2006-05-21 Grappen flyder

Disalagraptus i vandet

Kl. var lidt over 8 da jeg vaagnede i gaar morges. Der maa ha vaeret lige knap 60 grader i kahytten saa der var ikke meget andet at gore end at staa op. Der var stille rundt paa baaden saa jeg besluttede mig for at tage ind til byen og kobe noget morgenmad til os. Det blev til noget brod, crossainter, aeg til srambled eegs og et par pinapplejuices, egentlig vores forste morgenmaaltid paa baaden.

Da jeg kom tilbage var folk saa smaat kommet paa benene, igang med at fjerne det sidste sovn fra ojnene :0). Maleren var kommet og inden laenge, kunne vi smeske os i den gode nyhed, at vi om 2 timer kunne smide baaden i vandet. JUBIIIHUUU!! endelig, endelig kom dagen :0) var sku ellers ved at frygte, at det eneste vand jeg skulle have under fodderne, var fra de pytter der har samlet sig rundt paa pladsen.Vi fik stuvet de sidste ting vaek, fandt Jan`s medbragte "Disalagraptus t-shirts" frem og begyndte at puste ballonner op! (eller det vil sige, chanette og jeg gjorde).

Det var et stort ojeblik da Grappemor, for forste gang i knap to mdr., fik vand under kolen... og flod! Lyver ikke helt hvis jeg siger, jeg kunne ane en hvis form for lettelse og forlosning i ansigtet paa Skipper bent :0) (og os andre 4 selvfolgelig). Hun var nu flot, som hun hang der, over vandet, skinnende nymalet og spejlende i det blanke vand. Et kaempe stykke arbejde men sikke en baad hun nu igen er blevet:0)

5 glade grappefolk i smækre, lækre T-shirts

Efter at have faaet os fortojret ved vores plads, var det paa med t-shirten, frem med en øl og saa skulle der ellers tages faellesbillede, vores forste af slagsen:0). Der blev drukket et par ol og saa igang med opdatering af den sidste "to-do-liste". Det er aabenbart ikke bare at kaste fortojringerne og saette sejl :0). Nej, nej, der maa tjekkes alverdens ting og sager forst. Men hvad ved jeg ogsaa om det.

Chanette og jeg tog til Olongapo, for at handle de sidste ting ind, en tilsyneladende simpel og hurtigt overstaaet opgave. MEN nej, ikke her :0). I supermarkedet brugte de 50 min. paa at kore Chanettes american ekspress kort igennem, 50 MIN, sorgeligt! De maatte ringe til alverdens steder, kun for at opdage at de stadig ikke havde nogen anelse om hvordan man brugte et kreditkort!! Det er vidst ikke hver dag folk betaler med kort i den butik. Anyway, det endte med at vi smed kontanter paa bordet, tog kviteringerne og trampede ud af butikken.

Vi tog paa italiensk restaurent og fik laekkert mad, efterfulgt at div. drinks og san miguels, rundt i Olongapo`s natteliv. Fejres, det skulle sosaetningen da :0). Heldigvis blev jeg IKKE saerlig beruset, begyndte IKKE paa tequila-shots og gik helt sikert IKKE paa scenen og sang "time after time", uden rigtig at vaere i stand til at laese teksten paa papiret foran mig :0).Nu er kl. saa snart 22, dagen derpaa, og min mave slaar stadig knuder...jeg har jo nok fortjent det, tænker jeg.

I morgen sætter vi saa sejl, eller taender i hvert fald motoren og vender snuden mod Palawan, en tur paa ca 300 somil. Ca. 3 dage, hvor det skal vise sig om jeg kan staa distancen i forhold til den berygtede sosyge :0). Det bliver en stor dag! Nu skal vi for alvor paa eventyr!

Mette Jakobsen

-Subic Bay, Filippinerne-