2006-05-14 Et længe ventet møde med en dame i forvandling.

Jeg takkede, for ca. 4 mdr. siden, ja til en plads ombord på Disalagraptus, efter i et par år at have nøjes med at drømme om livet på de 7 verdenshave. Nu havde jeg endelig hanket op i min ellers ubeslutsomme popo og kontaktet langturssejlerforeningen for at søge om gasteplads på en af de mange sejlbåde rundt i verden. Da Daniel ringede for at høre, hvad jeg sagde til at komme med til Filippinerne og ombord på Disalagraptus, sprang mit hjerte et slag over og jeg væltede i min iver for at finde papir og blyant, en cola ud over samme. Fantastisk start på det eventyr jeg i dette nu er midt i.

Jeg rejste fra Danmark den.11 April 2006. Min veninde og jeg havde pakket rygsækken og ville nu rundt i det sydlige Thailand og opleve så meget som muligt på den tid vi nu engang havde. 24 dage lød billetten på, men hvilket skulle vise sig at være alt for lidt i det charmerende og farverige land.

Thailand var på alle mulige måder en rejse, jeg aldrig vil glemme og det var med noget blandede følelser jeg, den 4. Maj, vinkede farvel til min veninde og satte mig ind i taxaen, der skulle bringe mig til Phuket og derfra til Manila på Filippinerne.

Cirka et døgn senere, blev jeg i Manila, mødt af to velfornøjet og solbrune fyre, der på hotellet sad med hver deres øl og ventede på min ankomst. (hvilken skulle have fundet sted 2 timer tidligere, HVIS da ellers lige jeg havde befundet mig i Manila lufthavn og ikke Clark, som jeg havde fortalt de to over telefonen).

Det var Kim og Daniel, der sad der og smågrinede af mit manglende overblik. Daniel, hvem jeg skulle tilbringe de næste par måneder med g Kim som næste dag måtte tilbage til DK, efter 14 dages dykkerferie.

Disalagraptus, som hun tog i mod mig 

Efter en tur i byen på en af Manilas mange barer, tog Daniel og jeg, næste dag en bus mod Subic Bay, hvor jeg for første gang skulle hilse på den så omtalte Grappemor. Efter at have mødt de andre, Chanette, Jan og skipper Bent, slog vi et smut forbi en af de mange købmands-brugs-lignende forretninger og provianterede et par ”så-er-vi-samlet-øl” :0).

Måske var det held i uheld, at mørket havde lagt sig over Subic Bay og Disalagraptus, da jeg kravlede op af stigen og ombord på båden. Godt nok lå hun der badet i månelysets skær og med masten strakt helt ud så stjernerne synes smyge sig om toppen, men nogen skønhed var hun nu ikke. En dame under forvandling, i lidt støvede og slidte omgivelser!

Ikke desto mindre var det en god fornemmelse endelig at stå på dækket og mærke båden under mig. Den båd der de næste par mdr. skal være mit hjem og flytte mig rundt fra Filippinerne til Malaysia for derefter forhåbentlig at ende i Singapore, hvorfra jeg rejser hjem til den danske sommer.

Jeg og Chanette paa disko :0)..

Nu ligger jeg så her, i agterkahytten, 9 dage senere og er allerede en hel del oplevelser rigere. Grappen venter stadig utålmodigt på de sidste 2 lag bundmaling og sine stafferinger, som er forsinket pga. tyfonvarsling. Det er nu kun småting, der mangler at blive færdiggjort så som pletmaling, oprydning og den sidste rengøring, påmontering af sejl, proviantering og lidt andre ting jeg på ingen måde har forstand på :0).

Vi satser nu på at få hende søsat onsdag, og kan kun håbe på, at der ikke er flere tyfoner eller orkaner på vej:0). Vi her på Grappen beder om godt vejr, så de lidt småsløve malere kan blive færdige, og vi kan komme på eventyr.

Overstyrmand, Daniel og skipper Bent faar sig en middags smb (fantastisk lokal ol)

Mette

-Subic Bay, Filippinerne-