You are hereRejseberetninger / 2006 Sydøst Asien / 2006-05-31 Ene og alene paa grappen

2006-05-31 Ene og alene paa grappen


Jeg vågnede i nat med en rigtig skidt fornemmelse i maven. Kl. var vidst omkring 3 og min søvnkvote var åbenbart opbrugt for denne nat. Egentlig skulle Jan, Chanette og jeg en tur ind på øen for at se et vandfald, sejle lidt på en flod og så ellers bare se hvad vi kunne finde af spændende ting og opleve. Sådan skulle det ikke helt gå for mig og jeg måtte sige farvel til de andre og blive alene tilbage på båden.

Jeg lagde mig op på dækket for at få lidt luft men faldt i søvn og vågnede op med en lidt solbrændt bag :0) Det er nu ikke som og lægge sig i baghaven derhjemme og sole. Her er der virkelig knald på :0)

Egentlig havde jeg rigtig godt af en dag kun i mit eget selskab, det er ikke mange timer jeg kan tælle uden mennesker omkring mig, i løbet af de sidste 2 mdr. Og tid til at tænke og filosofere i disse omgivelser må siges at være balsam for sjælen. Jeg brugte dagen på at læse, bade, høre musik, se en film og så ellers bare ligge på dækket og kikke op i himmelen (som jo nok er blevet en af mine yndlingsbeskæftigelser :0)..). da det blev mørkt, som det jo allerede gør kl 18 her, tog jeg en madras op og lagde mig under himmelen, hvor jeg nød den milde vind i ansigtet efter en dag med omkring 35 grader. Jeg faldt i søvn og vågnede først da jeg, ved 23 tiden, hørte lyden af dinghy`ens motor.


Daniel og Jan i en af de saa saa beromte tricycles

Egentlig er det ikke en dag med det vilde at berette men ikke desto mindre en dag, som dagene for en rejsende, er flest. En dag i anderledes og smukke omgivelser og med tid til at tankespil og fordybelse. For mig blev det i dag i bogen ”kunsten at leve” af Juan Arias og Fernando Savater, en bog om samfundet, opdragelse, smerten og glæden, kærlighed og død og meget mere. Måske går jeg hen og bliver helt belæst.... eller.... måske ik ;0)...

Mette Jakobsen
-Puerto Galera, Filippinerne-