You are hereRejseberetninger / 2006 Sydøst Asien / 2006-06-08 Mette og Chanette paa tur episode 2

2006-06-08 Mette og Chanette paa tur episode 2


Vækkeuret ringede midt om natten... troede jeg da. Kl. Var 7 men føltes som var den 2.00. Det er ved at være længe siden jeg er blevet vækket af et ur og egentlig er det stadig lige så surt som det plejer at være. Selvfølgelig lige bort set fra at jeg denne morgen, havde en dag med smukke strande, afsides laguner og 40 graders varme, foran mig ;0).

Efter morgenmaden gik vi forbi dykkershoppen, ved siden af hotellet, for at leje et par finner (da mine NYINDKØBTE, super lækre finner selvfølgelig er forsvundet) og op for at mødes med båd-manden. Coron var kun lige ved at få øjne da vi gik igennem byen med vores snorkeludstyr og på jagt efter noget brød og lidt frugt til turen. Selvfølgelig endte vi op med deres super søde ”cheese-bread”, der smagte af alt andet end ost :0).. Frøken Jensen ville virkelig kunne gøre karriere på disse kanter!!


På vej ud af Coron bugt.

Vi hoppede ombord på en af deres mange banka`er, en ”udrigger-lignende-fiskebåds-tingest” og sejlede ud i en spejlblank Coron bugt.
Jeg var for et par år siden rundt i Guatemala og oplevede der en natur, der på alle måder tog vejret fra mig. Filippinerne er lige så alsidigt og smukt.. hvis ikke mere :0).

Vores øjne mødte, 15 min senere, en lille hvid sandø, omgivet af det klareste blågrønne vand og med træer og palmer voksende på midten, som direkte op af havet. Det var vores første møde med paradis :0).

Vi hev snorkelgearet med os og hoppede i det krystalklare vand. Efter lidt tid og vi havde fået armene ned og vejret tilbage, måtte vi sande at kameraet her, var uundgåeligt. Det blev til en masse seriøse..... og mindre seriøse billeder, sjovt var det i hvert fald. (tør ikke tænke på hva vores gode bådmand tænkte, da vi tossede rundt på stranden, iført maske og snorkel og med et kamera i hånden)


Mette-og-Chanette-show.

Næste stop var Banol beach, en rigtig robinson ø! Endnu engang måtte bådmanden være vidne til to jublende, overgearet piger, der ikke helt kunne vente på det med stigen og sprang nærmest af båden inden den havde smidt anker :0). Vi brugte et par timer på at fortælle hinanden hvor fantastisk denne strand var... ja og så selvføgelig på snorkling, vandkants-solbadning og endnu en fotosession.

De to næste stop var ”Green lagoon” og ”baraccuda lake”. Navnene siger det meste... og så aligevel ikke :0). Omgivelserne er svære at forestille sig, hvis ikke lige man er der selv da. Det mest specielle ved det hele, er jo nok at man her, har det hele for sig selv, ingen blege, fadølsdrikkende englendere eller fotograferende japanere og ingen barer med højtalere og kulørte lamper. Ufattelig smuk og uberørt natur, måske noget af det smukkeste i verden!


Banol beach.

Det var to halv-trætte men hel-fornøjet piger, der sejlede tibage mod Seadive. Mætte på oplevelser men småsultne, eftersom vi kun havde fået lidt sødt brød og en banan til frokost :0). Vi blev dog hurtigt enige om at det havde været en fantastisk dag og at drengene tilbage på grappen, skulle have oplevet det samme som vi netop havde gjort :0).

Mette Jakobsen
-Coron, Busuanga, Filippinerne