tur.... Men hvem var det lige, der gav mig ret i første omgang...?? Kim Jacobsen?!!

Jens fik æren at gøre bommen selskab i Folka’en, en opgave han mestrede til den helt store guldmedalje, alt imens Kim og jeg havde dem på slæb i vores anden dinghy. Et sjovt syn, som selvfølgelig måtte indvies i form af adskillelige billeder. Bommen kom sikkert i land, og der skulle derefter ikke gå mange minutter før den blev afhentet af en ladvogn. Så nemt som det er sagt.

Tilbage på båden fik Kim og jeg sat gang i en større oprydning, mens Jens tog sig af at klargøre vores dinghy til at blive lappet. Nok er det rart at få fodbad, med det dér holder ikke i længden! Kim fik stuvet de sidste ting, fra dykkerpakken igår, af vejen og jeg selv fik etableret mig et hjem ude i forkahytten med indholdet af min rygsæk organiseret på to hylder (de største selvfølgelig, man er vel aldrig så dum at tage de mindste). Dejligt at skulle slippe for at bo i en rygsæk, som jeg har gjort den sidste halvanden måned inden jeg steg ombord på Grappen.

Opvasken fik sig også en tur, og det var ikke så lidt efterhånden, og der åndede liv og glade dage ombord.
Jens’ påbegyndte slibearbejde oppe på dækket indbød til at færdiggøre arbejdet med trinene til rebstigen fra dagen forinden, og humøret voksede efterhånden som jeg fik arbejdet mig opaf og solen brændte igennem skyerne. Lige indtil at Jens, dumme Jens, fik stukket en kæp i hjulet da han på mit tvivlende spørgsmål kunne konstatere at mit arbejde ikke var blot i nærheden af at være halvt færdigt. En konstatering som gav anledning til, at al min oparbejdede energi forsvandt ud af kroppen på et splitsekund – færdig med at slibe rebstige.

Et godt langt bad for ikke at nævne Happy Hour og en ordentlig portion Nachos på Reva’s kunne dog hurtigt få humøret tilbage. Men jeg tvivler på at rebstigen og jeg nogensinde vil blive gode venner....

Alt for denne dag, som blev afsluttet med et par kortrunder i salonen.... Bliver jeg aldrig bedre til at spille kort?! De andre to hoveder ligger allerede og bobler og jeg vil krybe i seng, så jeg kan være frisk til min løbetur imorgen tidlig. Denne gang har jeg ikke blot tænkt tanken, men tilmed indviet de andre, så nu er der ingen vej tilbage....

Kristine