2006-06-05 Apo reef og North Busuanga

I forgårs vinkede vi så farvel til folkene på ”Anthucka” og sejlede for motor ud af puerto Galera bugt. Kl. var blevet 16.30 inden vi kom afsted, først skulle der hentes vand, handles frugt og grønt, tanket diesel, og så ellers den sædvanlige oprydning.

En af de små øer omkring Apo Reef

Målet var Apo reef, hvilket vi nåede kl. 11.30 i går, efter ca 19 timer for motor. Kun enkelte gange blæste det en 5-6 knob og genuaen blev sat. Apo reef er et koralrev, der ligger som en ring midt i havet, omkranset af azurblåt vand og den fineste sandbund. Området dukkede op som ud af den blå luft og vi lå derfor for anker midt på havet, men på bare 18 meter. Det var en speciel fornemmelse at springe i vandet og svømme de ca 300 meter mod revet. De gange jeg har snorklet, har jeg kunne se land, så hvidt jeg husker.. Her var der vidst en lille ø langt ude i det blå :0) (overdrivelse fremmer forståelsen, ik)

Bort set fra at jeg lå med røven i vejret, langt ude i ingenting, var det et ganske smukt syn der mødte mig under overfladen. Farvestrålende koraler, søanemoner og fisk i alverdens størelser og i alle regnbuens farver, levede lige under mig. Det tog mig et stykke tid før min vejrtrækning igen kunne kaldes for regelmessig :0)

Tjaa, man er vel på ferie.

Desværre fik vi besøg af ”Apo reef rangers”, der i modsætning til os, synes vi skulle slippe en portion penge for at ligge hvor vi gjorde. Egentlig var vi forberedt, da revet er en del af en fredet nationalpark.

Vi blev alligevel enige om at hive ankeret ind og sejle mod det nordlige Busuanga, en tur på bare 30 sømil.

En smuk solnedgang og en san miguel på cockpittaget, en snak om ”bryllups-locations” og fremtid, lektion i skibslanterner og stjernebilleder og så ellers på hovedet i seng.

Jeg blev vækket igen kl. halv tre og havde, kun akkurat, øjne nok til at føre logbog og afløse, en noget træt Jan, ved roret. Vinden lagde sig helt og Disalagraptus drev 0,3 knob med kurs direkte mod bugten. Jeg lagde mig på taget og betragtede den klare stjernehimmel over mig. Jan sov og kun en svag snorken og bådens tøffen fra motoren i tomgang, hørtes i natten. Jeg havde netop, for første gang i mit liv, set sydkorset og nordstjernen skære en lige linie igennem natten og dele himmelen i to, noget jeg troede, kun Troels Kløvedal fik lov at opleve ;0). Mastetoppen dansede omkring den halvfulde måne, som i en vals. Kunne ikke lade være med at tænke på hvordan det mon ville være at blive hejst derop i denne vuggen :0).

solopgang, north Busuanga.

Kl. blev 5.00 og Bent stak hovedet op fra salonen. Det var begyndt at lysne og himmelen fyldes med de flotteste røde og orange farver. Gps`en sagde 12*11,52 og jeg overgav roret for at nyde det bakkede og frodige landskab foran mig. Vi er nu i det nordlige Busuanga, nærmere betegnet, Maricaban Bay.

Glæder mig til at skulle på land og se hvad det har at byde på :0)

Mette Jakobsen
- North Busuanga, Filippinerne-