2006-01-21 Papua, Sorong

Kære venner hjemme i Danmark.

Vi ved jo at der er gaste/andelsmøde på søndag, så vi bringer lige en frisk opdatering om forholdene på Disalagraptus.

Vi har det rigtigt godt her ombord på Grappen. Lige nu er vi i Sorong som ligger i den vestlige ende af øen Papua. Det er altså i landet Indonesien. Vi har været i Sorong i ca. 10 dage, for der er kommet 2 nye gaster ombord, og en er taget hjem efter at have været med ombord i 2 måneder.

I tror måske at papua ikke er andet end indfødte som kun render rundt og skyder med bue og pil, men Sorong er faktisk en større by. Her er både en Kentucky Fried Chicken og.... øhhhh, det er vist det hele.

De sidste par dage har vi lavet forberedelser til at sejle videre. Det indebærer bl.a. storproviantering. Vi farter rundt til de største supermarkeder som faktisk har et ret godt udvalg af almindelige varer. Sukker, mel, ris, pasta, dåsemad, vaskepulver, rengøringsmidler, toiletpapir, langtidsholdbar mælk, ja, alt hvad vi behøver indtil vi stopper i næste større by som bliver Menado i Sulawesi om ca. 1 måned. Det lykkedes os ikke at finde tomater på dåse, desværre, og havregryn er umådelige dyre her.

Vi har også været forbi grøntmarkedet hvor vi køber bananer, annanas, lange grønne bønner, advokado som vi laver dejlig guacamole af, mango, tomater (heldigvis), løg (der er kun små løg som tager lang tid at pille), og en masse andre forskellige tropiske frugter. De har faktisk lokalt producerede æbler her som smager herligt.

Så har vi toppet op med diesel og fyldt dunkene op med benzin så vi har til dykkerkompressoreren og påhængsmotoren. Det har regnet rigtig meget de sidste par dage, og vi har samlet meget regnvand i det nye regnsamlingssejl som er spændt ud over fordækket. Men alligevel har vi måtte købe noget drikkevand på dunke, for ikke engang de lokale drikker vandet i hanen. Heldigvis koster vandet ikke meget, men det er besværligt at transportere. Et værre slæb, især fordi vi ankrer ud for en lille ø som er lidt væk fra hovedkajen i byen.

Vi har med vilje valgt at ankre lidt borte fordi vi ikke gider høre på biltrafikken, og det er hyggeligere at ligge ud for en lille ø. Der bor mange mennesker på øen og der er kirker og moskeer. Moskeerne spiller ahhhhh-iiiiii-ahhhhhh-iiiiiii-ahhhhhh-musik og sang flere gange i døgnet, inklusive kl. 4 om morgenen.

I dag har kaptajnen været forbi immigrationskontoret fordi vi skulle have forlænget vores visum. Vi har nu været i Indonesien siden 1. december, og vi har kun visum til 60 dage, som dog kan forlænges til 90 dage. Kaptjanen måtte vente flere timer i immigrationskontoret. Imens har vi andre shoppet og lavet andre praktiske ting. Eksempelvis kan vi ikke få fyldt vores gasflasker af australsk type her (de har intet gaspåfyldningsanlæg) så vi har været nød til at købe en indonesisk gasflaske og regulator. De indoneskske gasflasker bliver fyldt et andet sted i Indonesien.

Vi forventer at vi sejler videre på mandag. Hvis man sejler non-stop til Menado tager det ca. 4-6 dage (450 sømil i modvind), men vi vil bruge 3-4 uger på strækket. I mellemtiden stopper vi ved nogle småøer for at dykke og explore. Jeg tror vi stopper 2 steder undervejs, begge af en uges varighed. Der hvor vi sejler hen er der ingen byer, men der findes landsbyer. Børnene i landsbyerne har aldrig se hvide mennesker før, og der er ingen elektricitet eller rindende vand. Toilettet er et hul i jorden eller de har bygget et toiletskur over havet, og affaldet ryger direkte i havet. Nogen steder har de dog en generator. Børnene sejler ud til skibet i deres kanoer som er lavet af udhulede træstammer (ja, det er rigtigt nok). De er så charmerende.

Så de næste 3-4 uger er der frit slag for hvor vi vil cruise rundt. Vi skal bare rigtig dase. Men der er dog også lidt arbejde som skal gøres. Bl.a. har nogle af gasterne haft reservedele med ned til skibet, så vi skal have monteret nogle nye spil og efterset andre. Jeg tror jeg vil sy et nyt solsejl af den gamle genua, for det gamle solsejl er ved at blive spist op af solen. Det er efterhånden også 6 år gammelt og godt brugt. Vi har symaskine ombord, så jeg skal bare tage mig sammen. Jeg har allerede udtænkt designet (jeg forbedrer det gamle design på nogle få punkter).

Det ene vindue i cockpittet et gået i stykker, det er revnet i 10.000 stykker på samme måde som et bilvindue. Det hænger stadig sammen, men vi skal have udskiftet det med noget pleksiglas som vi har liggende. Der er sikkert også noget andet som skal gøres, bl.a. skal vi have kikket på ventilationsslangerne til vandtankene og dieseltanken. Alt hvad vi opdager som skal laves skriver vi på To Do-listen.

Der er en ting som jeg glæder mig til: Når vi finder en dejlig strand, så skal vi have bål på stranden og grille nogle dejlige fisk. Vi har lige købt en guitar, for en af gasterne spiller, og så skal vi rigtig hygge os.

Ja, som I kan høre så går tiden med almindelige ting, vi keder os ikke. Der er hele tiden nok at gøre, og nu hvor vi er 6 personer om bord, så tager det mindst 2 timer for os at gøre os klar om morgenen inden vi kan komme ud af døren. Vi når det næsten altid inden kl. 12.00.

Efter Indonesien tager vi til Philipinerne, og derefter er vi ikke helt sikre på hvor vi tager hen, hvor kunne I tænke jer at tage hen? Papua New Guinea var fantastisk, og vi nåede ikke at komme til Bougainville.... Som tommefinger regel kan man regne med tre måneder i et land.

Nå jeg må løbe nu, for i aften skal vi i byen og danse indonesisk. Vi har ikke været på diskotek siden Madang i Papua New Guinea, det er mere end 2 1/2 måneder siden. (Og før det var det i Palau, for 5 måneder siden).

Kan I have et rigtigt godt møde, vi er desværre forhindret i at deltage....

Mange hilsner fra de varme lande

Bent og Anders.