|
|
|
Designet er britisk, tegnet af Alan Buchanan, men båden er bygget i Australien i 1986. Vi købte hende i Brisbane i 1998 fra hendes første ejere; et ældre ægtepar, der boede ombord og brugte hende som husbåd. Dengang var der gulvtæpper overalt om læ! (det er der ikke mere)
Hun er 47 fod, eller godt 14 meter, fra hæk til stævn. Indretningsskitsen ovenfor er ikke målfast og tjener blot som illustration af pladsfordelingen under dæk.
Der er syv fast etablerede køjepladser: to enkeltkøjer over hinanden forrest, en dobbeltkøje mellem salon og forkahyt og en tredobbeltkøje i agterkahytten. Derudover er der fuld længde på den bagbord bænk i salonen og fuld længde på tofterne i cockpittet. Idealbesætningen til langturssejlads er på 5 til 7 personer. Med færre end 5 kan det blive svært at få dækket søvnbehovet (vi har jo ikke nogen autopilot) og med flere end 7 bliver pladsen lidt for trang.
Der er dog rigelig med stuveplads, delvis som følge af hendes fortid som husbåd. Og når man har en forkærlighed for varmere himmelstrøg og dertil hørende påklædning, er der sjældent noget problem med at få plads til provianten og besætningens bagage. En kompressor og tre komplette SCUBA-sæt og seks dykke tanker kan der såmænd også blive plads til.
Disalagraptus er bygget af stål. Dækket er af 4mm og skroget af 5mm stålplade.
Stålskrog er ofte bygget i knækspant, men Disalagraptus er glat og rund og lækker. Hun ligner ikke en traditionel stålbåd, men afsløres i ny og næ af en rustplet.
Vi havde på et tidspunkt en sejler med hang til høje breddeparaller ombord, som fortalte at skrogets godstykkelse og spanteafstand var som bygget til sejlads i isfyldte farvande. Vi har endnu ikke haft lejlighed til at efterprøve teorien, men stærk og robust det er hun.
Lige under dækket er hun isoleret med ca. 10cm glasuld for at reducere solopvarmingen om læ når vi duver i sydhavets blå bølger.
|
Hun er langkølet. En langkølet båd er væsentlig mere robust ved grundstødning, påsejling af drivtømmer eller pattedyr end en båd med finnekøl. Retningsstabiliteten forbedres desuden med en langkølet båd, men på bekostning af dreje-egenskaberne, men de er heller ikke i udpræget højsæde på en langturssejler som på en kapsejler.
Grappen er cutter rigget. Aluminiumsmasten står 17m over havet med to salling sæt. Da Grappen lå i København i år 2000 udskiftede vi alle stående wirer.
Vi har et solsejl som er noget af det første vi rigger til efter ankeret har bidt i bunden. Solsejlet har to funktioner - at beskytte mod solen og til opsamling af regnvand. Drikkevand er dyrebart under varmere himmelstrøg og den mindste smule regnvand er kærkommen, til enten halsen eller et (sjældent) ferskvandsbad.
Da vi p.t. ikke har en autopilot er al sejlads håndholdt. De seneste togter har derfor været præget af en besætningsstørrelse der kan føre båden på betryggende vis over de lange stræk - Atlanten og Stillehavet.
|
Grappen er Cutter rigget og udstyret med rullegenua, rullecutter og storsejl. Genua er fra 2005 og cutter sejl er i 2000.
Genua, cutter og storsejl håndteres alle fra cockpittet. Genuaen skødes på Andersen ST58 ligeledes indkøbt i år 2000. Vi har også 2 stk Andersen ST46 til spiler og cutter sejl.
Vi har en spiler ombord, men benytter den sjældent, da Grappen ikke p.t. er indrettet til komfortabel spilersejlads. Men har man lysten kan den rigges til. Det betaler sig dog sjældent at sejle med spiler, da det kræver en ekstra årvågen besætning i forhold til traditionel "butterfly- sejllads". En anden faktor som kan være svær at sætte sig ind i førend man står i det, er det gearskift man oplever når man har opholdt sig blot kort tid på en langturssejler. Tingene behøver ikke gå så stærkt længere; en dag fra eller til spiller ikke den store rolle. Det handler også om, at turen bliver en fornøjelse, en rejse.
Disalagraptus har høsten 2007 fått ny hovedmotor ombord. En splitter ny Perkins M130C. En naturally aspirated, sekscylindret dieselmotor på 127 hestekræfter.
Det er en bundsolid dieselmotor til kommersielt maritimt brug. Perkins er udbredt verden over og motoren er simpel i sin opbygning. Derfor er det næsten altid muligt at få lokal assistance til reparationer og reservedele. Vedligehold og almindelig service foretager vi selv.
Dieseltanken er på 500 liter. For motor, uden vind og strøm, skyder Grappen 6-7 knob og bruger ca. en liter diesel per sømil.
Vores ferskvandsforsyning består af 5 rustfri ståltanke med en samlet kapacitet på 850 liter. Tankene kan fyldes og tappes enkeltvis. Dermed kan vi nøjes med at påfylde vand på nogle få tanke, hvis der er mistanke om at vandet er af mindre god kvalitet. Hvis formodningen viser sig korrekt, kan vi isolere tanken(e) med dårligt vand og benytte de øvrige uden at have fået forurenet det gode vand. Havde vi haft én stor tank ville alt vand være forurenet.
Vi har en vandmåler monteret til overvågning af vandforbruget.
Vandet i kabyssen er filtreret gennem et aktivt kul-filter. Vi har aldrig haft problemer med vandkvaliteten om bord, bl.a. pga. vores kritiske valg af kilder.
Vi har også mulighed for at opsamle regnvand, som enten kan drikkes direkte eller fyldes tankene. I nogle lande tanker vi vandværksvand, hvis vi er sikre på, at det er af god kvalitet, i andre lande køber vi vand på flaske/dunke, som vi påfylder tankene. Vi holder skarpt regnskab med vandforbruget ombord. Uden vand, intet liv...
På lange togter har vi tillige haft dunke med ferskvand surret på dækket.
En langtursbåd fungerer som et hjem. For nogle mennesker fungerer en langtursbåd som et fuldt fungerende parcelhus, for os forholder det sig lidt anderledes.
| VHF radio Simrad VHF RT 64 SSB (HF) radio ICOM IC-707 GPS Garmin 128 GPS Garmin GPS 12 (reserve) Kompas Suunto D125 Ekkolod Humminbird Sekstant Autoradio med CD-afspiller Svejseapparat Diverse værktøj |
En af vores erfaringer er, at jo mere udstyr der kommer ombord, jo mere tid bruger man på at reparere det, der går i stykker. Og alt går i stykker. Sol, salt og vind er hård kost for alt ombord. Derfor bestræber vi os på at indrette Grappen, så vi har de nødvendigheder der gør hverdagen nem og komfortabel uden at fylde hende med alt for meget teknik.
Da vi sjældent ligger ved kaj eller i havn, har vi prioriteret godt og robust ankringsgrej højt. Vi har tre ankre ombord - 2 plov ankre på hhv. 50kg og 35kg samt et Danforth anker, hovedsagelig benyttet som hækanker. Stævn ankrene sidder på 65m (10 mm) ankerkæde.
Vi har desuden to uundværlige hjælpere, så vi også kan komme i land - en 4 personers gummibåd med en 25 hk Tohatsu påhængsmotor og en 4hk Yamaha backup motor, samt vores rojolle af typen BananaBoat til maks. 4 personer.
|
Vores elektriske system er 24V. Systemet er opdelt i hhv. en forbrugs- og en motorbatteribank. De to batteribanker er adskilt,men kan i nødstilfælde sammenkobles. Ladning af batterierne foregår enten når motoren kører eller når solen skinner. Vi monterede i år 2001 et sæt Siemens solpaneler på 2 x 75W. Herefter har det stort set ikke været nødvendig at lade med motoren på vores forbrugsbatterier. Panelerne lader med 3-4A ved middagstid. En ekstra gevinst ved solpanelerne er, at vi ude agter har fået en siddeplads i skyggen.
Mange både har en væsentlig større forbrugsbatteribank. Dette skyldes ofte deres mange elektriske storforbrugere så som køleskab, fryser, aircondition, watermaker, TV, el-ovn osv. Da vi har fravalgt flere af disse "goder" kan vi klare os med lang mindre. Vi har dog alligevel et køleskabe på Grappen. Dette køler, når motoren er i gang. Kompressoren drives direkte af skibets hovedmotor som fryser et køleelement i køleskabet som så kan holde sig koldt i omtrent 24 timer.
Vi har en elmåler der sladrer om vores elforbrug så vi kan overvåge batteriernes tilstand.
Der er mange sikkerhedsaspekter at tage hensyn til når man er på langfart, til tider flere tusinde sømil fra nærmeste hospital. Man bør naturligvis være klar over, at det indebærer en risiko at rejse på denne måde. Det er meget individuelt hvilke forestillinger og hvor mange bekymringer man har inden man tager af sted. Derfor vil det også være forskelligt fra person til person, hvad der skaber den nødvendige tryghed. Men et punkt som gennemgående har topprioritet, er at have tillid til bådens sødygtighed og vide at den danner en sikker ramme for besætningen, selvom vejrguderne spiller én et puds. Derfor har vedligehold af båd, sejl og rig meget høj prioritet. Derudover indgår nedenstående punkter i sikkerheden ombord.