You are hereRejseberetninger / 2006 Sydøst Asien / 2006-05-20 Lige ved og næsten

2006-05-20 Lige ved og næsten


Kan ikke slaa manden af hesten.. men sorme om ikke den kan drive en til vanvid hernede. Nu er vi saa taet paa og kunne kaste grappemor i vandet og saa aligevel skal der bruges 2 dage paa at male 7 ondsvage pletter. Det der med at at sidde paa daekket og kikke ud over omraadet med baade, der hverken er halvt eller helt faerdige, og det spejlblanke vand, kun 20 meter fra staevnen, synes bare ikke laengere tilfredstillende. I de her dage, hvor vi er saa taet paa, foles det mere som en haan end noget andet, at vandet praktisk talt ligger for snuden af os og vi er ude af stand til at komme i det.

Dog er der lys for enden af tunnelen :0).. Hvis ellers det hele flasker sig ( hvilket jeg allerede har erfaret at ting sjaelent gor paa disse bredegrader), skulle vi kunne faa baaden i vandet i lobet af i morgen og saa vaaere klar til afgang mandag eller senest tirsdag. Yeahaaa, siger jeg saa!

Solnedgang fra de to canadiere, kyle og cody`s, katamaran

I gaa fik vi lavet en del ting. Chanette og jeg gik igang med rengoring og oprydning i kokken og cockpitt, hvilket nu ser fantastisk ud :0). Puha, det er i ovrigt ikke helt nemt at gore rent i de 40 grader det nemt bliver under daek. Der skal sin kvinde til at beholde kluden i haanden og ikke laegge sig paa daek med en kold vand og noget solcreme! Der kom navn paa siden (saa fint), zink anoder og genuaen blev monteret, kompressoren klargjort, pletmaling med sidste lag undercoat, alt betraek blev vasket, dinghy`en skrubbet, ny plade til motor monteret og ja, saa en masse andre smaating. Alt i alt en ret udbytterig dag :0)

Saa valgte vi til gengaeld ogsaa at fejre det med en ordentlig bytur! Chanette og jeg, efter indtagelse af lidt for mange san miguel`s, endte med, kl 7 om morgenen, og sidde paa en lille lokal bar, et sted i Olongapo, og synge kareokee med 6 filippinere, der ligesom os,skulle have valgt at gaa hjem for adskillige timer siden :0). Naa, men hyggeligt var det da og der er nu noget fantastisk ved de steder, der er saa lokale at man er i tvivl om hvorvidt det er ejerens stue man traeder ind i nar man bestiller en ol.

Dagen i dag har, for mit vekommende, vaeret starkt praeget af efterveer fra nattens strabadser og jeg har derfor ikke selv ydet det helt store bidrag i dagens arbejde. Nu er kl 22 og jeg vil hjem paa daekket og taelle stjerner (eller maeske det bliver faar). Glaeder mig til duften af havluft!

4 traette grappefolk, hjemvendt fra frokost:

Mette jakobsen
-Subic Bay, Filippinerne-