2006-12-23 Kota Kinabalu

Solopgang over Mt Kinabalu på vej til Kota Kinabalu.

Så kom vi til Malaysia, lidt af en omvæltning når man kommer fra Filippinerne hvor alting er næsten gratis. Men Havnen i Kota Kinabalu er ren luxus og alt er til fri afbenyttelse når først man har betalt havne penge. Man kan tage alle de varme ferskvandsbade man vil, og hver gang med et nyvasket håndklæde.

På vejen til Kota Kinabalu blev det d. 1. December, hvilket de, hvor Bent kommer fra, fejre med risengrød. Så det skulle vi også have, til morgenmad. En kanon oplevelse når Bent laver det, han siger at det kun er hver 10’ende der brænder på. Og det var kun 2. gang han har lavet det til os indtil videre. Så der er mange lækre potioner endnu :-)

Man må ikke tage til Kota Kinabalu uden at smutte op på toppen af Mount Kinabalu (4095m). Turen op ad bjerget er en to dags tur hvor man over 8,5 km går 2500 højde meter. Den normale tur op ad bjerget er at gå de første 6 km, overnatte og så næste dag kl. 03.00 gå det sidste stykke til toppen og opleve solopgangen på toppen. Vi (Bent, Kevin og Steffen) ankom til det sted hvor vi skulle sove i ca. 3000 meters højde kl 12.00. Da der var fem timer til at vi skulle spise og den første del af turen ikke havde udmattet os totalt, besluttede vi at vi lige så godt kunne gå de sidste 2.5 km inden vi skulle spise, så kunne vi jo komme op på toppen to gange. Vores guide var med på vores ide om at smutte op på toppen med det samme. Det sidste stykke viste sig dog at være noget stejlere end det første stykke og det var ved at presse os selv til det aller yderste at det lykkedes os at komme til toppen, men det var en herlig oplevelse.

De tre grapper der lige har besteget Kinabalu for første gang.

Da vi kom ned til overnatningshytten viste det sig at vores guide havde misforstået os. Han troede at vi bare ville op en gang. Han havde aldrig oplevet nogle der var så sindsyge at de vile gå turen to gange så kort tid efter hinanden. Han prøvede med nogle løgnhistorier med at vi kun havde betalt for at komme op en gang, han faldt først ned da vi sagde til ham at vi kunne vejen selv og han bare kunne sove længe til vi kom ned igen. Planen var at stå op kl. 03.00 og så spise og gå på toppen. Vi var lidt sløve så den blev 04.00 inden vi begyndte at gå. Bent sprang fra lige inden vi skulle til at gå, han er jo også over 30 så det er der jo ikke noget at sige til. Vi troede vi havde travlt for at nå toppen inden solen stod op, så det lange ben blev sat foran. Der var ca. 5 mand på toppen da vi stod og kiggede ned på alle dem, vi havde overhalt på vejen op. Vi var også kun startet en time senere end de første og en halv time senere en de sidste.

Kevin og Steffen som har nået toppen for anden gang.

Vi var også de eneste der havde tænkt så langt at man skal tage en sovepose og 2 øl med op. Det passer så godt til en solopgang. Soveposen er guld hver når det kun er 0º-5º. Jeg skal love for at der var mange misundelige blikke da øllene blev åbnet, en enkelt mand ville låne en uden at drikke af den bare for at få hans kone til at tage et billede af ham med en øl i hånden på toppen.

Herfra gik turen til Pulau Tiga en lille ø ca. 30 sømil syd for Kota Kinabalu. Der ville vi prøve om vi ikke kunne få lidt paradis stemning og nogle dyk på revet. Dyk blev det ikke til vandet var for uklart. Men på øen Pulau Tiga findes der et mudderbad, skide sjovt at lege i. Øen er faktisk lidt kendt den første udsendelse med Suvivor (USAs svar på Robinson) blev optaget på øen, vi overlevede alle 3.

Solnedgang på vej tilbage til båden fra Pulau Tiga.