2006-11-11 Tubbataha Reef

Vi ankom til Tubbataha Reef d. 11/11/2006 kl 13.30, med en potion risengrød i hånden. Det var Bent’s mad dag. En mad dag han faktisk kom meget let igennem. Han havde ellers planer om at bage kage og det hele. Men da vi havde ligget på mooringen i ca. 20 min. Kom der 6-7 ”Rangers” ud til os. Når jeg siger ”Rangers” mener jeg ikke B.S typen, faktisk en hel del anderledes. Lidt mere bløde og venlige i det. De var helt utrolig gæstfrie og ville gøre alt hvad de kunne for at give en god oplevelse på Tubbataha Reef. Deres opgave på revet er at bestytte det mod ulovligt fiskeri, og sørge for at dykker reglementet bliver overholdt. Uden for sæsonen er der ikke mange turister, faktisk var vi de første turister i 3 mdr.

Så de var klar til fest....

Det eneste vi skulle var at kalde dem på kanal 16 på VHF’eren, så de kunne forberede frisk makrel anrettet på 3 forskellige måder. Der røg Bent’s mad planer. Men han skal jo nok få det indhentet.

Efter et besøg på Ranger Stationen, tog vi ud på båden, klar til at prøve at kigge lidt ned. Vi havde lagt os på en mooring som lå ved siden af en stor koral sten. Ved denne sten var der en masse koral fisk, det var som at ligge midt i et akvarie, fisk i alle farver og størrelser. Når vi havde lidt madrester hyggede vi os med at fodre fiskene. Da vi havde set hvor flot der var ved moringen kunne vi ikke vente med at få snorkel udstyret på. Der gik heller ikke længe før vi lå og snorklede blandt hajer og eagle ray’s (rokker), Cool. Vi ligger midt på det bedste dykker spot i Filippinerne, et af de bedste i verden, uden for sæsonen. Det vil sige ingen turister vi har hele revet for os selv. Grunden til at der ikke er nogle turister på denne årstid er at det er monsun sæson. Når det er dårligt vejr, er det så godt som umuligt at dykke her, der er for store bølger og for meget strøm. Men vi har været meget heldige med vejret, der er ikke en vind der rør sig, så der er fuldstændigt havblik. Dette vejr er perfekt når vi skal dykke, så vi kan få vores dykkerflaser fyldt og vi kan uden problemer dykke over alt.

Samme aften blev der arrangeret en lille fest på ranger stationen. Vi tog en guitar, øl og sprut med og så stod de som sagt for maden. Det blev til en stille og rolig aften hvor vi blev introduceret for livet som ranger (7 mand alene på en øde ø i 3 måneder)... de var glade for at få lidt gæster! Og de var også glade for at lov til at se vores M blad med forside jagten og 100 danske letpåklædte tøser. Senere på aftenen blev det også til sang og guitar musik og vi så deres kæle skilpade, som var en havskilpadde, ved navn Bocknoi eller hvordan det nu staves, på omkring 100 kg de fodrede en gang imellem. De havde også en lille bitte 3 uger gammel skildpade ved navn Donatello (I ved ham fra Teenage hero ninja turtles).

Det skal også lige siges i parentes at vi havde en lidt skjult dagsorden da vi tog ind til rangerstationen. Vi ville se om vi ikke kunne overtale dem til at assistere os når vi skulle ud og dykke.

Misson fuldført......

Det viste sig på ingen måde at være svært. De har en fin lille båd med 100 hk bagpå. De ville tage med os ud og finde mooringerne og sejle rundt og samle os op når vi dykkede, hvor der er stærk strøm. Så kan det vist ikke blive meget lettere som dykker. Med et smil, nogle flasker sprut og nogle M blade så er går det hele meget lettere. Bare det var så let i DK.