8: 16-17. jan.

8. 16-17 Jan.        2004-01-19 06:33:03        

Dagbog for Disalagraptus 16-17 januar

16-01-2004

Hvilken dag har vi i dag....? Torsdag, næh nej fredag. Og kan det iøvrigt ikke også være helt lige meget – for os ombord på Grappen er hver dag alligevel en fest.

Solen brændte allerede fra morgenstunden ind af de små vinduessprækker – så meget at selv Kim måtte stå ud af sengen, det B menneske. Jens fik travlt med at hive vores nabo op i masten, det kunne kun gå for langsomt. Deroppe var der alligevel ingen der kunne høre ham.

Lod drengene i stikken tilbage på båden og satte Folka kurs mod Marine Office, hvor et godt langt bad ventede. Her troede man lige at man skulle have lidt morgentid for sig selv, da de 2 skaldede hoveder pludselig dukkede op på badeværelset. Man kan da heller ikke være i fred.

Reperationen af vores bom skulle vise sig at være mere kompliceret end som så, men dog ikke mere kompliceret end at en anden, omend lidt dyrere, løsning kunne tages i brug. Kim blev sendt afsted for at checke sagerne. Tilbage på båden kastede Jens sin fornyede energi over arbejdet med den berømte dykkerkasse – jeg selv gav mig i kast med at lappe vores dinghy. Om nogle dage er den så god som ny – Kim synes bare han skal spille lidt smart ved at skrive måneder. Indtil videre har han jo selv bare feset den af og siddet og set til, når Jens har savet træ som en sindssyg.

Efter at være blevet sat ind i, hvordan VHF radioen fungerer, synes jeg lige at jeg ville slukke for hovedafbryderen, for hvad fanden skal vi bruge en VHF radio til i en havn? Og hvem behøver strøm eller vand for den sags skyld...?!

Fik endelig fred for de to, da Kim og Jens drog afsted på små ærinder i byen. Og hvorfor færdiggøre noget, man er i gang med, så jeg lod dinghy være dinghy og fortsatte ufortrødent med ”dagens trin”. Havde lavet mig selv den aftale at jeg ville slibe til de andre kom tilbage, men hvem i hulen havde vidst at det skulle tage dem så lang tid?!! Vi tager (morgen)mad med, fint nok, men hvem havde vidst at det skulle være ensbetydende med kl. 16? Heldigvis kunne jeg kaste mig over vores vandmelon i mellemtiden.

Fik min første lektion i ”Lær-at-starte-motor-med-Kim” efter at sidstnævnte havde hentet vores dagtank hos en vildt udseende fyr, som havde stået og råbt til mig tidligere på eftermiddagen. Det forvirrede ham tilsyneladende at se en kvinde ombord men ingen skaldede mænd. Motoren startede og spandt som en mis – takket være min kvalificerede og aldeles uundværlige hjælp.
Så var det vidst også i dag, at vi blev bekræftet i, at Kristine ER for lille en stump til at købe øl, vin eller anden alkohol. Man er vel den yngste her. Det skal dog lige siges at heller ikke Jens slap for at vise ID, da han bagefter rendte op efter det uundværlige. Sådan et par barnerumper som Jens og jeg er åbenbart bedre stillet i selskab med Onkel Kim. Lidt ære skal han da også have.

Imorgen venter en ny dag, og desværre for båden og resten af teamet, er jeg blevet skadet og er ikke i stand til at udføre noget arbejde. Ærgeligt ærgeligt. Dagen i dag har taget hårdt på mig – først skær man sig på en gammel dåse tomater og sidenhen får man reddet sig en kæp af en splint under fingerneglen. Jeg klager til min fagforening for dårlige arbejdsforhold.

God nat og sov godt.

Kristine (som nakkede de 2 andre kæphøje i kortspil – ta’ den drenge!!

17-01-2004 ombord på Grappen er nu : Peter –Kim – Katrine og Jens.

Jeg har stadig ikke fundet fidusen...... Hvordan kan man som person frivilligt stå op så tidligt , når man er på sin livs ferie ? Jeg aner der simpelthen ikke.... Så jeg er kommet til den konklution at Kristine efter en uges tid på Grappen, simpelthen må tisse i sengen . Ellers er det fuldstændigt umuligt at stå op kl. 7.30 for at gå på New Zealands Grøntov. Men hvad gør man ikke for at handle frisk grønt til drengene og tilfredsstille Naboerne.... Kanon Godt Gået løbe Myg...

Måske denne Pesemisme er kommet efter en Ufortjent sejr i kortspil, aftenen forinden , hvor jeg tabte det sidste og afgørende spil til Søheltinden Kristine.... Kanon Godt gået og bedst af alt. Du Nakkede også personen der lærte os spille spillet AGURK , ( Kim ) Og han blev dermed den første til at blive overfaldet af sofaen ..... Måske den skal udskiftes , for efter kort tid begyndte den at brumme noget så mærkeligt. Men hva fanden kl. var også kun 10.30, er det ikke der de gamle går i seng ? sov godt. Kim....

Da kl. Rundende 8.45 ankom Kristine igen ombord på grappen, 12 dollers fattigere. Faktisk en præstation der fortjener et aplaus. Ved ikke hvor hun har fået sin appetit fra , men hun er 100 % den person der er bedst til at IMPULS handle. Specielt hvis det drejer sig om mad. Kæmpe appetit for sådan en spinkel Søheltinde.... Yderst imponernde.
Heldigvis ville Kristine en tur under bruseren, mens Kim og jeg handlede ind på den dags sejler Krammermarked. FED FED ide... Da det er der undetegnede fik købt sin første dykker flaske, til den nette pris af 400 danske kr. Et fund for sådan et godt stykke legetøj. Den kommer der meget glæde ud af , senere på turen. DET ER HELT SIKKERT

I dag var også dagen hvor dykkerkassen skulle laves færdig... Men som så meget andet, så tager ting gerne længere tid end først planlagt. Kim og jeg nåede dog at give dykker kassen 2 x Epoxy mens Kristine , ene person , har nået at lappe den ellers meget utætte dinkye. Rigtig godt stykke arbejde Kristine....
Meget mere arbejde nåede vi dog heller ikke denne dag, for så skulle vi til at hente Mister Lonely Planet Himself... Alias Peter Panik. Utroligt hvad den mand kan huske .... Jeg er imponeret....

Vi havde dagen forinden fået en besked om , at Peter ville være i Whangarei kl. 12. så vi valgte at overraske ham ved bus stationen lige som med alle andre. Men Peter var kommet os i forkøbet og havde taget en anden vej til båden end os. Så da vi mødte Peter igen , var det som om han havde kværnet 2 L sprut på busturen. For det tog ham ca. 45 min at sejle dinkyeen , den lille strækning der er fra båden og til molen. Som i ædru tilstand, tager 2 min for en ualmenlig dårlig roer... Rigtig glædeligt gensyn med Peter , da vi havde gemt os og til hans store overreskelse hilste på ham da han mindst forventede det.

Resten af dagen kan man ligesom gætte sig til .... Det blev ihvertfald ikke til mere arbejde. Det skulle da lige være overarmen... For det endte som tidlige med en rigtig god portion Wok ret. Anrettet af mester Kokkene Kristine og Jens. Samt et par pilsner og en Yderst velfortjent Lumomba arrangeret af Mester Tenderen Peter.

Slutsalut på dagen er som så mange gange før , en fælles tandbørstning på dækket. Med en ret så dejlig stjerne himmel.... Første gang Peter er med på den... Peter ... Peter for fanden nu er han også faldet i søvn , så er det på tide at slutte . Sov godt alle sammen og tak for en RIGTIG dejlig dag.

Jens Jahn