1: Et nyt togt starter

1. Vi er i gang

Ja...så starter eventyret snart igen.

December 2003 bliver startskud´et for endnu et togt,denne gang går turen fra New Zealand til Sydney Australien videre op langs Great Barrier Reef, videre til New Gunea - Salomon Øerne og derefter op i Micronesien, togtet forventes at tage 1-2 år.

Båden er ved at være fyldt op med friske eventyr lystne mennesker.Det tegner til at blive en kanon tur med en spændende besætning.
Hjemmesiden har gennemgået en ansigtsløftning og er nu lavet mere overskuelig og bruger venlig.Der er også kommet nogle nye spændende sider til.
Har du været inde for at kigge i gæstebogen, er det pli´ at skrive et indlæg eller sende en hilsen.

Jeg håber at alle brugere i fremtiden vil få stor gavn og glæde af de spændende rejseberetninger og billeder der uden tvivl vil fylde denne hjemmeside i år 2004.

Mange sejler Hilsner
Kim Jakobsen

2: Gensynet..

2. Gensynet.. 2004-01-05 18:09:54

En stille morgen på skibet , datoen viser den 4 januar og vi har allerede været afsted i 3 ugers tid. Det er fantastisk hvor hurtig tiden den stryger afsted, inden man får set sig om, sidder vi igen i det kolde Danmark og klar til nye udfordringer, men inden da er der lige masser af sømil der skal tilbagelægges.

Rejsen til New Zealand gik som smurt.... da vi landende i Seoul og var på vej ud af flyet, var der et ægtepar som spurgte, til vores store overraskelse om vi skulle ned og sejle med Disalagraptus, hvad fanden var nu det !!!! Kristine´s forældre var på vej til New Zealand, for at rejse rundt sammen med hende, inden hun skulle påmønstre båden 9 januar, det var noget af et sammentræf som straks udløste en pilsner eller to i lufthavnen , de 6 times ventetid gik hurtigt i selskab med Kristines forældre som fik en frisk hilsen med til Kristine....

Gensynet med båden har jeg glædet mig til i meget lang tid, det var lige som at møde en go gammel ven man ikke har set i hammer lang tid..... fed fed fornemmelse. Båden var meget beskidt men hvem fanden ville ikke være det, hvis man havde ligget uberørt i havnens muddervand i alt slags vejr uden nogen form for kærlig pleje i et ½ år. Jeg kiggede på Jens og jeg kunne se at det store smil var fremme og det var vi også ... efter nogle små flyture på samlet 32 timer.....

Båden fik hurtig nogle spande vand på dækket, et pragtfuld syn og et rigtig flot stykke arbejde så dagens lys ... smilene stod malet over vores ansigter og tankerne gik til den første sundowner som snart skulle nydes her i havnen i Whangarei – New Zealand.

De næste uger skulle gå med rengøring og klargøring af skibet til vores næste spændende togt som vil føre os vidt omkring. Humøret, viljen og gejsten er i top, nu skal der arbejdes......

Opgaverne står i kø for at blive krydset af og jeg syntes at det skrider kanon fremad, hver
eneste dag bliver opgaver løst og det er med en gejst der sjældent er set :-)

Et lille udpluk af opgaver.......

• Nyt storsejl er monteret, dog mangler der nogle små detaljer bla. skal der rykkes flere hjul osv.
• bommen skal også afkortes og det er faktisk en rigtig god ide, da jernet er noget tyndslidt ved bomophalet, men det kan ikke ordnes her og nu , juleferien er nemlig først færdig 12 januar. Samme firma er igang med at undersøge om de kan skaffe en spilerstagen på 6 meter, de fleste firmaer laver den kun på 5 meter....og selvfølgelig vil vi have en på 6 meter ......klart klart.
• Vi skal have ny rustfri dagtank til vores diesel motor, den gammel skal ud .... Hold kæft en opgave og fandes til bøvl , 2 knækket bolte og 3-4 timer senere er den ude af motorrummet, dog med lidt hjælp af den lokale motor bandit og hans uundværlige værktøj .... et motor eftersyn er bestilt med mulighed for en lektion i mortorlære..... det mener både Jens og jeg at have behov for....
• Redningsflåden er i Auckland til service, forventet hjemkomst i slutningen af januar med en pris på 700-800 nzd (ca. 3200,-kr) ved sgu ikke rigtig om det er dyrt eller billigt men det er ihverfald prisen......

Alle brandslukkerne har været oppe i den anden ende af Whangarei by, service og et godkendt stempel er målet, men da vi ikke har et service nummer (New Zealandske regler) kunne de ikke lave en officiel godkendelse bob... bob... nypris for 3 brandslukkere magen til, vil koste små 4000,- kr.

Dog mente experterne at vi ikke vil få problemer med myndighederne, da vi har de 3 "lovpligtige" brandslukkere ombord, efter hans ord er de i rigtig god stand og funktionsdygtige....så med mindre at der er komme uventet meget modstand fra myndighederne, sejler vi ud af New Zealand med de gode gamle brandslukkere.

Forbrugsbatterierne er døde... dommen var klar efter 3 dages batteri opladning hos den lokal batteri expert. Nu går jagten ind efter nogle nye batterier så vi kan få skrevet nogle rejseberetninger.

Grappen er nu færdig malet indvendig og det trængte den sgu også kraftig til....så nu står båden bare total nymalet og klar til det store rykind..... gulvet er blevet afhøvlet og i gang med at få anden gang lak.... puha...det bliver godt....

Nå ja... så er gulvet i cockpittet blevet afhøvlet... ja selv håndtagene på ruftaget og det er helt vildt hvor flot det er blevet, lige nu knokler jeg med at give spisebordet den sidste gang lak....

Spisebordet har fået de sidste skruer, agterlågen ligeså, gummilister er påsat begge låger, stålwire til roret er blevet smurt, genua´en er klar til sejlads,overflade rust er blevet pudset væk på hele skibet osv. osv....

To due listen er stadigvæk lang .... men ikke længere end den bliver mindre og mindre lige indtil vi finder på noget nyt at lave... humøret er højt og det kører bare derudaf.

Jeg ved ikke hvad der er galt med os.... men det er sgu lige som om vi er blevet bidt af en gal håndværker samtidig med at vi syntes at det er rigtig skægt .

Vi har virkelig arbejdet.... derfor er der nu bevilget 4 dages juleferie.......

De hotteste hilsner fra Jens og Kim
Kim – New Zealand

3: Nytår

2004-01-14 09:58:04 Nytår

To dage før juleaften opdager Jens og jeg, at der mangler en dag i ugen..... vi har taget fejl af dagene og troede først at det var juleaften en dag senere..... hvor pinligt er det og det var da meget godt vi opdagede det, før det var for sent...... det skabte dog ikke den store panik.... vi fik bestilt en bord på den lokale resturant med udsigt ud over havnen og et juletræ i hjørnet af lokalet.

Juleaften på New Zealand er ikke det samme opskruet halløj som i Danmark, New Zelænderne ordner gaver osv. dagen efter om morgenen.... så længe kunne vi dog ikke vente med at pakke vores julegaver op...ikke fra hinanden, men fra min Mor, der var vel 6 små pakker.....

En marcipan gris til hver og 4 store poser poletter til deling... mere kan man sgu ikke ønske sig en juleaften.... 1000 tak for det og mange tanker herfra.

Maden var noget skod, tankerne røg tilbage til dagen før hvor vi havde fået pasta med hjemmelavet kødsovs og chilli... ja se det er god mad.

Der skulle meget mere til, end lidt dårlig mad får at slå os ud....kursen var sat imod det lokale diskotek, nu skulle kiwi´erne få at se hvordan 2 skaldede dansker med en kropsfarve som en kogt hummer, fejrer jul under varme himmelstrøg. Med humør barometeret på kogepunktet og rigeligt med væske indenbords gik vi i gang med vores juleprojekt.....16 timer senere er jeg stadigvæk ikke kommet ud af sengen..... vodka og Red Bull får sgu en på mærkerne...bare ikke dagen efter.....

Et par dage senere sidder vi i gummibåden, lige pludselig bliver der råbt KIM ud over havnemolen, vores hoveder stirrer direkte mod molen og hvem fanden står der....det gør Peter.... en af gutterne som skal sejle med fra 18 januar. Peter har lejet en bil og er nu i gang med at fræse New Zealand tyndt.... efter nogle klap på skulderene og masser af latter, bliver vi enige om at udvide vores ferie med nogle dage så vi kan se mere af New Zealand.

Vi beslutter os for en tur til det nordligste punkt på New Zealand, en køretur på 3-4 timer, men det er ingenting for 3 raske gutter, som nu er igang med at ruste sig til nytåret.

Planen er lagt.... en dagudflugt i dag, tidligt i seng og vi er friske til nytårs braget i morgen.

Turen til det nordlige punkt var en fed oplevelse. New Zealand har så meget forskellig natur at byde på og vi kørte rundt midt i det hele. Vejret var perfekt med masser af sol og næsetippen fik endnu en gang for meget sol..... Vejene er gode, men fyldt med sving og mange muligheder for en tur i grøften, bare på vores lille tur så vi 3 biler som var røget i grøften med en smadret bil til følge.

På vejen hjem tog vi en 90 kilometer lang strandvej, som går langs vestkysten af New Zealand , når man kører på stranden med havet til den ene side og sandklitterne til den anden side, er der en mærkelig trang til at speederen søger mod bunden af bilen .....

Et par poser avocado til 8,- kr pr. pose bliver købt i en af de utallige små og selvbetjente boder som ligger langs vejen, vi runder Town Basin Whangarei da klokken slår 20.00

Dagen sluttes perfekt af med en stor skål popcorn og en sundowner, som idag består af Dark bacardi rum og cola, klokken er ikke meget over 22.00 før vi alle 3 ligger i vores senge og tænker den gode dag igennem alt imens vi samler kræfter til nytårs braget i morgen....det bliver stort og det er vi alle 3 enige om.

Gasolin brager ud af højtalerne... det er nytårs morgen og vi er klar til fest......vi suser over til bilen nu skal der handles ind til den store aften, vi har besluttet at vi vil spise på båden...vejret er perfekt...

Da vi kører ud mod supermarket omkring kl. 10.30 er der ikke ret mange biler på vejen, så der er god plads til 3 super optimistiske danskere. Efter vi har kørt et stykke tid begynder en uro at sprede sig i bilen..... der er noget galt, det kan ikke være rigtig, at der næsten ikke er nogen biler eller for den sags skyld mennesker på gaden en nytårsaftens dag.....byen har forvandlet sig til en spøgelsesby..... hvad fanden sker der !!!!!

Puha... det store supermarked har åbnet.... godt tegn. Det er blevet lidt pinligt ...der er ingen af os der har lyst til at stoppe folk på gaden nytårsaftens dag får at spørge hvilke dag det er idag, så ville de jo tro, at man ikke var ved sine fulde fem....ved indgangen møder vi en ansat
HAPPY NEW YEAR siger hun med et smil der går fra øre til øre YOUR TOO stammer vi og fræser hen til det nærmeste avis stativ......................

Hvad fanden gik der galt !!!!!!! på avisen står der torsdag d. 1 januar , vi kigger på hinanden og ved ikke om vi skal græde eller grine.... der bliver grinet til den store guldmedalje.... ihvertfald ind til det gik op for os, at vi er gået glip af nytårsaften.......smilet er nu stivnet.

Efter 10 minutter i hver vores egen verden, har vi samlet kræfter til at komme videre....klokken er 11.00 det går op for os at vi kan nå det danske nytår..... sådan.. vi er på banen igen.
Vi køber en flaske champagne, en pose tortilla chips, en jalapenhos sauce og 3 sandwich, kort tid efter er vi på vej til Whangarei heads for at skåle nytåret ind....
11.50 kaster vi os i sandet med en pragtfuld udsigt .... flasken bliver åbnet
GODT NYTÅR.... DANMARK lyder det samstemmigt, dog med en underlig smag i munden.

Dagen som startede godt.... slutter lige så godt.... 18 hullers golf på en bane der ligger perfekt med udsigt ud over vandet og 6 kolde fadøl..... resultatet snakker vi ikke om

Hilsen fra de tre som stadigvæk ikke fatter hvad der gik galt !!!!!

Kim – New Zealand

Ps. Nytårs aften er noget opreklameret bullshit

4: Optimisme

4. Optimisme        2004-01-14 04:32:01        

Hej Drenge og Piger , Mænd og Kvinder...

Så er det vist på tide at i får lidt friske impulser fra det ret så varme New Zealand. !!!
Impulser der måske kan inspirer hverdagen og sætte kog i drømmene....

Nu er tiden snart inde til at vi skal gense de første, men yderst håbe fulde Gaster. Til en rigtig god gang sejlads, i måske noget af verdens skønneste natur. Det bliver stort når vi for første gang ligger fra land og sætter sejl mod Bay of Island. Et ynde punkt for sejlere og Kiwiér. Meget mere om det senere.

Det er selvfølgelig også på den strækning at den første store fisk skal hives ombord. Rekord indehaveren på båden er PT. Kaptajnen KIM, der på sit sidste togt , brugte en times tid på at lande en Mellem 100 - 120 kg. Stor Marlin. ( 2,35 M ) Så der er nok at stile efter, men en 50 kg. fisk ville også kunne få mig op på dæk og helt frem i sandaler. Der bliver kamp til stregen !!
Fiskeriet er på dette togt i højsæde som en kæmpe konkurrence mæssig del, for stort set hele besætningen her ombord på Disalagraptus. Der skulle derfor gerne.... 7-9-13 ....landes mange og helst store fisk når det er undertegnede der står med fiskestangen i hånden.

Intil videre er det dog kun blevet til et par kast i havne bassinet, hvor der egentlig kun går fisk der lever af plankton ol. Dette var jeg selvfølgelig ikke klar over, så til grin kan man jo altid blive blandt de lokale...... Det tegner rigtig godt for det kommende fiskeri... :o)

Jeg skal love jer for, at der kom gang i de 2 skaldede pirater.... da vi indså at der faktisk er gået lidt over en måned siden vi tog afsted, og at togtet for alvor er ved at starte. Vi har virkelig knoklet for at få vores andet hjem til at ”SPILLE”. Så vi er 100 % klar til afgang , når de sidste gaster stiger ombord på grappen.

Der er brugt lidt mere end 10 L maling, 2 L lak, 1 rulle sandpapir , masser af rengøring , blod - sved og sprut..... der er selvfølgelig blevet plads til et par byture... for ikke at snakke om de 3 bøtter sæbe som gik til efter 3 dages oplæring af Perkinson Motor.

Vi var så heldige at komme i kontakt med en hel vild griner mekaniker , der var frisk på at sætte 2 intet videne DANSKERE ind i vores egen motor. Meget morsom oplevelse efter som der blev taget billeder med digital kameraet hver gang han fjernede en del. Hvor efter vi på vores halv færdige engelske skulle have foklaring på, hvad den dims egentlig gjorde godt for.... MEGET tålmodig mand.
Men det har været det hele værd, næsten udlært Perkinson mekaniker..... Det kan vi godt være stolte af, det giver samtidig lidt ro at kende til motoren. Så er man da ikke helt ude i tovende, hvis den skulle strejke undervejs på togtet. Nok om det!!!

Meget mærkeligt at være væk hjemme fra, væk fra alle jer der er en del af min hverdag og som virkelig betyder noget for mig. Det er med til, at det ikke føles som en hel almindelig ferie....
Man får det ligesom til, at være en rigtig fed hverdag som man er RIGTIG glad for, fordi man skal være væk så længe. Men inden man har set sig om, så er man på vej hjem igen. Utroligt at tænke på at der allerede er gået en måned....Så er der KUN 11 gange så lang tid tilbage, inden jeg skal hjem af igen. :o)

Og så er det først lige blevet sommer .....Selvom vejr udsigten derhjemme fortæller en ting , så har vi næsten ingen regn fået. Men der har til gengæld været mange dage med 30 grader og over.

I dag ser ud til at blive varmt, klokken er kun lige blevet 11 og det er allerede 30 grader. Perfekt dag for Kristine at ankomme til Grappen på.....
Hvad har vi egentlig gjort for at vi skal ha det så godt......

Et par Sjove detaljer man ikke tænker på .....

En dag i sidste uge var vi så ivrige , med masser af energi og gå på mod ... Nu skulle vi virkelig ha noget for hånden og gerne på kort tid. Den fik ikke for lidt med maling , indkøb til båden , rengøring, LAKERING af gulvet og meget mere. Vi sluttede af med at handle ind til den mest velkendte ret ombord, nemlig Pasta – kødsovs og pølser.... Mums hvor skulle vi spise....
Vodka og red Bull blev købt til Sun Downeren. Mad den aften skulle anrettes af skibs pirat-tenderen Jens, der havde sin skibs Pirat ALIAS popkorns eksperten Kim, med til fest. Der var virkelig lagt an til hygge, lige indtil vi nåede hjem til båden, hvor dagens strabasser ikke var helt enige... Lakken på gulvet var nemlig ikke tør , så madlavningen m.m. blev noget sjovere ind ellers... Yderst morsom måde at tilberede maden på...... Mens man leger jorden er G.... og lakken er ikke tør træd ikke på gulvet.
Vi måtte kravle rundt på køkkenbordet og på sæderne for at komme frem og tilbage.

En anden ting man skal vende sig til når man er på en båd som denne, er at der ikke er uendelig mængder af hverdags ting... Såsom strøm og vand. Det fandt Kim ud af da han startede sin barbering tidligt i morges. Og som i kan se, så barberer vi mere end bare skægget...... ????? bare lidt skidt når vi lige har tømt bådens vand forsyning , for at komme frisk vand i tankene.

Sjov situation.... han burde næsten selv have hentet vandet inde på kajen, med alt det skum på hovedet... Men hva....det kan jo ske for en hver, så god som jeg er, pumpede jeg straks dinghy´en , for efter at sejle ind til molen, efter mere vand. Bagefter finder jeg ud af , at vi dagen forinden havde lagt vanddunke i havnebassinet , for at køle det lidt ned..... Hvad kan jeg sige .... Man ændre 100 % adfærd og tempo, når der ikke lige er noget man skal nå i morgen. Det er tider som disse, at ordsprog som dette giver mening..... Ting ta´r den tid.... Ting ta´r.

Nu vil jeg vende tilbage til de 2 andre sørøvere der er ombord på grappen, jeg håber at i har det rigtig dejligt alle sammen. Og at i nyder livet, det gør vi ihvertfald her på NEW ZEALAND.

Amigo Dennis Benz …. Hils Preben

Kenneth bas du hilser Gnavpot … Og så kommer du edder satme ned der fra….

Kærlige Hilsner

Sørøver Jens

5: Kristine

5.Kristine        2004-01-19 06:18:55        

Kristines første indtryk.....

Søndag i New Zealand. Men hvilken søndag.... Solen bager fra en klar blå himmel, temperaturen har sneget sig op omkring de 30 grader og ’Welcome to Whangarei’ fanger mit blik gennem den store busrude. Hænger allerede helt oppe under skyerne af bare spænding og sidder uroligt på sædet som en anden 6-årig, der er løbet tør for underholdning. 30 timer har det taget at komme hertil fra Christchurch på sydøen, men tålmodigheden magter ikke mange flere minutter. F..... tage den halve times indlagte frokostpause kun en halv time fra målet.
Da bussen drejer om hjørnet spotter jeg hurtigt to skaldede hoveder, Jens og Kim, som står på deres bare fødder kun iført shorts og solbriller. Kuløren at dømme vidner om at de da i hvert fald ikke har haft overskyet vejr den måned, de har tilbragt her. Hopper som den første ud af bussen, får grebet min rygsæk i det store baggagerum og jeg nærmest spæner i retning mod den lille havn, mens drengene forsøger at følge med. Et forslag om at handle ind på vejen bliver hurtigt trukket tilbage, da man vist ikke behøver at se længe på mit ansigt for at kunne læse, at det kan vist udemærket vente. En flaske rom når dog lige at blive indkøbt til aftenens sundowner.... det er så i orden.

Vi kommer ned til havnen og mit blik flakker vildt omkring i min iver for at få det første glimt af båden. Båden jeg har gået og fantaseret om i så lang tid – eksisterer den mon overhovedet? “Kan du se den?”, spørger Jens, “den ligger lige derude…” Mit blik har svært ved at fokusere – måske fordi jeg i virkeligheden ikke kan se en dyt, men briller er der ikke tid til at finde nu. Mit slørede syn tager dog ikke fejl af et stort dansk flag, som hænger fra et af agterstagene . Herude, hvor man ikke kommer længere væk fra Danmark, er det nok næppe danske flag man møder flest af. Og ganske rigtigt…. dérude, midt i havnebassinet, ligger Disalagraptus på række med de andre både fortøjret til pæle. Men først venter en lille sejltur i dinghyen, som ligger fortøjret til kajen. På vej ned af gangbroen er jeg nærmest ved at snuble med min store rygsæk, som nok indeholder et par ting, der næppe kan siges at være særlig uundværlige. Nå ja, 7 måneder er jo også længe. Er helt bange for at den lille utætte dinghy skal få overvægt, men det ser ud til at gå.

“Hurtigere hurtigere drenge”, og den lille påhængsmotor får alt hvad den kan trække.... Stiger op af agterstigen som den første og dér, lige dér for mine fødder, ligger det store og fine lysegrå dæk klar til at blive indtaget. Manner den er stor, tænker jeg, og jeg smider mine klip-klappere, løber op i stævnen og kan slet ikke få mine arme ned af ren og skær begejstring. 16 meter er langt, rigtig langt, men båden skal nok også komme til at føles lille på et tidspunkt. Men at virkeligheden overstiger ens forventninger kan da kun være et positivt træk, bliver jeg enig med mig selv. Smilet i mit ansigt er i hvert fald ikke til at tage fejl af…. Her hvor jeg står på fordækket kommer jeg til at tænke på alle de stunder, jeg skal have mig her – i Jens’ hængekøje, siddende med de bare fusser ud over kanten eller blundende på det gyngende dæk…. Puuha, sikken et liv!

Efter et par glædeshop finder jeg indgangen til kahytten og kan hurtigt konstatere, at her er også fint med plads… sådan da. Toilet og bad er på størrelse med mit eget derhjemme, så det er jo som at være hjemme! Efter en nøje afvejning af plusser og minusser flytter jeg ind i forkahytten – 3 mennesker i samme seng i bådens agterkahyt bliver nok alligevel for meget af det gode. Særligt når man er eneste repræsentant af sit køn. Er sikker på at jeg har gjort et klogt valg. Fra min seng ude foran kan jeg ligge og kigge ud af de små vinduessprækker, det skal nok blive en helt hyggelig plads. Sålænge altså vi ligger stille…

6: Dagbog

6. Dagbog        2004-01-19 06:22:44        

Alle har på et eller andet tidspunkt haft lyst til at skrive dagbog og specielt når man virkelig oplever noget spændende , men også for at have muligheden for altid at at kunne kigge tilbage i tiden.

Der er mange af os som også har forsøgt, men garenteret lige så mange som også må erkende at det er meget svært at holde røven oppe på sig selv og få skrevet dagbog hver eneste dag.

På båden er vi gearet til at skrive vores oplevelser ned i en dagbog, efter planen skiftes vi til at skrive, sådan at vi skriver 1 eller 2 gange om ugen. Viljen og gejsten er meget stor....

I er hermed de første der får et udpluk af skibets dagbog i ucensureret udgave.......

På bådens vegne

Kim – New Zealand

New Zealand – Australien – Papua New Guinea – Micronesien

Dagbog for Disalagraptus 2004 :

New Zealand :

Whangarei havn Position : S 35 43.436` - E 174 19.611`

12-01-2004 Ombord på grappen er Kristine, Jens og Kim

God start på ugen....solen skinnede ned i kahytten og klokken var ikke meget mere 8.30 før jeg sad i salonen og tænkte dagens opgaver igennem. Det var idag vi skulle have den store dykkerpakke fra Danmark. Vi skulle også lave en aftale omkring vores bom som skulle afkortes.
Vores lille og utætte dinghy fragtede os alle 3 ud til dockland 5, hvor Siliout Spares ligger, turen frem og tilbage gik perfekt med Kristine ved motorpinden, små 20 minutter tog turen hver vej.

Vi fik lavet en aftale en lille time senere på båden. Alt imens jeg venter på gutten, ankommer vores palle med dykkergrej og den nye dinghy + motor. Nu skal der knokles.....
Alt imens jeg laver nogle aftaler omkring vores bomafkortning er Kristine og Jens igang med dykkerpakken...der er ingen som kan vente.....grejet skal bare ombord og det kan ikke gå for stærkt.

Jeg får lavet en god aftale, nu skal vi BARE have bommen afmonteret og ind til kajen. Det vil tage omkring 4-5 dage at få lavet bommen, så skulle den lille sag være fikset. Vi snakker om en ny og bedre løsning omkring rebning af storsejl, det glæder jeg mig til at se når det bliver færdig.

Efter at alt grejet er kommet ombord på grappen, er det nu blevet tid til en kølig pilsner J

Hængekøjen, som Jens har sendt med dykkerpakken, bliver sat op på rekord tid, puha man ligger godt, der skal nok blive kamp om den plads. Hængekøjen indbyder hammer meget til en god Siesta.

Dagen kom også til at bestå af et besøg på den lokale internet café og et par kølig pilsnere på Reva´s med udsigt ud over havnen. Pete, vores nabo, støtte til på Reva´s og det varede ikke længe før han var inviteret til Dinner på Disalagraptus med Jens som kok-amok med en wok ret.

Pragtfuld mad i selskab med rødvin og et par kølige pilsnere fra Pete´s køleskab....god og rigtig hyggelig aften på Grappen.

Vores vanddepoter blev fyldt op, 5 tanke ialt , så nu skal vores vandregnskab også igang. Der er lidt problemer med tank 1.....endnu en opgave til To Do Listen

Kim – New Zealand

Ps.
Lille detalje....solen har bagt fra en skyfri himmel med 30 grader i skyggen

13-01-2004

Vågnede op til endnu en herlig dag og kunne med et stort smil på læben konstatere at jeg var godt på vej til at indtage mit andet døgn ombord på Grappen. Det kan godt være jeg ikke ligger i verdens bredeste seng, men hold kæft den er god.... måske har det noget at gøre med at jeg befinder mig på den anden side af jorden, midt i sommervarmen, mens det endnu er vinter derhjemme, jeg ved det ikke....

Første mand ude af fjerene var som sædvanlig Kim, som allerede sad foran computeren og var godt i gang med at påbegynde projekt dagbog, som en vis anden skulle have startet igår.... Ak ja, hvad man ikke når den ene dag, når man nok den næste. Jens havde endnu ikke vovet at vise sit morgenfjæs, før jeg greb min pung, satte fuld skrue på vores lille soppebassin af en dinghy, og var på vej efter morgenmad. Er blevet helt færm til at mestre den lille påhængsmotor, hvis jeg selv skal sige det!

Dagens store opgave var bommen, som skulle afmonteres og derefter transporteres på den ene eller anden måde ind til kajen. Et projekt, som hurtigt skulle vise sig at blive en smal sag, da bommen ikke var halvt så tung, som vi (og her vil jeg tillade mig at sige vi) havde forestillet os. At der så skulle være én iblandt os, som havde ladet hånt om ethvert forsøg på at transportere den i vores temmelig ustabile Folka, uden at gøre dette til et ubådsprojekt, er en helt anden sag. En ting jeg selvfølgelig måtte høre for resten af dagen og som jeg sikkert får at høre for mange gange på denne tur.... Men hvem var det lige, der gav mig ret i første omgang...?? Kim Jacobsen?!!

Jens fik æren at gøre bommen selskab i Folka’en, en opgave han mestrede til den helt store guldmedalje, alt imens Kim og jeg havde dem på slæb i vores anden dinghy. Et sjovt syn, som selvfølgelig måtte indvies i form af adskillelige billeder. Bommen kom sikkert i land, og der skulle derefter ikke gå mange minutter før den blev afhentet af en ladvogn. Så nemt som det er sagt.

Tilbage på båden fik Kim og jeg sat gang i en større oprydning, mens Jens tog sig af at klargøre vores dinghy til at blive lappet. Nok er det rart at få fodbad, med det dér holder ikke i længden! Kim fik stuvet de sidste ting, fra dykkerpakken igår, af vejen og jeg selv fik etableret mig et hjem ude i forkahytten med indholdet af min rygsæk organiseret på to hylder (de største selvfølgelig, man er vel aldrig så dum at tage de mindste). Dejligt at skulle slippe for at bo i en rygsæk, som jeg har gjort den sidste halvanden måned inden jeg steg ombord på Grappen.

Opvasken fik sig også en tur, og det var ikke så lidt efterhånden, og der åndede liv og glade dage ombord.
Jens’ påbegyndte slibearbejde oppe på dækket indbød til at færdiggøre arbejdet med trinene til rebstigen fra dagen forinden, og humøret voksede efterhånden som jeg fik arbejdet mig opaf og solen brændte igennem skyerne. Lige indtil at Jens, dumme Jens, fik stukket en kæp i hjulet da han på mit tvivlende spørgsmål kunne konstatere at mit arbejde ikke var blot i nærheden af at være halvt færdigt. En konstatering som gav anledning til, at al min oparbejdede energi forsvandt ud af kroppen på et splitsekund – færdig med at slibe rebstige.

Et godt langt bad for ikke at nævne Happy Hour og en ordentlig portion Nachos på Reva’s kunne dog hurtigt få humøret tilbage. Men jeg tvivler på at rebstigen og jeg nogensinde vil blive gode venner....

Alt for denne dag, som blev afsluttet med et par kortrunder i salonen.... Bliver jeg aldrig bedre til at spille kort?! De andre to hoveder ligger allerede og bobler og jeg vil krybe i seng, så jeg kan være frisk til min løbetur imorgen tidlig. Denne gang har jeg ikke blot tænkt tanken, men tilmed indviet de andre, så nu er der ingen vej tilbage....

Kristine

7: 14-15. jan.

7. 14-15 Jan.        2004-01-19 06:28:16        

Hey.....

Vi er blevet så glade for vores dagbog, at vi meget gerne vil dele den med jer andre.

Så her kommer endnu et par afsnit om livet på Disalagraptus

Whangarei Harbour- New Zealand. Skibsposition : S 35 43.436` - E 174 19.611`

14-01-2004 .... GodMorgen GodMorgen GodMorgen.

Tænk sig at vågne op på New Zealand... Det er det fedeste man kan fortælle sig selv om morgenen, så det gør jeg så....HVER DAG. Allerede oppe kl. 8.30 hvor Løbe Myggen allerede er klar.... ALIAS Kristine. Super fedt initiativ at løbe efter morgenmad, at hun er så frisk, det lever Kim og jeg godt af. 3 Dage i træk hvor Morgenmaden næsten er serveret på sengen....Noget vi formentlig ikke skal vende os 100 % til , men vi nyder det så længe det varer.... :o)

Straks er der en der tager teten og sætter dagen igang, efter den velbragte morgenmad. I dag var det KIM der var hurtigst på aftrækkeren!. Inden vi havde set os omkring var han ” spurtet ” 15 km for at få sluttet et gammelt opgør med en dagtank og en mand der enten hedder : GUS – GRANT el. Cheep Fucker..... Dagen idag har vi stadig ikke fundet ud af hans rigtige navn. :o)

Vi andre fulgte trop, Kristine med et bad og en fælles vask. Mens undertegnede måtte stå ved sit ord og kæmpe sig et skridt videre på den langtsigtede opgave af en stige...

Så skulle det være..... Træet til dykkerkassen og motorne skulle købes, en af de sidste større projekter inden afgang....... Hvis vi lige ser bort fra den lille detalje, at det er de 2 ufaglærte bøge klodser, der i morgen skal Save – hamre – banke og samle . Inden vi kan strege punktet fra 2 doo listen. En opgave vi begge mener er en smal sag, MEN lad os lige se tiden an... Mer om det senere...

Indkøbet var igang og humøret i top. Lige til vi stod med en 2 M høj , 1 M bred plade, som skulle fragtes til fods halvvejs gennem byen. Mig som troede folk kiggede fordi vi er skaldede, ærgeligt vi ingen billeder har. Ellers perfekt minde om hvordan de 2 Grappe tømrer ser muligheder frem for begrænsninger. Det bliver stort i morgen..... Så spiller det sku også.......

En hurtig tur på internettet, 1,5 time og så i den ellers velkendte Pak And Save. Der skulle selvfølgelig hygges med Nachos The Works... Langt bedre end REVAS Nogen sinde kommer til at lave dem. Og selvfølgelig i godt selskab med en Sun Downer , med tja gæt selv ???? Vodka og Red Bull. Hvad Ellers..... HUSK VORES ED !!!!!

Endnu en Perfekt dag afsluttes med mætte maver, over en gang 3-5-8, et snart meget velkendt grappe spil. Der skal blot laves et par ændringer inden næste spil. Undertegnede skal lære at spille spillet inden han lærer andre det. Eller ihvertfald tage sig lidt sammen. Kim skal huske sine briller, også når han skal på internet. Kristine skal have en blok og en kuglepen så hun kan skrive trumfen ned ved hvert spil....... Og ja selvfølgelig regner jeg ikke med at slippe godt fra min slutbemærkning.

SES I MORGEN ; SOV GODT

Jens Epo Jahn

Ps. Kim Larsen Styrer for vildt .... Næsten lige så meget som mig...

15-01-2004

For satan ... jeg må have pisset i sengen, klokken er ikke mere end 07.30 torsdag morgen, jeg sidder her og er klar til dagens opgaver.... 07.30 hvad sker der for mig, jeg er gå´et på pension, ligger på en båd ved New Zealand, hvorfor fanden (undskyld bandeorderne) står man så tidlig op ?
Jeg ved det ikke.....svaret må stå hen i det uvisse.

Jens.... du skriver at du styrer for vildt....Hmm jeg håber du viser det til os andre på et tidspunkt ;-)
Dykkerkassen skulle laves, vi havde købt træ, en kæmpe plade som senere skulle udgøre beskyttelse til kompresseren. Jens og jeg skulle nu består vores grappe tømmer eksame, puha det er lang tid siden jeg sidst havde med sløjdt at gøre, det var vel en gang i 9 klasse...så det skal sku nok blive spændende !! jeg tror jeg sætter min tillid til Jens, han har snakket om en vis Svend Erik som var hans sløjdlærer på Fredrikssund skole..jo jo vi er klar til opgaven.

Kristine var i gang med sin ynglings opgave over dem alle, nemlig at pudse rebstigen og hun har nå´et sit dagsmål....et trin på stigen.....store klapsalver herfra :-) Efter sin succes var det nu dinghyén som skulle renses og derefter lappes, det går stærkt den kommer vi til at bruge igen.....om et par måneder.

Jens han ligger hårdt ud, saver som en sindsyg mens savsmuldet står om ørene på os begge, jeg har den hårde opgave, men en skal jo lave det, jeg holder pladen lige, så det bliver MEGET nemmere at save....jo..jo...den er god nok, teamwork på højt plan.

Dykkerkassen tager form, vi bliver hurtig enige om at gå ned til den lokale møbelhandler, han blære sig helt vildt med at han sælge Danske møbler, vi vil prøve at sælge vores lille arkitekt tegnet dykkerkasse til ham, det kan kun blive en succes....Jens...vi bliver rige !!!!!

Dykkerkassen får 20 søm hamrede ned i sig uden at pive mens det hele er ved at skilles ad, ikke specielt en ubetinget god ide´, vi får fat i skruerne og nu spiller det....kassen er samlet og vores smil styrer bare for vildt, at den så er LIDT skæv betyder overhovedet ikke noget.....Vi står og nyder vores håndværk, vi er........ IKKE helt tilfreds...Hmmmm vi skal simpelthen have lavet det sådan at vi kan åbne kassen for oven, vi er enige..... men det bliver først i morgen.

Vi har få´et nye nabo´er idag et par fra USA, han gav os en rigtig god ide´med at putte epoxy på dykkerkassen, alt imens han viste os en kasse han havde lavet for 12 år siden , kanon lavet...til gengæld lover vi at hjælpe ham med at komme i masten i morgen tidlig, han skal lave nogle reparationer, den er vi med på...
Jens melder sig hurtig som den stærke mand...fint.. fint.. lad ham bare knokkel med at hive vores nabo op i masten.

Jens og jeg stryger over i Pak and Save for at handle ind til grappens national middag ...pasta og kødsovs, vi glemmer de flådede tomater da vores opmærksomhed er i alle mulige samt umulige retninger, da vi opdager det på båden springer en gammel skade op i benet og Kristine må afsted til Pak and Save, på mærkelig vis bliver vi skaden frit efter et par minutter.....

Kanon mad endnu engang, selv om de bag min ryg puttede hvidløg i kødsovsen..... okay hvad fanden, alt kan spises før jeg endnu en gang skal banke Kristine og Jens i kort.....

Kortspillet snakker vi ikke om, det er jeg er for træt til ;-)

Endnu en dag er væk.... tiden stryger bare derud af og nu vil jeg børste mine tænder i selskab med Jens, en tradition er født....et glas vand, sin tandbørste alt imens vi går rundt på dækket og nyder at være på grappen, jeg tror at Kristine i dag og fremover skal være med til at danne en ”trekant” på dækket.

;-) Kim

8: 16-17. jan.

8. 16-17 Jan.        2004-01-19 06:33:03        

Dagbog for Disalagraptus 16-17 januar

16-01-2004

Hvilken dag har vi i dag....? Torsdag, næh nej fredag. Og kan det iøvrigt ikke også være helt lige meget – for os ombord på Grappen er hver dag alligevel en fest.

Solen brændte allerede fra morgenstunden ind af de små vinduessprækker – så meget at selv Kim måtte stå ud af sengen, det B menneske. Jens fik travlt med at hive vores nabo op i masten, det kunne kun gå for langsomt. Deroppe var der alligevel ingen der kunne høre ham.

Lod drengene i stikken tilbage på båden og satte Folka kurs mod Marine Office, hvor et godt langt bad ventede. Her troede man lige at man skulle have lidt morgentid for sig selv, da de 2 skaldede hoveder pludselig dukkede op på badeværelset. Man kan da heller ikke være i fred.

Reperationen af vores bom skulle vise sig at være mere kompliceret end som så, men dog ikke mere kompliceret end at en anden, omend lidt dyrere, løsning kunne tages i brug. Kim blev sendt afsted for at checke sagerne. Tilbage på båden kastede Jens sin fornyede energi over arbejdet med den berømte dykkerkasse – jeg selv gav mig i kast med at lappe vores dinghy. Om nogle dage er den så god som ny – Kim synes bare han skal spille lidt smart ved at skrive måneder. Indtil videre har han jo selv bare feset den af og siddet og set til, når Jens har savet træ som en sindssyg.

Efter at være blevet sat ind i, hvordan VHF radioen fungerer, synes jeg lige at jeg ville slukke for hovedafbryderen, for hvad fanden skal vi bruge en VHF radio til i en havn? Og hvem behøver strøm eller vand for den sags skyld...?!

Fik endelig fred for de to, da Kim og Jens drog afsted på små ærinder i byen. Og hvorfor færdiggøre noget, man er i gang med, så jeg lod dinghy være dinghy og fortsatte ufortrødent med ”dagens trin”. Havde lavet mig selv den aftale at jeg ville slibe til de andre kom tilbage, men hvem i hulen havde vidst at det skulle tage dem så lang tid?!! Vi tager (morgen)mad med, fint nok, men hvem havde vidst at det skulle være ensbetydende med kl. 16? Heldigvis kunne jeg kaste mig over vores vandmelon i mellemtiden.

Fik min første lektion i ”Lær-at-starte-motor-med-Kim” efter at sidstnævnte havde hentet vores dagtank hos en vildt udseende fyr, som havde stået og råbt til mig tidligere på eftermiddagen. Det forvirrede ham tilsyneladende at se en kvinde ombord men ingen skaldede mænd. Motoren startede og spandt som en mis – takket være min kvalificerede og aldeles uundværlige hjælp.
Så var det vidst også i dag, at vi blev bekræftet i, at Kristine ER for lille en stump til at købe øl, vin eller anden alkohol. Man er vel den yngste her. Det skal dog lige siges at heller ikke Jens slap for at vise ID, da han bagefter rendte op efter det uundværlige. Sådan et par barnerumper som Jens og jeg er åbenbart bedre stillet i selskab med Onkel Kim. Lidt ære skal han da også have.

Imorgen venter en ny dag, og desværre for båden og resten af teamet, er jeg blevet skadet og er ikke i stand til at udføre noget arbejde. Ærgeligt ærgeligt. Dagen i dag har taget hårdt på mig – først skær man sig på en gammel dåse tomater og sidenhen får man reddet sig en kæp af en splint under fingerneglen. Jeg klager til min fagforening for dårlige arbejdsforhold.

God nat og sov godt.

Kristine (som nakkede de 2 andre kæphøje i kortspil – ta’ den drenge!!

17-01-2004 ombord på Grappen er nu : Peter –Kim – Katrine og Jens.

Jeg har stadig ikke fundet fidusen...... Hvordan kan man som person frivilligt stå op så tidligt , når man er på sin livs ferie ? Jeg aner der simpelthen ikke.... Så jeg er kommet til den konklution at Kristine efter en uges tid på Grappen, simpelthen må tisse i sengen . Ellers er det fuldstændigt umuligt at stå op kl. 7.30 for at gå på New Zealands Grøntov. Men hvad gør man ikke for at handle frisk grønt til drengene og tilfredsstille Naboerne.... Kanon Godt Gået løbe Myg...

Måske denne Pesemisme er kommet efter en Ufortjent sejr i kortspil, aftenen forinden , hvor jeg tabte det sidste og afgørende spil til Søheltinden Kristine.... Kanon Godt gået og bedst af alt. Du Nakkede også personen der lærte os spille spillet AGURK , ( Kim ) Og han blev dermed den første til at blive overfaldet af sofaen ..... Måske den skal udskiftes , for efter kort tid begyndte den at brumme noget så mærkeligt. Men hva fanden kl. var også kun 10.30, er det ikke der de gamle går i seng ? sov godt. Kim....

Da kl. Rundende 8.45 ankom Kristine igen ombord på grappen, 12 dollers fattigere. Faktisk en præstation der fortjener et aplaus. Ved ikke hvor hun har fået sin appetit fra , men hun er 100 % den person der er bedst til at IMPULS handle. Specielt hvis det drejer sig om mad. Kæmpe appetit for sådan en spinkel Søheltinde.... Yderst imponernde.
Heldigvis ville Kristine en tur under bruseren, mens Kim og jeg handlede ind på den dags sejler Krammermarked. FED FED ide... Da det er der undetegnede fik købt sin første dykker flaske, til den nette pris af 400 danske kr. Et fund for sådan et godt stykke legetøj. Den kommer der meget glæde ud af , senere på turen. DET ER HELT SIKKERT

I dag var også dagen hvor dykkerkassen skulle laves færdig... Men som så meget andet, så tager ting gerne længere tid end først planlagt. Kim og jeg nåede dog at give dykker kassen 2 x Epoxy mens Kristine , ene person , har nået at lappe den ellers meget utætte dinkye. Rigtig godt stykke arbejde Kristine....
Meget mere arbejde nåede vi dog heller ikke denne dag, for så skulle vi til at hente Mister Lonely Planet Himself... Alias Peter Panik. Utroligt hvad den mand kan huske .... Jeg er imponeret....

Vi havde dagen forinden fået en besked om , at Peter ville være i Whangarei kl. 12. så vi valgte at overraske ham ved bus stationen lige som med alle andre. Men Peter var kommet os i forkøbet og havde taget en anden vej til båden end os. Så da vi mødte Peter igen , var det som om han havde kværnet 2 L sprut på busturen. For det tog ham ca. 45 min at sejle dinkyeen , den lille strækning der er fra båden og til molen. Som i ædru tilstand, tager 2 min for en ualmenlig dårlig roer... Rigtig glædeligt gensyn med Peter , da vi havde gemt os og til hans store overreskelse hilste på ham da han mindst forventede det.

Resten af dagen kan man ligesom gætte sig til .... Det blev ihvertfald ikke til mere arbejde. Det skulle da lige være overarmen... For det endte som tidlige med en rigtig god portion Wok ret. Anrettet af mester Kokkene Kristine og Jens. Samt et par pilsner og en Yderst velfortjent Lumomba arrangeret af Mester Tenderen Peter.

Slutsalut på dagen er som så mange gange før , en fælles tandbørstning på dækket. Med en ret så dejlig stjerne himmel.... Første gang Peter er med på den... Peter ... Peter for fanden nu er han også faldet i søvn , så er det på tide at slutte . Sov godt alle sammen og tak for en RIGTIG dejlig dag.

Jens Jahn

9: 18-19. jan.

9. 18-19 Jan        2004-01-24 03:24:26        

Endnu et udpluk fra vores dagbog på det gode skib Disalagraptus

Dagbog for 18-19 januar

18-01-2004, ombord 4 stk danish dynamite

Kl 08 var jeg i gang med at redigerere mine billeder – billeder fra første del af min store rejse; oplevelser paa de 2 største øer i New Zealand.
Nu er jeg begyndt på anden del af turen – nyde livet ombord på båden Disalagraptus og dele et fedt socialt liv med god dansk humor....danish dynamite er klar til tænding

Kim, Kristine og Jens var hurtigt oppe og morgenmaden blev leveret og serveret af Kristine. Müsli, sandwishes og frisk golden kiwi
Kim serverede/fordelte de praktiske opgaver til 4 friske ufaglærte skibs håndværkere. Mine første praktiske opgaver i 1½ måned: få lys i bagbord stævnens lanterne – en opgave som kræver snilde eller en frivillig skinnende ”boldhead” (kim/ Jens) med solskoldet rød bagbords isé J. Derudover skulle der lys i 2 stk kahyt lamper –samt fjerne maling paa lofternes træ lister
Kristine fortsatte med maststigen, mens Jens og Kim malede videre på træboksen til dykker kompressoren.
Dagens højedepunkt var at høre bådens motor i fulde omdrejninger....motorprocedure udført til punkt og prikke og udskrevet for første gang på bådens nye printer ...takket Jens, Kristine og Kim

Opgaverne kørte i 5 gear og mine fik hurtigt bræg af værktøj og løse ledninger på kryds og tværs i bådens kahytterne. Rod, som en el-mester behersker, men ikke for 3 stk danish dynamite tæt på tænding....en første hentydning til at ”rod” kun accepteres i alkoholikede cocktails. Kim fik med 10 tommelfingre hurtigt roden på plads

Tiden løb hurtigt, mens vi i hyggeligt tempo udførte vores opgaver. Kristene fik en tillægsopgave i hængekøjen og Peter fik skaffet nogle el-kontakter i byen efter slalom manøvre i robåden og i havnens ”store” basin

Mester kokken Jens gentog sin success med Kristine´s indkøbte grøntsager. Tilberedt i næsten samme stil som tidligere, men denne gang med et højt festbrag fra skibets dele. Jens, Kristine og Peter kiggede lidt chokkeret og søgende indtil Kim promte kom med et chekket svar.... ”vandtank 3 er nu tømt”

Desserten blev tilberedt med stor omhu og hukommelses tab fra Peter. Et stk stor lun chokoladekage bagt i månen´s og solen´s klare skær indtil Jens nærmest faldt over gæringsprocessen forglemt/ forlagt i skibets agter

Afstenens kortspil blev lidt af en kabalos med latter, hjemmebryggede regler og rum & cola. Kim løb med sejren og Jens spillefugl var som sædvanlig med i god spille stil

Kl er nu 24 og jeg vil nu nyde natten under stjerne himmelen og med rap musik i baggrunden

El-fuser Peter

19-01-2004

Hold kæft hvor sov jeg godt i nat og med det i tankerne, sidder jeg nu og venter på den rigtige perkinsson mekaniker som idag skal sætte vores dagtank på plads samt afslutte det store motor service eftersyn, vi har en aftale her kl. 9.00. Resten af ”piraterne” ligger og sover, Peter ligger i det fri oppe i cockpittet, total dækket af sin sovepose......jeg tror det er hans yngligsplads, men hvis det ikke er tilfældet så må det være Kristine der har skræmt ham væk fra stævnen :-)

Vores mekaniker ven klør på med krum hals, men efter en hård arbejds periode, vil den nye dagtank ikke makke ret, der mangler en udluftningsslange, så der er kun en vej og det er tilbage til værkstedet for at få det fikset. I mellemtiden er båden begyndt at summe af liv, alle er gearet til at løse nogle af vores opgaver... Jens springer på rebstigen, endnu et trin skal pudses , Kristine kigger på dinghy´en , Peter er i fuld gang med at rense vores loft paneler for rester af maling og jeg selv går i krig med at give vores berømte dykkerkasse den sidste gang maling ....den spiller bare max.

Nu havde jeg nær glemt det igen.....jeg skulle ringe til Silhouette Spars med et mål, nemlig hvor langt der er imellem 3´ede rebnings øjer på storsejlet, nøjagtig 3.7 meter, jeg springer ned i folka med kurs mod telefon boksen, ingen problemer med den engelske udtale.....okay... 3.7 meter kan alle vel sige på engelsk :-)
På marineoffice når jeg lige at skrive under på et God bedrings kort til Lew (ældre gut som passer kontoret) teksten bliver.... Come back Lew ....The crasy danish both Disalagraptus.

Morgenmaden bliver indtaget omkring kl. 14.00 og består i dag af en skinke sandwich fra pak and save.....lidt sent men hvad fanden, hvem har travlt......

Dagtanken og motoren kommer nu fint ud af det med hinanden, motoren spinder som en mis og mekaikeren smiler over hele femøren imens han snakker som et vandfald, vi får os en god sludder om dykning, det ender med at han får en stående invitation til noget dykning sammen med eliten fra grappen omkring Bay of Island, nu må vi se om vi også skal fikse noget sammen under vand.

Kristine har ikke lavet en skid (eget udsagn) men har dog siddet og redigeret sin første rejseberetning til hjemmesiden, en redigering som strækkede sig over flere timer, så i skal ikke sige at vi ikke går op i det med liv og sjæl :-) I dag skulle vi alle på internettet, turen derop foregik i øsende regnvejr, men intet og jeg mener intet kan stoppe en besætning, som er på vej til at sende nogle rejseberetninger hjem til en bred skare af Danmarks befolkning. Puha...hele 4 beretninger blev sat ind på www.amazingdiveclub.dk i dag.

Denne her dagbog , det er virkelig en rigtig god ide´ og jeg skal nok lade værd med at sige hvem der fik ide´en, men glæd i jer bare der hjemme i Danmark.....i skal få fuld valuta hele turen igennem ;-)

22.55 og kyllingen er stadigvæk i ovnen, duften breder sig over hele skibet og jeg tror godt jeg kan sige på hele besætningens vegne, at vi er HAMMER sultne ...morgen mad kl. 14.00 og aftensmad omkring 23.15 som de eneste måltider i dag, men hvad skal jeg sige....Vi skal ikke op til nogen bestemt tid i morgen....så so what !!!!!!

Kim – New Zealand

Ps. Det var også dagen hvor vi (Jens og Kim) fandt ud af at vi har brugt gurkemaje i diverse madretter i den gode tro at det var karry. Gurkemaje hvad fanden bruger man egentlig det til ??

PPS. Jens... har brugt et gammel triks i køkkenet når man skræller løg.....nemlig at bruge sine dykkerbriller, så undgår man våde øjne. Dette tip må gerne bruges i de danske hjem og er opfundet af min bror.... Ken.

10: 20-21. jan.

10. 20-21 Jan 2004-01-24 03:28:35 Grappe dagbog for den 20-21 januar.

Nogle steder i dagbogen kan tingene godt lyde som noget ”internt” imellem os ombord på grappen og det er det også !!! men for at give jer et indblik i vores hverdag, synes jeg at det ville være synd at redigere i dagbogen inden den kom på hjemmesiden.
Vi skriver hvad vi tænker og oplever med vores egne ord i dagbogen, uden tanke for at alle kan læse hvad vi skiver. Det er ide´en med det hele.......

Nu har vi sat omkring 10 dage fra dagbogen ind på hjemmesiden, nu må det være på tide, at høre hvad DU synes om ide´en og om den eventuelt skal fortsætte, krydrede med nogle rejseberetninger fra de forskellige besætningsmedlemmer indimellem........din mening kan du sende til mig på Kim.Jakobsen@amazingdiveclub.dk . Har du lyst til at tilkendegive din mening, så kom igang ;-)

Kim – New Zealand

20-01-2004

Tirsdag.... det ved jeg kun fordi det var mandag igår, dagen efter søndag, hvor netcaféen havde lukket. Min egen logik fungerer i bedste velgående. Selvom jeg begynder at blive alvorligt bekymret for min hukommelse, når jeg som nu har siddet i 5 min. og ihærdigt forsøgt at frembringe dagens aktiviteter. Hvad har vi egentlig lavet i dag...? Har vi lavet noget?! For søren da, vi har lavet en hulens masse!

Jeg tog revanche fra gårdsdagens nok sløveste dag, jeg har haft her på Grappen, startede med at tage en kæmpe opvask, som nærmest krøb udover køkkenbordet. Jens, den rævesover, lod mærkeligt nok ikke røre på sig derinde i agterkahytten, mens larmen fra tallerkener og grydelåg stod på. Pudsigt nok åbnede en dør sig lige som det sidste fad var af vejen.... ”Hvad fanden laver I? ”spørger Jens, tydeligt overrasket over al den aktivitet fra morgenstunden. ”Hvad fanden laver DU Jens Jahn, klokken er over 10....” kom det tørt fra kaptajnen.

Vil man have morgenmad før kl. 14 her på båden, må man selv løbe efter det, har jeg erfaret. Selvom drengene morer sig med at sige, at der er helt andre kræfter som trækker ovre i Pak ’N’ Save. Noget må de jo undskylde sig med..... Den ene dag er det knæet, den anden dag er det de opdigtede historier. Men ved I hvad drenge, det passer mig storartet at ro over til Pak ’N’ Save mens I andre arbejder... Og det gør I til gengæld til den helt store guldmedalje.

Dagens opgaver: Bunden til dinghyen lækkede luft og afsted til Beacon Brokers efter en ny pakning til ventilen (lyder helt som om jeg har forstand på det). Det tog mig en rum tid at finde, måske fordi jeg ledte efter Bricks ’N’ Brokes – utroligt hvad man kan få ud af deres udtale. Nå, men det lykkedes da til sidst. Peter Elektriker rendte efter en ny pære til lanternen i stævnen, som nu lyser perfekt – godt arbejde Peter Pedal (manden med de mange navne). Tilbage på båden fik de to skaldede lagt sidste hånd på den efterhånden meget omtalte dykkerkasse, som ifølge de to spiller max. Et ganske flot stykke håndværk – det har I gjort godt! Kompressoren, vores livline til de evigt mange og fantastiske dyk vi skal have, står perfekt. Den nye motor til den ligeså nye dinghy (som endnu ikke er pustet op) er nu også blevet godt tøjret til en plade på dækket – endnu en udtænkt finesse af Dupont og Dupont.

Mit lappeprojekt, som jeg snart er ved at være en lille smule træt af, trak yderligere ud da det skulle vise sig at heller ikke en ny pakning kunne holde bunden tæt. Lige som jeg havde allermest lyst til at give den et ordentligt spark udover rælingen, fik Kim og Jens dog opmuntret mig til at tage bunden med tilbage til Beacon Brokers. Her kunne man konstatere, at pakningen var fin nok men at luften sev ud fra en gammel lapning – til trods for at vi ellers har haft checket den under vand. Hvis en ny lap ikke kan gøre det, så ved jeg snart ikke.... Så er jeg alvorligt bange for at vi aldrig får dinghyen at se igen.

Dagens heftige regnskyl indbød til diverse indendørs-ting, så både køkkenbordet og alt fiskegrejet fik sig en ordentlig omgang. Jeg glæder mig til alle de fisk, de skal fange.... snakken går dag ud og dag ind om alle de fisk, der ikke bare skal spises, men tages billeder af, laves ranglister over og jeg ved snart ikke hvad. Fantasien sætter i hvert fald ingen grænser, når drengene sidder og imiterer hvordan de skal få hevet krabaterne indenbords. Jens har proklameret, at en fisk på bare 50 kg vil være okay for ham. Optimismen fejler ikke noget her!

Kim serverede lækker grøntsagssuppe til aftensmad og endnu engang lykkedes det at mætte de 4 maver. En tur i hjemmebiografen (bærbare er nyttige til mange ting) blev den perfekte afslutning på en arbejdssom dag – en lejet DVD film, popcorn, chips & Familieguf blev nydt i kaptajnens seng til et godt grin med Jim Carrey. God hygge når den er allerbedst.

Endnu en god dag er gået og de andre sover allerede sødt i deres senge. Der høres en let snorken.....

Kristine ;-)

21-04-2004

Hva’ Fanden er meningen...????? Her er jeg, langt væk fra arbejde, stress m.m. og på mit livs ” Ferie ” og hvad sker der ??? Kl når kun lige at slå 9.00 inden Klaptajnen banker mig op af sengen, som en bedre Brian Nielsen på sin sandsæk. Som var det Mike Tyson der var hængt op til en ordentlig omgang.... Nå, så er det heller ikke værre.... Han havde en fornuftig grund og vi skal jo hjælpes ad her på båden. Og så længe at Kristine står op før fanden får sko på, for at løbe sin berømte tur til Pak and Save (lokale dagligvare butik ) og tilbage igen, for at hente morgenmad til drengene, så kan jeg lige overleve at stå op kl. 9.00 for at hjælpe med at søsætte den STADIG utætte Dinghy... For at vores velkendte mekaniker kan komme ombord, for sidste gang. For at lave motor vel og mærket. Så er den RØV nemlig barberet... Slut med Motor service, problemer og opreklamerede faglærte mekanikertimer, nu tager Grappe mekanikerne over. Så kan i lære det !!! : O )

Efer den yderst velsmagende og hjemmebragte morgenmad, begiver Kristine sig op i bad. Mens Kim og Peter smutter på indkøb, efter ingredienser til aftensmaden og til Kogekonens hemmelighedder. Til Peters verdensberømte hjemmelavede chokoladekage, faktisk så berømt at Peter dårligt kan huske hvad der skulle bruges i opskriften.

Alt imens jeg hopper i hyggesokkerne, inden jeg får genopfrisket de sidste 3 kapitler af min Open Water Bog. Og inden jeg havde set mig omkring, var dykkercomputer manualen og den første del af Advanced bogen også læst igennem. Det bliver for fedt med de fantastiske mange dykkeroplevelser, der venter forud på turen. Jeg glæder mig mere end ord kan beskrive. Det er bare DRØMMEN.

Tja, og som de mange andre dage her for tiden, så forsvandt denne dag lige så hurtigt. Man kan dårlig nå ud for at Morgenpisse, før man skal i seng igen. Men hva, man drømmer også helt perfekt om natten her på grappe mor.

Aftensmaden bestod af en fælles tilberedning af : DET ER BARE DE BEDSTE . Hjemmelavede Grappe cheese burgere, med The Works. Så det lykkedes atter engang at mætte de 4 Tossede,
Eventyrlystne, humoristiske, GOOD GOOD Looking Danske spradebasser. Det kører bare...

Aftenen slutter med et fantastisk velsmagende stykke hjemmelavet chokoladekage , samt et godt spil kort inkl. 3 Gnokere.... Og atter engang bliver Peter taget i at snyde. Nu er det snart for meget Peter !!! Det ender med at koste omgang, hvis det ikke øjeblikkeligt stopper her... Det ville ellers også være yderst passende med en Gratis øl Igen . Den sidste måtte Kim jo fremskaffe, efter et 2-1 nederlag til Peter i Sten – Papir – Saks.

Selvfølgelig nåede vi også lige fælles tandbørstningen på styrbord siden, under den meget klare stjernehimmel. Tyder på en kold nat. Tja kl. er allerede 00.05 så med Kim Larsen i baggrunden , siger jeg tak for endnu en herlig dag. Nu er der Edder manme ikke langt tid igen. Sov Godt alle sammen.

En tanke til min Elskede Farfar, mens jeg kigger mod stjernerne, som desvære er sovet stille ind i forgårs. Efter at havde levet et langt og godt liv, han blev 92 år gammel. Ville ønske at du var der når jeg kommer hjem. Tænker på dig og de mange gode oplevelser vi har haft sammen.

Kærlig Hilsen
Jens Jahn

11: 22-23. jan.

11. 22-23 Jan        2004-01-24 03:29:54         Grappe dagbog for den 22-23 januar.

22-01-2004

Morgenstunden begyndte med Kims telefonmøde med grapperne.....bådens andelsejere med eventyr i blodet......måske bliver jeg også en af dem. Et fedt grappe projekt, som er kommet for at blive på verdens havene

Båden blev idag beklædt med rulle- genuaen og fogen med Kim´s, Jens´ og min hjælp. Glæder mig vildt meget til Cook Strait og stress teste sejlene, mens vi mooner (røvene ud over skibets skrog) J... tænker ligenu på min ven Kim og hans super kapsejladsbåd Lambada og dens G-streng besætning J

Kim´s vandflaske fik jeg hurtig forvandlet om til vand øse til dinghyen....en forvandling som måtte afsluttes med en gang gravøl

Mit eget kamera kom på operations bordet i håb på at få fjernet sandkorn og andet snavs. Det lykkedes delvis. Patienten overlevede med nogle få arr......mistede desværre en fjeder

Kristine fortsatte med at lappe på dinghyen, mens TV2 forberedte rapportagen med super journalisten Jens Jahn himself i højt humør på toppen af skibets mast.....et sjovt øjeblik med live pictures fra Whangerie Town Basin.........video sekvensen bliver også vist på amazingdiveclub´s hjemmeside

Om eftermiddagen gav verdens kønneste skibs ingeniør (Kristine) mig en opvisning i at starte Disalagraptus motor

Maven blev idag fyldt med Kim´s western spaghetti, mens motorcykel historierne kørte derudaf fra Kim’s og Jens´ munde

Aftenen gik til kort spil, hvor chokoladekagen ikke gik til spilde

Kameramanden - Peter....med en løs fjeder

23-04-2004

Dagen er kommet, hvor resten af besætningen Søren og Morten, ankommer til grappen, efter en lang rejse fra det kolde Danmark. Det bliver vildt fedt at være samlet og klar til det næste togt.

Jens og jeg skal ud at male bommen, vi har en aftale kl. 10.00, regner med at det tager et par timer at male bommen så kan vi sagtens nå at være tilbage til Søren og Morten ankommer omkring 16.00.

Med højt humør går vi ud mod Dogland 5, hvor bommen befinder sig. De er selvfølgelig ikke kommet til tiden, men der skal mere end 25 minutters venten til at slå os ud......

Bommen ligger foran os.....hold kæft det ligner en stor opgave, Jens og jeg kigger på hinanden, jeg kan se at han tænker det samme som mig....Hvor og hvordan skal vi starte ?? Med vores sædvanlige optimisme stryger vi ind i marine shop´en og køber noget sandpapir, nu skal vi i gang.... efter 10 minutter med sandpapir i hånden, går det op for os, at hvis bommen skal pudses færdig i den nærmeste fremtid, må der andre midler til.... vi får hurtig lånt et par pudsemaskiner og nu går det stærkt.

Efter 3 timer er bommen fuldstændig afpudset for maling og klar til næste step.... vi gi´r den en gang grund´er, det ender med at bommen nu er grøn... klokken er efterhånden blevet 15.00 og nu har vi travlt med at komme tilbage til båden hvor de andre venter ....

Vi sidder og ser 4 busser komme og kører, ingen Morten og Søren, de har åbenbart ikke nået den første bus fra Auckland, sidste bus ankommer 20.30 og vi skal nok være til stede....i mellem tiden får båden den helt store vasketur, det vare ikke længe før den ligger og skinner ;-)

Kristine og Peter er de udvalgte til at hente de to gutter, Jens og jeg pynter skibet op i bedste grappestil med dannebro flag og kreativ velkommen tegning, barskabet er i anledningen flyttet op i cockpittet og de varme popcorn er klar.... i ført nissehue byder vi endelig velkommen til Morten og Morten ....yeeeeeessssssss

Snakken går livligt og vodka´en med redbull får hurtig ben at gå på, alt imens vi gladeligt modtager slikpakken fra Jacob, Signe og Dorthe ....tak for pakken !!!! vores tanker går til jer i

det kolde Danmark. Jeg får også pakken fra Thyges dykkercenter med mit dykkerur, nu kan det ikke går for hurtig med at komme ud at dykke.

I de fleste film er det kaptajnen der går foran, når det virkelig brænder på, sådan er det også på grappen.....så jeg må ”ofre” mig til både bagbord og styrbord !!!!! nu må vi så håbe, at det er nok for alle de forskellige vejrguder osv..., så jeg slipper for at ”ofre” mig igen :-)

Perfekt dag........på båden er vi nu Morten, Søren, Peter, Kristine, Jens og Kim, vi er klar til sejlads og eventyr........

Manden som måtte ofre sig - Kim

12: Første dag

12. Første dag        2004-01-28 04:33:05        

24-01-2004 - Kristine

Minsandten om det ikke er blevet lørdag igen.... Dagene løber hurtigt her på Grappen, men dog ikke hurtigere end at vi stadig befinder os i januar måned - trods alt. Så jeg vil hermed tillade mig at springe et par måneder tilbage i kalenderåret efter at have læst både Jens’ og Kim’s seneste dagbogsberetninger fra april måned. Fremadsynethed har nu altid fascineret mig.

Lige knap 14 dage er det siden at jeg løb rundt på dækket i en sand eufori af glæde over at være steget ombord på denne fantastiske båd. Glæden er der stadig, omend i en lidt mere berhersket
form, men fra tid til anden breder et stort smil sig i mit ansigt og en efterhånden velkendt Grappe sætning falder over mine læber.... Hvad har man dog gjort for at skulle have det så godt...?! Og det var lige netop det jeg spurgte mig selv om, da jeg rendte rundt på dækket i den sene eftermiddagssol og var i fuld færd med at forevige et par herlige Grappe glimt med det lille digitalkamera – Jens sovende i sin hængekøje og Søren i færd med at øve på sin medbragte guitar. Lykkesrusen ville ingen ende tage, og jeg fik da også taget en hel fotosession af mig selv halvvejs oppe i masten ifærd med at slibe næstsidste trin.... hørte I det? NÆSTSIDSTE trin på den forbandede mastestige, som har kostet mig både en skadet finger og senest mine dyrbare Gucci solbriller, som lige nu ligger et sted på bunden af dette knap så eksotiske havnebassin. Det rygtes at intet mindre end et par Gucci mulder er set springe fra vandoverfladen.... ja, ha ha. Det skal vise sig om jeg allerede her vil bevise mine dykkerfærdigheder – dykkertanke har vi jo nok af. Morten har frivilligt tilbudt sig som min buddy, men han har jo også et par fortrin.... ja, han har sågar sørget for at undersøge bundforholdene i dette charmerende havnebassin – eller var det bunden af Folka..?!! Jeg skal lade det være usagt.... robåde er nogle kryptiske nogle. Fandens til årer – vi kører det i bedste kanostil istedet for, hvilket iøvrigt også er meget lettere.

Dagen i dag har ellers været en rigtig ’hang over’ dag – en af de dage hvor man selvsagt ikke laver dagens gode gerning, men hvorfor i alverden også bekymre sig om det, når man er på ferie...?? Det kærkomne udvalg af danske aviser og sladderblade, som Søren og Morten havde medbragt hjemmefra, blev konsumeret i bedste søndagsstil, hvor kun lyden af avisblade kunne høres indimellem de lavmælte slumrelyde fra de små kroge af båden. Gårdsdagens begivenheder havde jo taget hårdt på især kaptajnen, som ud på de små nattetimer måtte ofre sit maveindhold ud over rælingen – iøvrigt i en ikke særlig sikker afstand fra mit vasketøj.... Mine bange anelser voksede hurtigt, da Kim imorges kunne fortælle at han havde ofret sig til både styrbord og bagbord side – bagbord side hvor hele striben af Kristines undertøj hang til tørre. Imponerende nok var det dog ikke kommet på skudhold – det må have krævet sin helt særlige tekniske snilde.

Dagen idag var jo også første dag, hvor Søren og Morten kunne vågne op på Grappen efter en god og tiltrængt nattesøvn. Jeg påtog mig æren som guide på en lille sightseeing rundt i byen – en sightseeing som ikke mindst jeg selv nød ligeså godt af, da mit kendskab til byen indtil videre har været begrænset til Pak ’N Save og internetcaféen. Men bestemt interessant med en lille rundvisning – det er vel også ved at være på høje tid efter 14 dage.

Da solen stod lavt først på aftenen var det tid til et fællesbad (fælles i den forstand, at vi indtog hver vores bruserum i det store vaske- og baderum), så intet mindre end 4 velduftende pirater og en enkelt søheltinde kunne være klar til at indtage et yderst nærende aftensmåltid bestående af Nachos à la Grappen. Kim valgte dog at blive tilbage og holde skansen på båden – man er vel ikke kaptajn for ingenting.

Kl. blev 2 ud på de små nattetimer før de 5 stak afsted ud på det spejlblanke havnebassin, mens de lod deres kaptajn få sin tiltrængte søvn. Og jeg skal da ellers lige love for, at søheltinden kom i byen med drengene – ikke engang Morten synes han kunne hamle op med unghanen Jens Jahn, som var i fuldt vigør. Sikken en energi den dreng kan lægge for dagen.... Jens viste i særdeleshed, at vi mennesker lever kun én gang og en sand gentleman viste han sig tilmed også at være, da han høfligt spurgte en kvinde i sin bedste(?) alder ”Shall I go with you...?”. Guderne må vide, hvordan det skulle lykkes at komme fuldtallige tilbage til havnen, hvor Folka ventede – for ikke at nævne fuldtallige over det blikstille vand til Grappe mor, hvor vi på alt andet end listetæer fandt vej til vores senge....

Kristine ;-)

25–01–2004 - Jens

Efter en hysterisk sjov aften med div. Alkoholiske drikke. Vælter jeg ud af sengen med 120 i timen , for kort tid efter at blive tysse på, af min Tjanse hold kammerat Morten . Som må være ramt af ” dagen der på ” syndrom. Ellers er det alt det red bull som blev konsumeret dagen i forvejen, der formentlig ikke har forladt min krop i nu......

Stort kado til min Tjanse body ( Morten ) den første dag med et aktiv Madlavnings/Rengørings plan, for at havde arangeret morgenbord med det bedste hjemmebragte brød fra Pak save. Og bedre i nu, han fortsatte med den efter følgende oprydning. STORT GÅET når man selv sover længe og er fuldstændig vinge skudt, efter byens udskejelser. Fortsæt endelig det gode arbejde.
Så kom opgaven vi alle havde ventet på....? POWER SHOPPING !!! Listen med Grovforplejning til de næst kommende 2 månder, blev kopiret og opdelt i 3 grupper. 2 Pers. i hver gruppe og så var det ellers bare der ud af. Sjov oplevelse at handle 5 vogne mad , i uvandte omgivelser og med uvandte produkter. En Kit Kat – en Pk. Müsli bar – en L mælk og 2 timer senere , sluttede indkøbs mekkaet. Glad , tilfredse og en smule frustreret , gik turen videre til projekt Stuvning. Alle de dejlige varer skulle selvfølgelig organiseres på båden. Det klarede Kristine – Peter – Søren og Kim til UG +, alt imens Morten og undertegnede sørgede for aftensmaden. Der var lige tid til en lille sejltur frem og

tilbage .... frem og tilbage......frem og tilbage igen fra molen og til båden. Da Morten vælger at ligge vandslange ned på 3 M. Vand, inden vi fik den helt ombord. HMMM Frem og tilbage er lige langt.

Endnu en super dag er gået, sluttet med Ustyrlig god mad anrettet af DET FØRENDE – MEST SUPRIME – UOVERVINDELIGE – EKSTREMT FANTASTISKE – YDERST EKSEPTIONELLE – TOTAL EKSTRAORDINÆRER GRAPPE MADHOLDS KOGEKUNSTNERE på denne tur. Morten og Jens.

Jens Jahn

013 Debut

13. Debut        2004-01-28 04:34:31         26-01-2004 – Peter

Kom så peter.... vi glæder os til at læse hvad du skriver...

....Yeps...... så er jeg igang, Peter himself......

New Zealand havde idag helligdag....den årlige fejring af Aucklands fødselsdag og dens mega store kapsejladsturnering

Idag er køkkentjansen i Kims og Sørens hænder, mens jeg får rengørings handskerne til hurtig rengøring i cockpittet (dækket), Kabyssen (køkkenet), Salonen (Stuen) og på toilettet (toilet !!!)

Vores madbudget dækker vores monster indkøb + ekstra daglige 30 dollors til friske madvarer. Et månedsbudget til kun 1000 kr pr mand + det flydende (Øl, sodavand og sprut)
Dagen begyndte med fællesmåltid med nutella, syltetøj og ost i cockpittet. Vejret var godt og tegnede til en god arbejdsdag. Søren fordelte opgaverne; Kim & Jens skulle fortsætte med bommen (tvær masten), Søren & Mortens stor indkøb af sodavand + lapning af dinghyen (gummibåd), slipning af det sidste maste trin fik Katrine til opgave og jeg fik en let opgave med at fjerne mallingen på de sidste lister

Opgaverne med bommen og dinghyen måtte desværre vente pga vejrskifte og kraftige regnskyld. Et vejr, som kun er muntert i bådens om læ – under dæk – eller iført dykker udrustning.
Mortens research af havnebassinet fra 24 januar blev start skudet til den store eftersøgning af Kristines kostbare Gucci sol briller til 1600 kr, som nu gemmer sig på havnens bund.
Fra båden fik Søren, Jens og jeg nogle muntre øjeblikke af Morten, Kristine iført svømmetøj og Kim i dykkerdragt i det uklare basin og de utallige forsøg på at finde brillerne på bunden. Efter ca 10 min søgen fik ”Padi Rescue diver Kim” gevindst...et stk sol briller .....

Kim og mester kokken Søren gik igang med snittede kartofler og panerede kyllinger med stor overbevisning om at denne middag skulle være uovertruffen. En melding, med store forventninger fra sidelinien/ kortspillerne Kristine, Jens og Peter.
Kortspillet kørte i egne tanker indtil de rosende kokke kom med første mad melding under tilberedningen af kartoflerne...kim: ”Den ser godt nok noget sort ud”........Søren: ”Det smager meget godt”. ......kommentarer, som gav start bekymringer til vores madanmelder.....5 kokkesejl til en uovertruffen middag

Kl er nu 22 og arbejdsopgaverne venter imorgen. Kristine og jeg har madtjansen imorgen og vi har noget at leve op til og overgå – Så kristine er allerede igang med at lave dejen til morgendagens brød

Jens (øgenavn Epo) og hans hemotokritværdi er noget dallende idag......så dallende at han var den første til at gå til køjs.....jeg er sikker på at han imorgen er fuld af energi og energi nok til et møde med Bjarne R.... – samt til gas-manden, som imorgen skal chekke bådens gas beholder

Peter

27-01-2004 – Morten

Første gang ved roret på dagbogen – hvilken ære at skulle følge op på de gode, sjove og spændende beretninger der har været indtil nu.. Håber at mit bidrag kan holde trit..

Dagen starter med sol på skyfri himmel – hvilken herlig start!! – så kan Tony Tiger sige hvad han vil... men solskin er altså den bedste start på dagen. Resten af dagen skulle dog vise sig at blive noget blandet. Der kom både regn og skyer, og sol igen, men hele tiden var temperaturen vel mellem 25-30 gr. Det kan lige accepteres J
Vi får besøg af 2 gasfolk som skal tjekke at Grappens gassystem er i orden. Det er det – sådan næsten, men i hvert fald fint nok til vi kan sejle videre med det. Jeg får mig lidt sportssnak med den ene. Han spiller selv rugby på det lokale hold, og så går snakken ellers om den nationale turnering, landsholdet, sport i Danmark osv. Han fortæller mig også, hvor deres stadion ligger.. som stadion-fanatiker må jeg da se nærmere på det snarest... Lige meget hvor man kommer frem, så kan en snak omkring sport bringe ligesindende sammen, det dur!

Kim og Jens begiver sig mod projekt: Bom-maling. Den skal have et par gange, inden den er klar til montering. Den bom er nok det største punkt, der mangler at blive klaret på To Do-listen, da det jo er umuligt at komme ud at sejle uden. Der er også andre punkter der skal fikses, inden kølen igen kan få rigeligt med vand under sig, og stemningen er klar hos alle 6 ombord: ”lad os få klaret de punkter, så vi snart kan komme afsted..”
Selvom vi hygger os ombord, og stemningen er i top, så er det lige som om turen ikke rigtig er startet endnu.. vi er ombord på en båd.. og som et gammelt ordsprog siger:
”En båd ligger trygt og godt i havn, men det er ikke det både er bygget til..” – det bliver alltså lækkert når vi stikker til søs. Forhåbenligt lørdag, hvis vi er heldige måske før...

Søren rydder op efter gasfolkene, og Kristine tager på ny kampen op med sin snart evige rival: Rebstien. Denne gang viser det sig dog, at det er Kristine der trækker det længste strå. Stien bliver finpudset, og lakeret første gang – uha den er flot, og hele slidet værd! – lige en gang lak eller 2 mere i morgen – så sender vi den til VM for rebstier – den er topseedet, det kan jeg godt garantere.

Peter og jeg kaster os over den gamle slidte Zodiac-gummibåd. Den er utæt, og gammelt lim skal fjernes inden den kan limes igen.. Lidt et slid, men også en vis tilfredsstillelse ved at se flager ryge af, og arbejdet skride fremad. Søren slutter sig til os, og når man er flere om tingene går det lettere – jo! det er faktisk helt hyggeligt at makke i gammel slidt gummibåd. Meeeen... - det skal nu også blive godt den dag vi skal pakke den nye Brig-gummibåd ud, som Kim og Grappen har købt til dette togt. Den er for sej – det ved jeg!

Et godt pitstop midt på dagen med Kristines hjemmebragte brød. Det var lækkert. Hvem kunne ikke lige nappe en halv time oven på det.. ? – men det dur ikke – sjakbajs Søren sviger pisken, og igen er vi gang med rebstie og gummibåd. Godt Søren! – ellers bliver det jo aldrig til noget.

Hen på dagen er vi så langt med Zodiacen, at vi ikke kan komme videre idag, men kan lukke hullet med gummibåden imorgen på to-do listen. God fornemmelse.
Søren, Peter og jeg tager Folka, som jeg igen er kommet på talefod med.., ind til kajen for at proviantere lidt og tjekke mails og andet guf. For dem der ikke har fanget den endnu må jeg jo hellere med egne ord forklare at jeg i lørdags præsterede at kæntre med Folga, som er vores lille sammenklaplige dingy, lige ved havne-kajen, hvor vi lægger den til...
Ikke specielt sejt, men et godt grin for hele havnen og de 5 andre ombord. Siden har jeg kaldt Folga ved dens rigtige navn (brugte Olga før) – og i øvrigt har fået stor respekt for den..
- så kan jeg lære det!!

På netcafé finder jeg ud af at Manchester vandt 3-0, og er videre i FA-cuppen... SÅDAN! – Selvom man er på den anden side af jorden, og faktisk nyder, at man er langt væk fra mobilen, 201 på tekst tv og de daglige nyhedsinformationer, så er glæden over ens favorithold vinder stadig intakt..
Hotmailen tjekkes også. YIHAAA!!! 10 mails.. det er vist rekord. OK der var også mange der havde modtaget den første hilsen fra mig, om at vi var kommet godt frem, og at vi havde det godt, men dejligt i ro mag, at læse hilsner fra Danmark.

–14 gr. havde Emil og Lene haft natten til den dag vi var taget afsted.. det er godt nok vildt at tænke på. Her sidder vi i shorts og undrtrøje, og er så småt ved at få en god tan på..
Ellers er små hilsner som: ”Dejligt at høre dig” – ”Kanon at vi kan følge med på hjemmesiden” – og ”...glæder os til at høre mere” dejlige at modtage, og bekræfter mig at dette medie er fantastisk!
Ingen svar retur i denne omgang – vi skal jo heller ikke bruge hele turen på internet-caféen..

Tilbage mod båden hvor vi for anden dag i træk møder et dansk par på rundrejse i New Zealand. De bor i deres auto-camper... sikkert ok – men jeg er stadig glad for tanken om at min rundtur i dette skønne land, foregår til søs.

Inden middagen, som kræver et kapitel for sig selv, når jeg alene på agterdækket et kapitel i Beckhams selvbiografi og Love shop (GO) på discmanen... livet ombord på Grappen er slet ikke så tosset endda.
Søren bliver hentet i Folga, igen let og smertefrit, og så har Peter og Kristine ellers linet op til det helt store:

Hovedretten består af: Lækre panerede kyllingestykker, ris, grøntsager, karrysause. Noget man derhjemme kun ville diske op med, hvis hun virkelig så godt ud, og der skulle satses big time, men her kommer det som det mest naturlige...
Det smager rigtig godt og alle er mætte. Men der er noget mere i vente. Siden turen til byen har Peter været utrolig hemmelighedsfuld, og fået bugseret en kasse over på Grappen, uden nogen måtte komme i nærheden af den... Nu skal spændingen udløses:
IS! til dessert, og med tilhørende kaffe, Amarula, karameller, WOW det var en festmåltid der ville noget!

Kim siger: Det var ellers noget af en overraskelse Peter!!! – hvortil Peter tørt svarer. ”Bare vent... den største overraskelse kommer når du ser bonnen....” – ha ha!! - jeg er færdig af grin...
Men kan vist roligt konkludere at Peter og Katrine, der har været dagens madhold, har lagt sig solidt i den gule mad-føretrøje. Det bliver svært for Jens Jahn og Morten West at følge op på det i morgen.., tilmed når nu det er MW der skal stå for aftensmaden... – kan høre Phil Collins synge: Against all odds!

Aftenen slutter for mit vedkommende foran PCén med denne beretning, og REM kørende på DVD/CD – drevet. Ind imellem kan jeg høre Søren slå et par toner på guitaren – slet ikke noget dårligt mix! Kim er så småt gået i seng, og de andre nusser rundt med forskellige små gøremål. Tænker jeg efter jeg har gemt denne stikker hovedet op i cockpittet, hvor jeg sikkert får et: ”Hva´ så makker” fra Søren... Jeg kan så passende med et stort smil sige igen, ”Ja, makker, så er endnu en herlig dag gået ombod på Grappen”.

014 Blues

14. Blues        2004-01-30 03:46:03         Denne gang er det Søren som får sin debut med at skrive i dagbogen.

Hele besætningen står også over for deres sejler debut med grappen, planen er at vi sejler mod Bay of Island i morgen (lørdag). Nu skal sejler livet nydes !!!! vi vender stærkt tilbage med historier fra vores tur til Bay of Island.

Intet nyt...er godt nyt ;-)
28-01-2004 Søren

A rush of blood to the head... Var det mon hvad der er årsagen til at jeg nu sidder på den anden side af kloden i en sejlbåd, for en tid fri fra job og studier, og skal summere op på endnu en dags uovertrufne oplevelser på og omkring det gode skib Grappen? Ihvertfald nydes tonerne af dette fremragende Coldplay-track i fulde drag, lige som situationen i det hele taget – alt imens det emmer af aften-aktivitet omkring. Der spilles backgammon, snik-snakkes og hygges. Utroligt at der stadig er energi tilovers efter at Morten og Jens endnu en gang lagde sig i førertrøjen når det kommer til maden: Selveste Mortens score-ret hjemmefra, bestående af pasta, rejer, grøntsager og fløde gratineret med sprød ost. Og det i rigelige mængder. Mums!

”Der er ingenting, der går af sig selv”. En ofte anvendt frase, som tit finder anvendelse, og som jeg lærte af Morten, efter han havde lagt utallige timers hjælp i istandsættelse af min lejlighed J. Det må vi da også konstatere i dag, men gå-på-mod og en lyst til at få lukket diverse udestående opgaver så vi snart kan smide fortøjningerne får alle til at gå til makronerne. Jens og Kim drager afsted mod den kære bom, som i dag får sin sidste gang maling. Kristine tager rebstigen ud med 2. gang lak, og Peter gør fiskegrejet klar til kamp med nye snører. Dernæst går også Kristine og Peter fra borde for at klare forskellige gøremål, bl.a. indkøb af benzindunke til fastsurring på dæk og vask af håndklæder og klude.

Morten og undertegnede sætter dinghyen stævne for at lime/lappe bunden samt den oppustelige dørk. Et ganske krævende projekt, hvor der hurtigt skal ske noget når den stærke to-komponent-lim blandes og påføres i 30 graders varme og (dejlig svalende) jævn vind. Ekstra forstærkende lapper påføres specielt udsatte steder i bunden, og resultatet tegner lovende. Vi må dog vente 72 timer på at svendestykket kan testes i vandet, idet limen skal hærde inden ibrugtagning.

Imens der handles ind til aftensmad, kigges på ny cd-afspiller og net-cafeen besøges klarer Jens og jeg monteringen af nye årer på Folga. Pavestolte henter vi Morten, som dog må vente nogle ekstra minutter på os, da vi lige skal have sat skiver og splitter i.

Da vi kommer tilbage på Grappen går Morten i gang med tilberedning af score-retten mens Jens og jeg sætter os godt til rette i cockpittet. Jens med en bog, og jeg med guitaren. Dårligt nok har jeg slået første tone an førend jeg ser at Dan, amerikaneren på naboskibet, sidder og ”blues’er” den på sin guitar. Han inviterer straks over til jam-session, og snart herefter går det løs på hver sin guitar. Dan er tilsynladende en meget habil guitarist, og selvom han ikke kender numrene falder han hurtigt ind på et par Radiohead-sange, jeg slår an. Vi prøver os derefter frem med numre fra hans repetoire, noget Rolling Stones og Neil Young, som jeg desværre ikke kender på forhånd. Totalt godt bliver det da jeg beder Dan lære mig nogle blues-riffs, som vi traditionen tro kører i et næsten uendeligt loop, og det peaker totalt da Dan stikker helt af på en solo mens hans kone Sandra stemmer i på mundharmonika. Fed, fed oplevelse!

Det er tid til aftensmaden og herefter kigger vi i samlet flok på en ordentlig flok billeder fra de sidste dage samt et får tilbageblik på de, som Morten og jeg endnu ikke har set. Jeg påbegynder nedfældning af dagens hændelser, og nu er Coldplay blevet udskiftet med Neil Young; godt inspireret af et af dagens højdepunkter. Endnu en super god dag på Grappen er gået.

29-01-2004 Kristine

Så er turen kommet til mig igen, og det er tid til at nedfælde endnu en dags begivenheder ombord på Grappen, som lige ved og næsten står klar til at indtage de store oceaner. Forventningerne til at komme ud, hvor det virkelig rykker, og til for alvor at drage afsted på eventyr er høje – om ikke mange døgn vil vi kunne slå øjnene op til fredfyldte og naturskønne omgivelser, når vi ligger for anker i en bugt. Uha, det bliver godt! Ikke at foragte havnen, hvor vi ligger, som bestemt er hyggelig og har sin helt egen sjæl – men vi har for f..... ikke så meget at bruge vores dykkertanke til i et havnebassin... Eller har vi?! Det uundgåelige sker jo indimellem, at et par ting triller ud over kanten og synker til bunds, men indtil videre har kun mine Gucci solbriller blevet værdiget en rescue aktion. Til gengæld en rescue aktion af de helt store, hvor intet mindre end vores PADI Diving Instructor lod sig glide til bunds med dykkertank og det hele. Forinden havde jeg selv så yndeværdigt(?!) givet det et forsøg med maske og rumpetten i vejret ned mod bunden, hvor end ikke Kims gigantiske dykkerlygte kunne lyse op i det kulsorte og uklare vand. Føj for pokker et tykt lag mudder, hvor man famlede vildt i blinde uden at kunne se en døjt. Møgklamt kan jeg godt hilse og sige og lidt af en overvindelse at dykke ned i intetheden.... Men en stor cadeau til min søhelt, som i den grad tog fusen på mig da han vendte tilbage fra bunden, tilsyneladende med uforrettet sag, indtil han havde smidt dykkergrejet og troppede op iført selveste mine solbriller.... Den bliver svær at gengælde, men mon ikke et par kølige pilsnere i ny og næ ikke vil være helt at foragte?

Mørket har sænket sig udenfor og aftenhyggen er allerede godt i gang her på Grappen. Det ellers idylliske billede forstyrres måske en smule af motoren, som kører i tomgang, for blandt andet at kunne holde gang i vores køleskab og bidrage med ekstra strøm til forbrugsbatterierne. Ting, som jeg aldrig troede jeg vil lære eller fatte nogen som helst forståelse for, har faktisk vist sig at kunne bidrage til lidt logik i mit hovede. Altid dejligt at blive klog på nye ting – det skal nok nå at vise sig at være en hel del efter denne tur. Jeg nævner i flæng; skrueaksel, udstødningsventil, tandrem, vandkøler, dagtank, ladefordeler, vandpumpe.... ak ja, jeg kunne blive ved. Hvem havde i grunden også forestillet sig, at JEG skulle gå hen og oplære Peter i motorstart og -sluk??!

Endnu engang har det været en indbringende dag ombord på Grappen, og de endnu ikke udførte opgaver, som vi har tilbage på vores liste, synes efterhånden at være få. En ting der i sig selv kan få sat yderligere skub i sagerne i vores iver for at komme afsted. Efter et velbringende morgenmåltid gik startskuddet for dagens opgaver – jeg selv fløj i masten for at give min pukkel af en mastestige den sidste omgang lak, som nu langt om længe er færdig. Helt og aldeles færdig, en fryd for øjet hvis jeg selv skal have lov at sige det. Færdig med at stå og dingle på en rebstige med fare for at tabe ting og sager og færdig med at slibe på de forbandede trin.... Så kan de lære det!

Jens fik kigget gummilisterne efter i koøjerne (som ikke er de runde koøjer, men firkantede) – nok en meget fornuftig ting, når vi sejler for fulde gardiner gennem bølgerne. Vores toiletpumpe, som for tiden opfører sig lidt mærkeligt (hmm....), tog han sig også kærligt af sammen med Kim – endnu en nok så fornuftig ting at får styr på når vi ligger derude på det åbne hav! Ankerkæden blev fikset og så var det dagen i dag, hvor vi fik gang i højtaleranlægget under og over dæk, så vi nu ikke længere behøver at høre musik fra vores bærbare. Morten og Søren fik hustlet sig til et røverkøb af en cd-afspiller i bilradioudgave, som spiller fortrinligt. Peter Elektriker var dagens helt, der fik tilsluttet afspilleren, så selveste David Gray herefter bragede ud af højtalerne.... YES, det kører! Med denne præstation fik Peter dermed sit comeback efter at have brændt vores tidligere anlæg af, og mon ikke også at det høster et par stjerner hos DJ West...?! Come on Morten, her må du da kunne give den arme mand lidt credit...

Endelig blev medicinbeholdningen checket igennem – ikke så lidt skulle jeg hilse og sige. Der er i hvert fald rigeligt til at vi kan køre vores eget hospital med alt lige fra operationsplastre og sterile kanyler til morfin og modgift mod samme. Aldrig i mit liv har jeg set så stor en plasterbeholdning og så meget forskelligt medicin, så der fik jeg sat mig selv på lidt af en opgave med at forsøge at få et overblik over diverse midler mod infektioner, hudlidelser, racermave.... ja, sågar midler mod epilepsi og feberkramper! Kom ikke her og sig at vi ikke har grejet i orden. Det ses i hvert fald tydeligt at der har været et par sygeplejersker ombord i Grappens historie.

Så var det var også dagen, hvor løbeskoene skulle luftes, og Morten kunne jo ikke sige nej til et frisk initiativ. En god halv time blev det derfor til, hvor jeg lå på hjul af marathonløberen og lignede intet mindre end en krebs i hovedet, da vi kom tilbage. Lidt exercise må der jo også til, men hold kæft, det gjorde godt! De andre ved ikke hvad de går glip af, selvom de nok vil hævde at det er det modsatte, der gør sig tilfældet.

Menuen lød denne aften på Spaghetti Bolognese tilberedt af mesterkokkene Søren og Kim – endnu et kongemåltid i rækken. Det bliver spændende at se hvor længe, vi kan blive ved at ryste menuerne ud af ærmet.... Indtil videre lover det i hvert fald godt, rigtig godt. Men nu skal jeg selvfølgelig passe på hvad jeg siger, da Peter og jeg har kokketjansen imorgen...

Tak for endnu en god dag – hvis alt går vel den næstsidste inden vi smider fortøjringerne.

Kristine ... eller er det nu Katrine? – nu bliver jeg helt selv i tvivl...

015 Town Basin

15.Town Basin        2004-01-30 03:49:07         Town Basin Whangarei – New Zealand

Båden har ligget her i Town Basin i snart et år. Jens og jeg har været på båden siden 11 december 2003 for at gøre den sejlklar til næste togt. Havneområdet er et kanon hyggeligt sted og det har inspireret mig til at dele det med jer andre, så her følger lidt tekst og nogle billeder.
Og jo...det er meget hyggeligere at være her for ”Real”

Marine office hvor Lew vores alle sammen havnemester holder til, har du et problem kan Lew hjælpe dig med at finde en løsning. Det er også her hvor du kan sætte en seddel eller to op, hvis du søger crew eller bare vil sælge et eller andet skrammel. Inde i opholdsrummet ligger Lew posten frem på et bord til alle sejlerne, så er det høflig selvbetjening.Der er også et stort udvalg af bøger man kan låne med ud til båden.

Bygningen er også hjemsted for bad og toiletter samt en enkelt eller to vaskemaskiner, det koster 50 cent at få et varmt vand, det svare til 4,- kr.

Town Basin´s lille kiosk hvor man kan købe lidt af hvert. Kiosken udlejer også cykler og sælger billetter til diverse udflugter i området.

Vi gik til ham på et tidspunkt og sagde at vi godt kunne tænke os at spille noget golf, der gik et par minutter så havde han arrangeret vores golftur og givet os en udførlig beskrivelse af hans favorit golfbane med udsigt ud over vandet.

Ud over det, så sælger de nogle gode is, når varmen indbyder til en kold sodavands is.

Lokal tilholdssted tirsdag imellem 17.30 til 18.30 pga. Sailers night = dansk happy hour. En stor fadøl for 5 doller og du får to kolde Red Lion som er den lokale øl.
Stedet er også hjemsted for mange søde servitricer, som vi har bejlet til utallige gange, det var også stedet hvor Jens og jeg fejrede juleaften.

Reva´s med udsigt over havnen....utroligt lækker sted :-)
Det er en stor fornøjelse at sidde ved borderne uden for, alt imens man sidder og kigger ud over Town Basin.

En havn har et fantastisk afslappede miljø, hvor mange livsnyder mødes. Når havnen er fyldt op med langtursejlere hersker der en interesse for at høre de andre sejlere historie og selvfølgelig fortælle sin egen historie. Det gør at snakken går livligt i mellem de forskellige både og der er altid hjælp at hente hos de andre både, hvis behovet skulle opstå.

Lige bag ved havne fronten ligger der forskellige sovenir butikker, spisesteder, cafe´er osv. der er små parker med bænke hvor ”turisterne” sidder og nyder det hyggelige miljø og en stor is. På en af cafe´erne er der et stort skakspil uden for, hvor muligheden for at tabe i skak er til offentlig skue, da der er borde rundt om skakspillet og de fleste som sidder der følger med i spillet.

Pete´ vores tidligere nabo er med i en undervands fotoudstilling på en af cafe´erne og jeg må nok sige at det er fremragende billeder taget med noget af det bedste fotogrej der findes. Der er bla. flotte nærbilleder af pukkelhvaler fra Vavau Tonga.

Clapsham´s Clock skulle efter sigende være en stor turist attraktion som vi ”desværre” ikke har haft tid til at besøge ;-) der skulle være mulighed for at se alle forskellige slags ure, nogen mere kostbare end andre.

Bygningen er meget flot dekoreret med et anderledes design.Foran bygningen ligger der et kæmpemæssigt sol ur..... Vi bruger dagligt Clapsham Clock´s beliggenhed til noget fornuftigt, da de har sat et stort tårn op med en mega ur i, som vi kan se fra grappens havneplads. Havde der bare været dato på uret, så havde vi (måske) ikke misset nytårsaften.

Havneområdet set fra grappen med Reva´s i front en tidlig morgen hvor solen er på vej op. Skønt billede hvor skibene spejler sig i vandet, det kan dårligt blive mere idyllisk. At sidde på en båd og helst grappen, med en kold pilsner i hånden og nyde livet i hele havnebassinet alt imens tankerne får lov at flyve og solen bager på ens krop, så er det at sætningen
”Hvad har jeg gjordt...for at jeg skal have det så godt” presser sig på. Ja...hvad har jeg gjordt, jeg har bare taget en beslutning og så ført den ud i livet.
Jeg tænker indimellem på mit motto´ ”jeg kan hvad jeg vil og jeg gør det” og for mig virker det sgu, bare man vil tingene 100 %, så kan man virkelig komme langt :-)

Det er den vej grappen skal sejle når vi skal ud på det åbne hav, turen ud af floden og bugten tager små 3 timer for motor. En tur som er startskudet til forhåbentlig masser af oplevelser, både til vands, lands og under vandet især. Vi kan sejle afsted 1-2 timer før vandet når sit højeste punkt ved højvande, der er tidevand på ca 3 meter og det skifter ca. hver 6 time.

Som Lew fra havneoffice sagde det ”Så er det bedre at sidde fast i mudderet, når det er på vej til højvande, så skal vandet nok hjælpe en fri, det er værre den anden vej, da skal der ventes 6 timer på næste højvande”. Nu er det ikke sådan, at vi har tænkt os at sidde fast i mudderet, men det er bedre at være på den sikre side, vi stikker trods alt 2,35 meter og vejer 20 tons.

Disalagraptus ligger i vandet og spiller max....... billedet er taget en morgenstund hvor det var en fornøjelse at stå op, solen der strålede igennem koøjerne og klokken var ”kun” 9.00 og temperaturen havde allerede sniget sig op på 24 grader.
Båden har fået den store tur og jeg har ikke været ombord før, hvor den spiller så meget og det er en fed tanke at man har haft fingerne nede i alle kroge af skibet. Det har været en spændende og meget lærerig tid den første 1 ½ måned på grappen. Jeg føler stor tryghed ved at føre grappen ud på endnu et spændende togt, som vil føre os vidt omkring.

En opgave der er tilbage er RENSNING AF BUNDEN og det kommer uden tvivl til at blive en spændende opgave, når nu båden har ligget her i muddervandet i Town Basin i snart et år..... opgaven vil blive besigtet når vi smider anker i vores første bugt og sigtbarheden i vandet er mere end 20 cm.

Town Basin – Whangarei har for Jens og mit tilfælde været vores hjem siden 11 december, svarende til 1 ½ måned, så selv om glæden er stor ved at sejle ud på de store oceaner, er det også en smule vemodigt at skulle forlade så hyggeligt et sted og endnu engang sige farvel til mange sjove og fantastiske mennesker vi har mødt her i Town Basin.......

Kim – Whangarei New Zealand.

016 Test tur

16.Test tur        2004-02-02 02:50:39         30-01-2004 – Jens

Morgenmad Kl. 11.00 , regnen siler ned og vi skal ha ordnet bommen inden vi kan komme afsted. Ikke den bedste cocktail , for BOM Banditterne vil ikke arbejde i regnvejr. Deres værktøj kan jo blive vådt.... Men den smule regnvejr kan ikke slå os ud af kurs, så da kl. knapt er passeret 12.00 er undertegenede lige landet. Og med hjælp fra skipper dribler vi hurtigt hen og henter den ret så elegante , samt nymalet Bom. Kønt syn og selvfølgelig ingen problemer. Den blev hurtigt halet ombord af Taktikkeren Søren og Dj West. Det Kører bare....

Efter en tur på Internettet og en lille siesta , var vejret klaret op, og et spinkel håb om at stikke afsted i morgen, ser dagens lys. Det får gang i besætningen igen, og det skulle ikke vare længe før nye rebninger var monteret af Morten og Kim, og Storsejlet sat i Whangarei Havn. Storslået syn men DET bliver langt bedre når vi stikker til søs.

Så blev det Peters tur til at brilierer i køkkenet.... Aftenens Meny stod på Peters Porre Pølse Fad. Og hvordan det skulle laves var selv Peter i tvivl om. Men med et par Svedige timer i Kabyssen, løkkedes det Peter at lave en fremragende ret med varme Majs som Forret. Det er fine sager vi har med at gøre. Det måtte undertegnede igen springe over , da han var inviteret til middag blandt de lokale. Men det er en hel 3. historie....
Resten af aftenen blev afsluttet på bedste vis, med en rundtur på det elektroniske søkort. Hele kloden rundt , alt fra turen til Australien og videre ind i Sydney havn. Alt omkring Great Barrier Reef og så en tur til lille Denmark. Rundt i Limfjorden for at se hvor mortens far har sin båd liggende, og Sørens forældrer har deres .
Turen gik videre ud til Morten og Sørens Grund som Aveligt nok ligger på 1 Meters vand lidt ud fra Bogense. Første og forhåbentlig sidste gang de bliver Grund Ejere mens de sejler. Afslutnings vis gik turen til Grønland for at finde bugten hvor Kim havde skudt sin første Sæl. Kvanefjorden på syd Grønland.

God slutning på en rigtig god dag for i morgen stikker vi ud for første gang... Det bliver stort......
Jens Jahn

31-01-04 – Kim

Planen er klar.....vi satser på at komme ud at sejle i dag !!!! YEEEEEEESSSSSSS.......vi skal på weekend tur, at det kun bliver til en weekend tur skyldes at vi har en aftale med Sioullet Spares som skal montere en klampe på stormasten, en klampe der skal bruges til vores storsejl og aftalen lyder på mandag morgen kl. 9.00 i Town Basin.
Afgangen er sat til 14.00 og målet er Ugly Bay (Urguarts Bay) en bugt lige inden det store ocean, vi forventer at være fremme ved fem tiden, en små 3 timers sejlads for motor med start fra Whangarei River – Town Basin.

Vores første afgang....alle er spændte på at komme afsted og kan båden i det hele taget sejle ??? da jeg er den eneste der har sejlet med grappen før, var opgaven klar...Nu skulle der uddelegeres opgaver....Total oprydning – alt skal snorres – koøjer skal lukkes – solbeskyttelse til Genua skal ned – solsejl pilles ned og stuves væk – fortøjninger skal bindes, så de er til at løse op fra båden, beskyttelse til storsejl skal af – luft ud af gummibåd – Folka skal skilles ad og snurres fast på dækket, opgaverne er mange og hele besætningen holder højt tempo, så en times tid før afgang er vi klar......tidevandet er på vej op og vi skulle gerne stikke af 1 ½ time før det er højvande.

En vigtig ting der lige skal ordnes før afgang er vores sikkerheds gennemgang, endnu en gang bliver overlevelses dunkene gennemgået, GPS og VHF radioen bliver gennemgået og vi slutter af med at kigge på mesterværket, hvor redningsflåden ligger på. Redningsflåden er lige blevet serviceret og inde i flåden ligger overlevelses mad/udstyr til 8 dage og flere nødraketter, pris for et service tjek 4000,- kr. men så vare det også 4 år før den skal til service igen.

Efter vores sikkerhedsgennemgang og alt er stuvet væk er klokken blevet 14.00....nu er der afgang og vores nabo har tilbudt at springe i dinghyen for evt. at være med til at dreje båden, hvis der er behov for det...men det var der ikke !!!!! alle på båden gjorde et perfekt stykke arbejde og vi strøg baglæns ud i havnebassinet, svingede mod bagbord og var ude i sejlranden inden vi fik set os omkring....nogen kalder det blær, jeg kalder det teamwork på højt plan.

Min eneste tanke, da grappen gled stille og roligt ned af Whangarei River, var IKKE at komme til at sidde fast i mudderet, så mine øjne var rettet mod dybdemåleren konstant ;-) men uden problemer strøg grappen med den suveræne besætning ud af Whangarei River og efter en times tid var vanddybde nede på 10 meter, Yes... vi havde klaret det.

Søren og Morten var udråbt til henholdsvis taktikker og navigatør på vores lille sejltur og det klarede de til UG plus og slange.
På et tidspunkt kiggede jeg rundt på de forskellige gutter og den enkelte gutinde, det store smil var fremme i alles ansigter og jeg kunne se, at alle tænkte ”Fedt.. vi er igang” og det varede ikke længe før Jens, Kristine og Peter haavde haft deres tur ved grappe roret.

Vores første ankerplads lå lige fremme, Ugly Bay som vi har døbt bugten lever overhovedet ikke op til dens navn, store flotte bjerge omkrandser bugten og mine tanker ryger tilbage til mine 3 måneder på Maquieses øerne.....Nå...vi smider ankeret, klokken er præcis 17.00, 3 timer efter afgang fra Town Basin, inden længe ligger vi perfekt på 8,4 meter og det skal fejres med lager øl og popcorn som jeg tryller frem fra gemmerne inden resten af besætningen har fået armene ned efter vores suveræne ankring ;-) der blev også tid til årets og turens første dukkert, lidt koldt men fantastisk dejligt at kunne springe i vandet fra båden.

Første gang man skal manøvre grappen efter et længere break er der lidt sommerfulge i maven (fed fornemmelse) , når jeg nu sidder her sidst på aftenen og kigger tilbage på vores første sejlads og ankring, Ja... så har jeg gode fornemmelser for dette her togt.... Jens, Kristine, Peter,Søren og Morten har alle idag, vist initiativ, gejst og stor forståelse for sejlads med grappen, så kaptajnen er meget meget tilfreds med bådens besætning og det er jo en ganske god start...

Middagen bestod af suppe serveret af Jens og Morten, og endnu en gang, må jeg erkende at suppe er og bliver et hit ....

Dagen slutter med en sundowner (Gin-lemon) som bliver drukket imens vi alle kigger ud over vandet og ser solen forsvinde i horisonten.....Hvad har vi gjort, for at vi skal have det så godt !!!!

Dagen i morgen byder på masser af sejlads og denne gang er det med fuld sejl og fiskestangen i højeste beredskab.......I am Back.....

Kim – Ugly Bay Skibsposition S 35 50.698 E 174 31.967

017 Hilsen

17. Hilsen        2004-02-02 02:53:37         Fælles hilsener fra Disalagraptus

Her kommer mine hilsener til Danmark fra skipper Peter:

Kære Mor & Far, Niller & Trine, Inge, bedste og resten af familie Danmark. Jeg nyder livet ombord på båden og trives godt med svingende vejr, gode sundowner og med super hyggelig besætning.

Til mine sejlvenner: NZ rykker lidt vildere end den danske vind.....glæder mig til den lange sejl strækning fra Cook Strait til Sydney havn.......ser frem til at møde jer på Lambada.

Til mine Nokia kollegaer.....send lige en Matrix til den nærmeste havn.....Vi ses til maj.

Sommerlige hilsener fra Peter på sit livs eventyr

Hej alle i det kolde nord!
- lige en hilsen her fra Morten.

Jeg har nu været i New Zealand / ombord på Grappen i 9 dage, og kort status er:

Stemningen ombord på båden er fin. Vi har et godt mix af forskellige eventyrer, som tilsammen udgør et rigtig rigtig godt team. Vi hygger os ombord, og jeg er meget glad for at tænke på, at jeg skal tilbringe de næste 5 måneder sammen med de 5!

Omkring landet New Zealand, og mine indtryk so far:
Det er godt at kunne forstå hvad indbyggerne siger, og omvendt, men jeg oplever også, at jeg er langt væk hjemmefra: naturen, trafikken, butikkerne, vejret mm. – men det er jo også derfor vi er taget afsted!

Jeg sender mine kærligste tanker til jer alle derhjemme, I skal vide jeg har det godt!
Jeg tænker meget på jer, og håber også I alle har det godt. En særlig tanke får mine 2 dejlige niecer som på tirsdag fylder 6 og i dag (søndag) holder stor fødselsdag... jeg ville gerne have været med..

Halløjsa alle jer derhjemme og ude

En hilsen til alle jer fra bådens ene søheltinde. Jeg har det skønt, kunne faktisk ikke have det bedre, og jeg lyver vist heller ikke hvis jeg siger, at der skal meget til at tage det gode humør fra alle os 6 selvtilfredse individer. Vi er så godt som parate til at indtage hele verden – særligt ovenpå denne søndag, hvor vi har været ude og lufte sejlene for første gang – en fantastisk fornemmelse. En god frisk vind gav den for fulde gardiner, da vi med godt tryk på sejlene slap fjorden bag os for at få en smagsprøve på det store Stillehav (som ikke var så stille endda). 3 delfiner var sendt i forvejen som velkomstkomité – en påmindelse om hvad der de næste mange måneder vil vente os af eventyrlige oplevelser. Det her, det er noget der dur, og snart er vi for alvor på vej.... i bar mave og fusser.

Sender jer alle mine tanker herfra fantastiske New Zealand – og en ekstra en til dig, Christoffer-mus, som snart kan fejre sin 10-års fødselsdag på Fillippinerne. Ha’ en fantastisk tur alle 3.

Kristine ;-)

Halløj hjemme i DK, London og Cape Town – her følger de bedste hilsener fra Søren! Alt er vel her ombord. Ja, faktisk mere end vel – langt mere. Det går forrygende, takket være et super godt og positivt crew her ombord på Grappen. Læg hertil flot natur, strålende vejr og fed sejlads; så kan man vist ikke få det bedre! Vi var i dag ude på første tur for sejl, og det var fantastisk. Vinden var godt og vel frisk, og det gav den helt rigtige fornemmelse, krængning og fart da vi forlod bugten for at smage på det sydlige stillehav. Snart smider vi trodserne for rigtig at begive os afsted på togtet, og jeg glæder mig rigtig meget!
I bedste Magrethe-stil sender jeg mine tanker hjem til Jer, familie og venner. Selvom livet herude tegner næsten fabelagtig godt, så er det uvurderligt at have kærlighed, venskab, opbakning og tiltro i ryggen fra Jer.

Sejl. Solbriller. Shorts.
Søren :-)

Her en lille hilsen fra en Eventyrlysten Drømmer og fra søens folk.
Afgang den 9 Dec. Fra Kastrup lufthavn og nu siger kalenderen 02-02.2004 . Ombord på en fantastik solid og lækker båd. Med lige så Lækkert og fantastisk besætning. Klar til at få en på OPLEVEREN, på den anden side af jorden. Godt 10 måneder tilbage og allerede nu er man blevet mange erfaringer samt oplevelser rigere. Det er bedre end forventet selvom Familie og Venner der er Elsket og savnet så højt , ikke er i nærheden. I skal vide at der ikke går en dag uden i er i mine tanker. Håber at i alle har det PERFEKT og nyder livet. DET GØR JEG.

Kærlige Tanker

Jens Jahn New Zealand.

Næsten 2 måneder er gået siden jeg forlod Danmark, for endnu en gang at begive mig ud på mit ”livs” eventyr...gad vide om min eventyrlyst nogensinde stopper ?
Vi har nu testet grappen og besætningen så småt i det New Zealandske vand og resultatet var meget positivt...det har givet mig en god fornemmelse i kroppen og det plejer at være et rigtig godt tegn.

Selv om jeg virkelig nyder livet, når jeg befinder mig ombord på Disalagraptus på vej ud i nye eventyr, så kan jeg heldigvis ikke undgå, at mine tanker indimellem flyver tilbage til Danmark og de mennesker jeg kender og holder af.

Nyd nu livet...vi har det kun en gang ;-) Masser af tanker til hele familien, venner, tidligere chefer -kollega´er og medarbejder samt hele Robinsonbanden 2003.

Vi kan hvad vi vil...nogen gør det....gør du ??

Kim – Whangarei New Zealand

Følg med her på hjemmsiden....der kommer mange gode historier fra Down Under

018 Go

18. Go        2004-02-06 23:49:25         02-02-04 – Morten – GO!

Dagen starter ikke alt for perfekt... det står ned i stænger, og vores plan/håb om at kunne sejle afsted i dag, efter masten var blevet lavet, hang i en tynd tråd.
Sidst vi havde været i denne situation, havde netop regnen betydet at den håndværker, som skulle ordne det sidste på masten, ikke kunne udføre sit arbejde, og derfor var stemningen da heller ikke helt oppe at ringe, da vi i samlet flok sad omkring morgenbordet.

Det hjalp dog lidt på det hele, at den dej som Peter møjsommeligt havde brugt det meste af søndag aften på at slå op, resulterede i et rigtig lækkert brød, som, sammenlignet med det vindtøre luftfyldige brød vi ellers havde for vane at få i Whangarei, var flere kokkehuer bedre.
Godt gået Peter! – beundre du kunne tænke på mad søndag aften efter turen på stillehavet.
Det blev ikke det sidste vi så til Peters køkken denne dag.., hans madkunst peakede virkelig i dag!

Kim ror afsted kl. halv ti for at ringe til håndværker, og for at høre om han kommer. Håndværkeren kan ikke sige noget, det er lige nu for dårligt vejr, men Kim skal ringe igen kl. 12 for nærmere aftale. Vi er ikke sat af, og håbet om at forlade Whangerai i dag lever stadig..

Søren og jeg afsted mod netcafé i TØRVEJR.
”Hvis det her vejr fortsætter, så kan vi da godt få fikset det med masten, og komme afsted... ?”
”Ja, det ku´ altså være verdensklasse!”.
5 nye mails – yihaa – de luner altså. Fik svaret på dem der var kommet, samt dem jeg ikke havde fået svaret på sidst. Fik også skrevet til hele adressebogen at vi, ovenpå den super dejlige sejlads med delfiner og frisk vind i går, så småt var på vej op mod Bay of Islands, hvor bounty-øer, lækre badestrande, perfekte snorkelmuligheder ligger og venter på os.
”Hey Makker..., det holder stadig tørvejr....”
”Ja, det dur! – bare det holder...”
United.no tjekkes lige inden der betales for brug af computer. 3-2 i weekenden over Southhampton - de hænger på i toppen J

Tilbage på havnen mødes vi af Kim, som farer til telefonen. Han skulle jo ringe. Der bliver talt, og jeg kan kun høre at Kim ikke lyder alt for positiv; og noget med ”Maybe later this afternoon....?”
Hey! det er altså stadig tørvejr... ??? – God damn nu må de kiwier sku da tage sig sammen...
Her står vi 6 danskere som hungrer efter at få vind i sejlene, og sømil på kontoen, og så kan de ikke overskue et par dråber som kun måske bliver til noget...´
Søren og jeg står og hænger noget med næbbet overfor Kim, men får dog sagt et eller andet i retning af, at der stadig er et par ting på to-do listen vi kunne kaste os over. Vores entutiasme kunne på det her tidspunkt ligge på et meget lille sted..
Pludselig udbryder Kim,
”DRENGE! – så kan I godt rebe skøderne – håndværkeren er her om 15 minutter....”
Den hustler, så havde hans telefonsamtale været ren bluff, og inden vi var kommet havde han snakket med ham, og aftalen var kommet i stand. FEDT – FEDT - FEDT! - nu kunne det næsten ikke gå galt. Der var så store chancer for at vi kom afsted i dag, som der aldrig før havde været.
Håndværkeren kom, og gik igang med det sidste på masten: En spilaflaster som skulle monteres.
Mens han og Kim baksede med det, skyndte vi os at få det sidste ordnet. Pakninger til toilettet, samlemuffe til søgelænder, hardner til limen til gummibådene, ekstra øl, nu var Grappen top-tunet og klar til afgang.

Peter klarer aftensmaden mens vi andre klargør båden. Menuen består idag af Malysisk ferskensuppe med salat, rejer og alt hvad Pak´n Save havde på lager af chili. Tror nok jeg på hele besætningens vegne kan svare, at det var første gang vi smagte det, vist også Peters første gang, men det smagte i hvert fald af noget!
Peter, du har kæmpet bravt i det køkken de sidste 24 timer – hatten af for det – og så har vi endda ikke smagt den kage du nåede at bage i mellemtiden... den bliver et hit i morgen!

Så var vi klar til afgang, og lige som skipper skulle til at lægge slagplanen kom der så store sorte skyer krybende.... argh!!!!! – det var da lige det der manglede L ...
Vi er i forvejen lidt presset af at vi skal sejle mellem 17 og 18. Dels pga af tidevandet, men også for at nå vores mål, Ugly bay, inden det bliver mørkt, så derfor var det ikke lige vand på vores mølle med et ordentlig tordenbrud lige nu...
Vi afventer i 10 minutter situatioen er spændt.
Skal vi virkelig blive her en dag mere...? – nu var vi lige klar til at komme afsted... kom nu! – lidt held i det her....
Og det kom der, Kim stikker hovdet op, og selvom han forsikrer at han ikke er nogen Voldborg, så vil han godt garantere at vi får fint vejr til at stikke til Ugly Bay i.. Under de grå skyer kom den bedste blå himmel til syne, og Kim beordrer: ”SÅ ER DET AFGANG!”

Dette er tidspunktet vi alle så længe har ventet på. Turen kan for alvor tage sin begyndelse:
Vi kan stikke ud fra Whangarei, vel at mærke uden at kunne sige på gensyn til Dan og Sandra i nabobåden.

Lynhurtigt bliver Folga stuvet sammen, og resten af tingene klargjort til afgang.
Kristine og jeg tager forfortøjningerne. Tingene klapper. Vi kommer afsted. Netop som vi glider forbi havnekontoret, og for sidste gang kan vinke til Lou, bryder solen i gennem, og vi får perfekt sol til at sejle ud gennem Whangerai river. Alle er glade.
Jens knalder REM på anlægget, Søren får øje på Joy som er en anden langtursbåd fra Mors som ligger hernede, Kim kører cool sejlerstil med en fod på rettet, Kristine, Peter og jeg skurer dækket, jublen, glæden, energien over at vi nu er rigtigt på vej, vil ingen ende tage.

Høj sol hele vejen ud mod Ugly bay. Der bliver skudt billeder som aldrig før. Jeg står ved roret, og forlanger at få genuean sat, vi kan måske få en eksta knob ud af det.. Der sker og resultatet er 0.8 knob mere, ganske ok..
Søren og Jens får trænet knob på turen, mon ikke de ender op med at kunne binde et pælestik, dobbelt halvstik samt et råbåndsknob ?

Vi anløber Ugly bay, 20:25, stadig med MW ved roret. Ankeret bliver sænket. Lidt en anden proces, end når ens egen Maxi 77 skal ligge for anker, men her er der altså også 20 tons der kan trække. Efter lidt svag motor frem og tilbage, og lidt ekstra ankerkæde, så ligger det der, og Grappen ligger forsvaligt for natten.

Vi når en god gang nachos i cockpittet og en sun-downer øl, inden mørket sænker sig over Ugly-bay, og så er vi ellers så småt er på vej mod vores køjer, vi skal tidligt op imorgen. Vi aftaler at spise morgenmad 6:30 i morgen – det bliver ikke noget problem at komme op til det, for i morgen skal der sejles, og kursen er sat: Bay of Islands. Og endnu vigtigere kursen for resten af turen er også sat. Godt nok ikke i detaljer med steder og ruter, men vi er på vej, og det er det der lige nu betyder noget!

Lige nu går min egen kurs mod agterkahytten hvor jeg sammen med Søren og Jens indtager de tre pladser på hver ca 190 x 70 cm., adskilt med et stykke gammelt storsejl som sengegærde. Måske ikke indbegrebet af et luksussoveværelse, men med tonerne fra Dire Straits: Brothers in arms, som jeg netop har siddet og nydt, mens jeg har skrevet, i baghovedet, er jeg sikker på, at jeg ikke kunne finde noget bedre sted at falde til ro på, denne mandag aften på den anden side af jorden.

Morten

019 Fisk

19. Fisk        2004-02-06 23:51:12         03-02-2004 Søren

Tidlig op og tidlig i seng, det er godt for en lille dreng.. Er der ikke et ordsprog, som lyder noget i den retning? Ihvertfald fulgte hele Grappe-besætningen, inkl. Kristine, første del af frasen, for i dag var dagen vi for alvor skulle afsted, hen over stepperne! Vi startede ud med morgenmad klokken tidlig (0630 timer; det er ved at være længe siden der sidst har været brug for vækkeuret, men nu gik den altså ikke længere!) i Ugly Bay. Dagens madhold, Jens og Morten, trakterede med udsøgte havregryn og cornflakes, samt dertilhørende toppings og langtidsholdbar mælk. Og naturligvis en kop lunt til at boote op på.

En times tid senere var der afgang. Vi kendte vejen fra sidst, men denne gang var følelsen en anden, for vi var alle klar over at nu var det altså nu – vi forlod Whangarei River for sidste gang; nu startede togtet! Og hvilken start det blev. Flot vejr fra morgenstunden, som dog kun bød på svag vind. Men hvad gjorde det når vi ganske kort efter at have entreret Stillehavet kunne fornøje os med en ny velkomstkomité: To hvaler af arten spækhugger, som vi i lang tid kunne følge i farvandet lige rundt om vores båd. Det var nogle fantastiske syn vi fik når hvalerne i let og elegant bevægelse kom til overfladen med finnen først – en bevælgelse ligesom delfinens, blot er dette dyr altså kæmpestort!
Efter lang tids kiggeri startede vi i højt humør motoren for at komme videre, for vind var der ikke meget af. Da vi kom fri af pynten Bream Head begyndte der dog af ske lidt, og vi fik en fin sejlads i jævn vind, og på dette tidspunkt af dagen med solen bragende ned fra en lækker blå himmel.
Man kan dårligt sige at vinden var stabil; vi var i de følgende timer ude for meget skiftende vindforhold, hvor vinden til tider døde fuldstændig. Det hjalp dog at starte motoren op, for ganske kort herefter var der igen fint træk i kludene. Dette skete et par gange, og vi kunne kun undre os over hvor hurtigt vejrforholdende kunne skifte.

Peter og Jens havde dog ikke tid til så megen undren; her blev tiden forvaltet med fiskesnører i vandet. Og kun sekunder efter Peters selvtilfredse kommentar om at det var en fin wobler (krog), han havde valgt, var der gevinst. ”Så er der bid!” kunne Peter råbe, og det med det bredeste smil på læberne, som vi endnu havde set. Godt anført af Kim blev motoren startet og genuaen rullet ind; nu skulle der kæmpes ved hjulet. Ind hev Peter en flot, flot tun på fire kilogram. Op på agterdækket med fætteren, som med blodet spøjtende omkring fik et par stykker på lampen af Kim bevæbnet med en kort, men solid, kølle af træ.
Peter var i tophumør, lige som den øvrige besætning. Flot gået, Peter! Og under kyndig vejledning af Jens blev fangsten sprættet op og gjort rent mens vi andre igen fik arrangeret en behørig sejlføring på det gode skib.

Godt gearet af den flotte fangst smed Jens igen snøren i vandet, men fangsten var denne gang ikke helt i højsædet: en måge blev det til; dens vinge var blevet viklet ind i snøren under et forsøg på at fange wobleren, som den tilsyneladende troede var guf til ganen. Kim og Jens fik fat i den ret aggresive fugl, fik snøren frigjort og sat fjerkræet ud igen. Fint nok... Men ikke længe efter var den gal igen; en ny måge havde gjort stuntet efter og måtte have samme hjælp. Og minsandten om ikke en tredie dummy-fugl kom til at hænge fast mens den anden fik hjælp af Jens og Kim. Den sidste fugl var tydeligvis ikke tryg ved situationen og kæmpede imod med næb og kløer. Kim blev bidt flere gange, og efter endelig at have fået fuglen fri blev den tvunget til at sige undskyld til Jens – og i øvrigt love at den ikke ville sætte sig fast i linen igen. Ikke mere pjat, nu blev linen hevet ind, så vi kunne få lidt fred.

Bay of Islands, målet for dagens sejlads, var grundet den ugunstige vind ikke inden for rækkevidde, og vi styrede derfor ind mod Tutukaka, hvor der er gode ankringsmuligheder lige ved havnen. Toppofessionel navigation af Morten og superb styring af rorsmand Kristine førte os sikkert igennen de faretruende rev i begge sider af den smalle indsejling til havnen. Efter et ligeså veludført ankringsjob kunne et lidt modificeret madhold i form af Peter og Jens gå i kabyssen for at tilberede den nyfangede tunfisk, som vi alle glædede os vildt til at sætte tænderne i. Det skulle vise sig at blive en udsøgt middag, hvor de rigtig gode tunbøffer blev akkompagneret af ris og en god sauce efter kokkenes hemmelige opskrift (eller improvisationsteknik). Super måltid!

Peter var stadig i centrum, idet han efter spisningen gav øl til hele banden for nu at være blevet medlem af Grappens fiskeklub. Og minsandten om vi ikke skulle have Peters sublime kiwi-chokoladekage til dessert – se det var godt til drengene og pigen at slutte den rigtig gode og oplevelsesrige dag af på. Og ikke længe herefter blev der grebet til tandbørsterne for minutter senere at lande på skjoldet. En god nats søvn er i vente inden Bay of Islands, del 2, starter i fjernsynet klokken halv syv i morgen tidlig.

Med Floyds ”Dark Side of the Moon” i ørebøfferne takker undertegnede af efter endnu en fremragende dag ombord på Grappen. Den første af mange, hvor sejl er vor motor, vind vort brændstof, og hvor man lige skal vænne sig til at opgavelisten er tom – nu drejer det sig om at give sig selv lov til at slappe af, nyde oplevelserne og det gode fællesskab ombord. Og om at sejle. Hvad har vi da gjort for at vi skal have det så godt? :-)

Søren – Tutukaka, position S 35 37’006, E 174 32’191

020 Frisk vind

20. Frisk vind        2004-02-06 23:52:21        
04-02-2004 Kristine

Regn, regn, regn.... En rigtig regnvejrsdag på havet, det må man vist sande vi har haft i dag. Allerede ud på de små nattetimer lod vejrguderne os mærke at de ikke var med os, da de første regndryp meldte deres ankomst, så selv Kim fløj op i en ruf fart for at lukke den åbne luge over sig. Og ja, den var skam god nok... det var ikke blot bølgesprøjt der havde fundet vej ind gennem koøjerne.

Kl. var ikke meget over 6, da mit vækkeur ringede lige ind i min øregang.... Hvad i alverden har et vækkeur også at gøre, når man er på ferie...?? ”Kim, vækkeuret har ringet” lød det morgenkvalmt fra mit endnu ikke opvarmede stemmebånd. ”Så sluk det dog” lød meldingen fra inde ved siden af – den mand er ikke så lidt kæk om morgenen. Men denne morgen havde jeg nu alligevel følelsen af at have trukket det længste strå, da det ikke var mig som havde morgentjansen og derfor blot kunne vende mig om på den anden side og sove videre. Minutter er nogle dyrebare nogle på denne tid af dagen. Men da musikken gav lyd fra sig i højtalerne og morgenbordet stod klar små 20 minutter efter, var der ingen vej tilbage. Det var tid til anden og sidste del af miniserien Bay of Islands.

Vi lettede anker kl. 7.30 og kort tid efter var kursen sat ud gennem den forholdsvise smalle sejlrende med rev til begge sider. Inden længe lod Tutukaka os ude af syne, og regnen stod ned i stænger da vi begav os ud i Stillehavets enorme dønninger – den ene store bølgedal efter den anden, som fik båden til at rulle fra side til side. Vind var der heller ikke meget af denne morgen, så storsejlet stod og blafrede let fra side til side mens motoren trak de fleste sømil.
Jeg selv havde den første time ved roret i silende regn, øs-pjøs-pjaks-regnvejr i ordets bogstavligste forstand. Men intet der til gengæld kunne fravriste den glade Grappe besætning sit gode humør – ikke sålænge vi befinder os på disse breddegrader i Stillehavet. Selvom Morten dog nåede at indskyde en bemærkning om, at det her var vist ikke en del af brochuren den eftermiddag i august hjemme hos Kim Jakobsen! Nå ja... vi kan jo heller ikke have solskin hver dag. Og selv i silende regn havde det faktisk sin charme at stå ved roret, på sine bare ben og fusser, med god musik i højtalerne, velviddende at vi var på vej – på vej mod turens første paradis, Bay of Islands.

Hver hele time havde vi vagtskifte ved roret, så der var mulighed for at søge tørvejr inden fusserne og lapperne gik helt i opløsning – sikke rene de til gengæld også blev! En fin fordeling som blev kombineret med efterfølgende at kunne sætte et kryds på søkortet ud fra koordinaterne på GPS’en – jo, vi var skam på vej, omend ikke i en rekordslående fart – alt andet lige lidt optimistisk med en 20 tons båd. Men man skal aldrig sige aldrig. Glem nu ikke at båden forleden dag var oppe at logge 8,4 knob for sejl alene med en vis søheltinde ved roret (man må jo benytte sig af de få ting man har at prale af ;o)).

Henover middag blev der pustet liv i sejlene, og med Jens ved roret planede vi rask afsted på de store bølger. En smule vind bliver dog hurtig til meget vind, og meget vind bliver hurtigt til rigtig meget vind, så en beslutning blev herefter taget om at rebe storsejlet. I mellemtiden var det nået at blæse godt op, men med en god indsats fra alle ombord lykkedes det at få sejlet ned i rette rebningshøjde mens himmel og hav stod i et. Her er 5 stærke mænd altså ikke at foragte skulle jeg hilse og sige. Det kræver sin mand og i særdeleshed sin kvinde at få hevet ind i sejlene, når man er oppe imod naturens kræfter. Men lur mig om jeg ikke godt kunne tænke mig at vise de drenge, at sådan en gæv pige som mig da sagtens kan klare at lægge lidt kræfter i ;-)

Efter at vinden havde pustet godt til sejlene, strøg vi pludselig i afsted over bølgen blå med god krængning på båden – det her, det var noget der duede! Vindretningen var dog ikke lige som vi ville have den, så vi måtte krydse mod målet. Men med vores masternavigatør, Morten, og vores sejltrimmer, Søren, gik det jo helt efter bogen, og snart havde vi igen land i sigte. Opklaringen syntes inden for rækkevidde, da de første glimt af blå himmel viste sig i horisonten og regnen slap sit tag. Efterhånden som vi nærmede os målet brændte solen igennem skylaget, så meget at Jens fik travlt med at komme ud af sin orangefarvede Michelin dragt – men vi havde jo også kurs mod intet mindre end Paradise Bay, og hvornår har man sidst hørt om regn i Paradis?!

Igen i dag fik vi besøg af et af havets mægtige dyr, da Sørens vove øje pludselig fik øje på en finne, der stak op af vandet ved siden af båden, netop som vi passerede forbi – lige så hårene rejste sig på armene. Kim mente det kunne være en af de sjældne hvalhajer, som modsat de andre hajarter ligger sig i overfladen. Og der VAR altså en finne.... så det var hverken fantasien der spillede os et puds eller et fatamorgana. Lad os bare sige, at det var en hvalhaj – den matcher fint delfinerne og spækhuggerne på vores oparbejdede rangliste.

Knap var ankeret kastet i Paradise Bay før Grappen med et forvandlede sig til en sigøjnerlejr med tøj hængende alle vegne. Nu hvor solen endnu var fremme og der samtidig blæste en god frisk vind, var der basis for at også vasketøjet tilbage fra Whangarei kunne nå at tørre inden duggen faldt.
De ivrige fiskeentusiaster (Jens og Peter hvis der skulle herske nogen tvivl) var straks ude med snørren – denne gang med fiskehovedet fra Peters tunfangst som madding. Nu er det jo altså ikke en fiskekutter vi sejler, og et fiskehovede som er gået i opløsning, tager sig nu engang bedst ud på havets bund. Målet var denne gang hajer, som eftersigende skulle blive tiltrukket af sådan et par lækkerier – meeeen, de lod nu vente på sig de hajer....

Dagen blev afsluttet med en sublim tomatsuppe anrettet af Søren og Kim akkompagneret af god rødvin, som fik enkelte af os (Søren) til at se stjernehimlen dreje hurtigere end ellers. Den 3 liters papdunk lod ikke mange dråber tilbage, før de sidste dejsede omkuld – mætte og tilfredse ovenpå en af de bedste sejladser, vi har haft indtil nu.

For at citere Søren, én af de sejladser hvor man virkelig mærker at man lever.

Kristine – Bay of Islands, position S 35 13’13, E 174 13’39

021 Dykning

21.Dykning        2004-02-06 23:53:52         05-02-2004 Jens – Dude Here we come.

Riesen shine. Kan man få det meget bedre.... Man har fået lov at sove længe, faktisk så længe at man næsten har ondt på SKJOLDET. Det første man ligger mærke til er solens varme stråler, der skinner fra en skyfri himmel. Duften af nybagt brød , fra madholdets store bage indsats.( Kristine og Peter.) 30 Grader i skyggen og så ligger vi i Bay Of Island. Første dagen i en af de mange farvestrålende bugte , hvor vi ikke skal andet end at slappe af og suge oplevelserne til os.. Har sagt det før og siger det nok mange gange endnu. HVAD HAR VI GJORT, for at vi skal ha det så godt. Perfekt ordsprog der minder en om at man skal leve i nuet, 100 % fundet på af kaptajnen efter 10 måneders erfaring i Fransk Polynesien.

Efter lækkert friskbagt brød, nydt i solens stråler i cockpittet af grappe mor. Bliver vi alle hurtige enige om at , The Show Must Go On, hvor på vi letter anker og sætter kurs mod OKE BAY. Som hurtigt har fået navnet Okey Bay. Men efter en times tid kunne vi alle bekræfte at Bugten var noget mere end blot Okey. Lækker sandstrand , masser af sol , flot natur alt omgivet af flotte grønt beklædte bjerge. Der skulle heller ikke gå mange minutter før badetøjet var pakket ud..... Nå nej det har vi hele tiden på..... Før de 4 første var smuttet i bøljen blå, som havde den ” kolde ” Temperatur af 21 grader.

Dykker grejet blev hurtigt pakket ud , for efter at skulle testes af de NU 3 skaldede sørøvere. KIM-PETER & JENS. Som på deres første tur under vandet ,var på inspitions tur under grappe mor. Lidt skidt sigtbarhed men dejligt at være under vand igen , samtidigt med at dykkerfærdighedderne blev frisket lidt op.
Mens Kristine og Peter så småt var igang med aftensmaden, var det nu tid til teste den nylappede Dinkey. 3-2-1 småkage og så var den blæst op, nu skulle Tjip og Tjap på bugt rundfart. Og i den bedste Robinson Cruse stil og med hver sin pagej, styrede Morten og Søren dinkeyen ind mod sandstranden. En hurtig opsavation på strandlivet og videre ud i bølgen blå, et kig på bugtens bagbordsside. ( set fra Båden ) og videre hjem til lækker aftensmad. Som denne aften bestod af K/P´s hemmelige karry risret. Lækker men top hemmelig.... Grappe hemmelighed.
En næsten drømme slutning på dagen, gjorde indtryk da undertegnede fik bid på fiskestange. Men til vores skuffelse, kunne denne fisk svømme videre efter at være sprunget af linen 2 m. fra båden. Skidt men det var en god fight så længe det varede.
Det vil jeg så drible i seng og fundere over, så jeg næste gang kan skrive om fisken vi skal ha til aften, frem for fisken vi kunne ha´ fået til aften.

Godnat og sov godt .... Jens Jahn Oke Bay Kl. 23.05. Bay Of Island

06-02-04 – Kim

Jeg vågner ved at solen skinner ind igennem koøjerne i midterkahytten, klokken er ikke mere en 8.00 og jeg er på vej ud af fjer´erne. Hmmm.... første mand på skansen, jeg sætter mig endnu en gang foran computeren, denne gang er det matriale til ”rutesiden” på amazingdiveclub.dk.

Det varer ikke længe, før skibet summer af stemmer fra de forskellige køjer, det er ved at gå op for os alle hvad dagen kommer til at bringe .....Sol, sol og masser af sol, der er dømt totalt skyfri himmel. Morgenmaden bliver indtaget, i dag består den ”kun” af havregryn, da vi åbenlyst har provianteret alt for lidt cornflakes og lysten ikke har været i højsæde, når vi snakker brødbagning. Det kan ikke vare længe før madholdene for alvor skal slå igennem med bagningen, ellers vil vi ved turens slutning stadigvæk have 40 kilo mel stuvet væk i grappens gemmer ;-)

Den gamle 4 hk motor bliver sat på vores soppebassin af en gammel dinghy, Søren og jeg tager en test runde i bugten alt imens vi spejder efter snorkel muligheder, det tegner fint og inden vi stikker snuden ud mod grappe mor, når vi lige at spotte en stingray nede på et par meter vand.

Jens og Peter tripper på dækket da dinghy´en sejler op på siden af båden, jeg kan se på deres ansigter at de er klar til dykning og det skal helst være NU.....et par minutter efter sidder vi alle tre i dinghy´en og er på vej til vores dykkerspot som ligger i udkanten af bugten.Vejret er perfekt og vandet er lige som en svimmingpool, total fladt uden nogen dønninger overhovedet.....det kan kun blive fedt, smilet går fra mundvige til mundvige på os alle tre, Nu skal der dykkes og det blev der...

Dykket varede 33 minutter og var en perfekt start, vi så masser af muslinger, et par stykker fik den ære at blive fiskefoder, fiskene var meget nærgående og sultne, der var flere som havde udset mit kamera og finger som potentiel fiskemad. På en 18 meter vand måtte vi vige for en stor stingray som gled stille og roligt forbi os i majestætisk tempo med øjene rettet imod os tre skaldede dykkere. Der var bred enighed blandt de tre dansker i den lille dinghy på vej ind mod grappen, at det havde været et godt dyk. At Jens sad og klappede tænder af kulde i høj sol, de 10 minutter som sejlturen varede, havde ingen betydning for hans opfattelse af dykket. Jo...lidt koldt var det sgu !!! 18 grader er ikke hverdagskost, specielt ikke når jeg tænker tilbage på de mange dyk ved Marquises øerne, hvor vandet var 30 grader ;-) Jeg sender en speciel tanke til de danske dykkerne, som plasker rundt i endnu koldere vand....

15.00 i dag betyder afgang fra en fantastisk bugt og målet er byen Russel på fastlandet, vi skal ind og proviantere et par småting samt en tur på internettet. Søren og Jens sørger for at ankeret bliver hevet perfekt op præcis kl. 15.00. Turen bliver for motor igennem de forskellige øer og varer små 3 timer med solen skinende fra en skyfri himmel og de danske kroppe iført grappebeklædning og masser af solcreme......for nogen er det allerede for sent med solcreme, da en vis herre´s (Sørens) fødder ligner en kogt hummer og klogeligt holder Søren sig i skyggen det meste af dagen ;-)

På vejen ind til Russel sejler vi ”ind” i vores nabo Pete´ fra Town Basin, han sejler iøvrigt rundt med to kvinder, ikke en dårlig besætning. Pete´ rækker os dagens avis hvor han pryder forsiden sammen med et billede af en Whaleshark, et billede som han har taget af det kæmpe dyr et par dage forinden, det er iøvrigt første gang at en Whaleshark er blevet fotograferet her på New Zealand, ganske godt gået og der var absolut ingen misundelse fra min side....hverken på besætningen eller at have dykket med en Whaleshark....

Pasta med tun lyder dagens aften måltid på og et par glade kokke i form af Jens og Kristine
severer dagens bedste måltid ifølge Jens Jahn og jeg har tilbøjelighed til at give ham ret..... havregryn med varm mælk er heller ikke min livret, men jeg spiste dog op...Jens.

Vi ligger perfekt, lige uden for byen med direkte udsigt til de mange både som krydser forbi vores koøje´er og vores livlige snak omkring næste del af sejlplanen.....hvor skal vi hen og hvor hurtig skal vi der hen, nogle vil sejle laaaangt og længe, andre vil ligge i de små bugte på ”badeferie” en ting er gået op for besætningen ombord på grappen, New Zealand er rigtig STORT og der er eddermame langt ned til Cook Streat. Tidsplanen er efterhånden ved at være stram, da Peter skal afmønstre i Australien omkring d. 15/3 og der er 8 hele døgn sejlads ned til toppen af sydøen, efterfulgt af 15 dages sejlads til Sydney – Australien.
Lige iøjeblikket diskuteres og argumenteres omkring hele to løsninger, den oprindelige plan ned igennem nord og syd øen og derefter til Sydney eller at blive omkring Bay of Island og det nordlige New Zealand indtil midten af marts og derefter stikke til Briesbane. Hvad det hele ender med, er der ingen der aner, men en ting er sikkert ....lige nu er der dødt løb imellem de to planer......jeg tror, det ender med et øråd i bedste Robinson stil og til det er der bare at sige....SÆT IGANG !!!!

Søren og Peter ligger i cockpittet og småslumre, Kristine og Jens er ved at afgøre et af deres utallige spil backgammon og min nye madmakker Morten er gået helt fra snøvsen....han er igang med at slå sin første brøddej sammen, iøvrigt hans første brød nogensinde i sit 29 år lange liv...endelig en der har bagt mindre brød end mig !!!! Godt gået makker, du har min dybeste respekt....

En kanon dag og jeg er ikke i tvivl om, at der også imorgen venter fuld valuta ved kasse 1 her i Bay of Island – New Zealand

En glad og solbrændt mand takker af for idag

Kim – Bay Of Island

022 Ny kurs

 22.Ny kurs        2004-02-11 22:14:31         07-02-2004 Peter - Kursen er sat mod fælles glæder

For første gang kunne jeg sove i cockpittet uden bådens solsejl og by støj. En fredsfyldt oplevelse at se stjernene, månen og lytte til havets natteliv i Bay of Islands

Natten blev fyldt med tankerne om hvilken sejl rute vi fælles kunne blive enige om – samt hvad vi hver især evt skulle give afkald på af drømme. Drømme som har floreret i vores hoveder siden august måned eller længere endnu. Afkald opstået pga. forsinkelser i Whangarie og af uklarheder i vores små drømme hoveder

Mit afkald ville bl.a/ evt. være oplevelsen ved Kaikoura og dens mange pukkel hvaler – samt mit livs drømme mål: 10 dages rafting tur i det uspolerede Tasmanien. En rafting tur, som jeg havde i sinde efter afmønstingen på båden, den 21/3 eller 2/4 2004

Tidlig morgen vågnede jeg langsomt til lugten af friskbagt brød.....mikset af DJ Vest og af hans skjulte bager talenter. Et supert morgenbrød, som jeg ikke har set eller smagt før i Danmark....bedste morgenbrød jeg har smagt i NZ, som oveni købet giv lyd fra sig....sikke et mix af Vest & Radio Uptown (Tidligere arbejdsgiver)

Efter morgenmaden opremsede Kim de 2 grove sejlruter, som vi havde drøftet aftenen før. Derefter fik vi på flot vis en fælles beslutning om at kursen skal gå til Brisbane/ Fraser Island fra begyndelsen eller midten af marts måned....tiden må vise om jeg når mit river raft d. 2. april eller om jeg må gå nye veje...fedt hvis I læsere vil sende nogle mails i gæstebogen på uspolerede kajak/rafting områder i Australien, Queensland....lidt svært at planlægge fra en båd

Kursen er nu blevet til et mix af livsnydelser; nat- og dags sejladser, hygge madlavning, afslapning og snorkling i bugter/ laguner, delfiner i Bay of Islands, dykker undervisning til samtlige matroser (Kristine, Søren og Morten: Padi Open Water & Jens og Peter: Padi advance), dykning på Rainbow Warrior og Poor Knights Island (Top 10 sted i verdenen, øer af lava, rester fra ældgamle vulkan kupler), premier game fishing (Blue Marlins og Kingfish), fede solnedgange ved Coramendel/ Hauraki Gulf, Byen Auckland og dens sejl muligheder (American Cup Yacht eller NZ hurtigste kommercielle katamaran, mere end 30 knots), sejl kursen til nordspidsen og måske et syn af dens fede sand på White Dune.....til sidst (ca. 12 marts) 14 dages eventyr på åbent hav frem til Brisbane/ Fraser Island, hvor grappe ejerne Søren og Tove vil påmønstres på båden....... og jeg vil begynde på 3. og sidste ferie etape på fastlandet

Idag fik vores kredit kort endnu en chance til at balancere på RKI´s flue smækker. Vores shopping tur gik til ferie byen Russell, hvor vi hver især fik købt ind. Bla masser af solcreme til sommerens varme og beskyttende lag på vores skaller....spændt på om min nye lanterne bliver rød af solen eller grøn af søsyge

Vi fik også tid til at læse emails......fik en fed nyhed om at min vandreven Lasse skal giftes med Lone....glæder mig til at se jer igen + mail fra min sejlerbums Lars fra Cuba....nyder vidst livet med de skønne lambada’er

Kim, Søren og Morten fortsatte til grappen og fik videre bygget vores sejlplan. Kristine, Jens og Peter fik set feriebyen Paihia, oplevelsen på speedbåden fra Russell til Paihia og Kristines opsang til kolde fadøl....sikke hvor hun ka’ J

Aftens maden blev idag kokkeret af Morten og Kim....en super god spaghetti ret med mester sovs og tun

Sikke en super dag og med nye fede forventninger......Hva´ har vi da gjort for at vi skal have det så godt :-).....en sætning vi jævnligt tænker på

Peter, Russell, (GPS aflæsning: S 35 14 091, E 174 10 127)

07-02-04 - Kim

Vi har idag ændret sejlplaner i forhold til vores oprindelige plan, bla. for at undgå powersejlads og en stresset tilværelse her på New Zealand. Sejlruten kommer til at se ud som følgende......

7-13/2 Bay Of Island, afgang sidst på eftermiddagen hvorefter vi tager en natsejlads mod Poor Night Island.

14-16/2 er vi på Poor Night Island (hvis vejret tillader det), dykningen er i højsæde.Vi fortsætter med en natsejlads fra Poor Night Island d.16 med kurs mod Auckland.

17-22/2 Gør vi Auckland usikker og det er med fuld overlæg at vi er der en Weekend ;-) d. 22 tager vi en dagsejlads til Coromandel.

22-25/2 Oplever vi Coromandel som eftersigende skulle være et fantastisk område. Coromandel ligger i Hauraki Gulf samme bugt som Auckland. D. 25 sejler vi igen en natsejlads mod Poor Night Island.

26-28/2 Dykker vi på livet løs endnu en gang, på et af verdens 10 bedste dykkerspot ifølge legenden Jacques Cousteau. Poor Night Island er et naturresevat, hvor det ikke er tilladt at gå i land på øen.

D. 28 sejler vi med en natsejlads mod Rainbow Warrior nord for Bay Of Island.

29/2-3/3 Oplever vi området, hvor Rainbow Warrior som er Grenspeace skibet der blev sunket for en del år tilbage og lur mig, hvis der ikke skulle blive tid til et dyk eller to, på det verdens berømte skib.D. 3/3 sejler vi mod Doubtless Bay som ligger endnu mere mod nord.

Fra d. 4/3 ligger vi og gør klar til den store sejlads mod Australien. Tanken er at stikke nordover New Zealand direkte med kurs mod Briesbane. Vi skal afsted senest d. 15 marts og sejlturen til Briesbane kommer til at vare 13-15 dage.

Vi er nu klar til at udføre vores nye sejlplan....og på bedste Thomas Mygind maner vil jeg bare sige ”SÆT IGANG”

023 Wow

 23. Wow        2004-02-11 22:15:47         08-02-04, Morten – WOW!!!

Wow! – bedre beskrivelse for denne dag er vist svær at finde.. Denne dag har simpelthen været fantastisk, og her kl. 24:00 denne søndag aften vil jeg prøve at lade tankerne glide tilbage, for at indvie læsere af denne dagbog i dagens oplevelser.

Dagen stater med at vi letter anker uden for Russel ca. 09:30, efter glimrende morgenmad af det nye køkkenteam Peter og Søren. Målet for dagens sejlads for et nyt sted i Bay of islands, nemlig Twin Lagoon Bay. Allerede vores 4. stop i dette herlige naturskønne område. Ruten bliver sat, og med Jens bag roret tøffer vi stille og roligt for motor mod vores mål. Det ligner en tur uden de store bemærknigner, og en 20 minutters tid inden ankomst er vi så småt begyndt at tænke på ankringsmuligheder og hvordan vi lige skal ligge mm.

Så får vi næsten alle samtidig øje på en flok delfiner som ligger og leger bagved en gammel 2-master, 2-300 meter fra os. Vi sagtner farten, og ændrer kursen så vi stikker over mod delfinerne. Kim er nu bag roret, og i garvet langtursejler-stil får han Grappen ind på ny kurs med så megen fart, at han fanger delfinernes interesse, og vi får følgeskab af 6-8 af dem! Sikken et syn! – Vi har alle hørt så meget om disse sjove, søde og legesyge dyr, og nu er de her, lige ved siden af os... De springer op af vandet lige ved siden af båden, ligger og svømmer foran stævnen, først på bagbord side, så på styrbord side. Der er en lille med, hele tiden er den omgivet af to store, de passer på den. Vi er alle meget optaget af synet, og der bliver skudt billeder og optaget små videosekvenser... VERDENSKLASSE!!

Oplevelsen ved at sejle blandt disse 6-8 delfiner gjorde stort indtryk på os alle, og selvom det måske ikke bliver sidste gang vi får følgeskab af disse herlige dyr, er jeg sikker på at ingen blandt besætningen vil glemme hvordan vi første gang, rigtig, fik sejlet med delfiner på denne tur – det var fantastisk!

Vi får ankret fint op i Twin Lagoon Bay, og efter et svømmeture rundt om båden med Søren sætter vi os i Zodiac-dingyen sammen med Kim, Jens og Peter for at sejle ind til stranden. Vi skulle alle snorkle. Kristine var på dette tidspunkt henvist til Paddy-læsning. Kim og co. udstyret med harpun til den store jagt, mens Søren og jeg holdt os til snorkel og gummitær, for mit vedkommende var det første gang jeg skulle kigge nærmere på det univers der befinder sig under vandoverfladen. Og det blev en stor oplevelse. Vi snorklede vel i en halv time i en lille lagune, og nåede at se mange flotte fisk, planter og koraler. Nu begynder jeg langsomt at forstå hvorfor alle der har prøvet det, syntes det er en stor oplevelse at dykke, og efter dagens snorkeltur glæder mig nu endnu mere til selv at komme igang med det.

Søren og jeg sidder en helv times tid på strandkanten og venter på de 3 andre. Vi vender lidt tankerne tilbage mod København, og snakker lidt hvordan vi har det med at være langt væk fra venner og familie. En god snak som bestemt ikke blev dårligere over konstateringen af at den endelige rute for de næste måneder nu stort set ligger fast, og at vi glæder os til de oplevelser og udfordinger der ligger og venter på os.

Tilbage til Grappen og til Kristine som nu tager prøverne i Padi i fin stil. 100 % rigtige – girlpower eksistere i bedste velgående ombord!

Mens Søren og Peter så småt begynder at forberede aftensmaden, kaster Kim, Jens og jeg os over et længe ventet projekt, nemlig oppustnigen af Grappens nye lækre dingy; en 3.80 rød gummibåd, mærket: BRIG, med fast bund, oppustelig køl, og som ekstra bonus: en 25 hk. påhæningsmotor. Jeg har lidt erfarrig indenfor dette område da jeg af og til hjælper min storebror som sælger disse både, og derfor var jeg da også ekstra spændt på om grejet nu også virkede.

Det går ikke helt uden problemer. Der skal bakses lidt med de bundstykker for at de ligger som de skal, luft ind og ud af pontonerne, men tilsidst er den der. Stor, flot, lækker, det er en fornøjelse at være med til at hive stævnen af gummibåden op i faldet, så vi let kan få den søsat. Hvilket syn! – og så er den tæt!!! – dejligt vandet ikke fosser ind som det er tilfældet med den anden Zodiac.. det her: det dur!!! Der bliver sejlet et par testsejladser, og alle er enige; det her er da bare for fedt. Forude ligger lettere transport med dykkergrej, leg med tube, og masser af fornøjelse og venter på os. Det er helt sikkert et hit for Grappen med denne røde Brig, og jeg glæder mig over grejet vírker, og vi fik den søsat uden problemer.

Nu nærmer aftensmaden sig, og dette bliver for første gang på turen anrettet på land, nemlig på stranden i Twin Lagoon Bay. Kim, Peter og Jens danner fortrop og tænder et lille bål. Søren, Kristine og jeg følger trop lidt senere medbringende dagens menu: Kartofler alá Søren (dvs. både/skiver der har været i ovnen), salat, og grillpølser. Og til dessert: Peters mandel, chokoladekage. De knægte kan det der!

Det smager rigtig godt, og efter desserten har været rundt anden gang, griber Søren guitaren. Her sidder vi alle 6: rundt om et bål, på en strand midt i Bay of Islands, i det nordlige New Zealand. Mætte, tilfredse, glade, og kigger på hinanden, og på himlen hvor stjernerne så småt begynder at kigge frem. Det er skønt. Søren spiller stille og roligt, og i mens mørket kommer tættere og tættere på, begynder trætheden at melde sig hos os alle. Vi slumre lidt ind på må og få, mens bålet stille brænder ud.

Her ligger jeg på ryggen og kigger op stjernerne, næsten så langt væk hjemmefra som jeg kan komme... Selvom vennerne og familien hjemme i Danmark er savnet, så har jeg en dejlig fornemmelse ved at være sammen med netop de her 5 personer, og være en del af Grappe-besætningen 2004, - livet er skønt!

Vi sejler stille og roligt tilbage mod Grappen, ingen ved hvad klokken er, men hvad betyder det også..? vi skal ikke nå noget, og om det imorgen er mandag eller tirsdag betyder heller ikke noget.

Søren og Peter får ordnet opvasken, og jeg snupper Coldplay, mens disse linier bliver til.

En dejlig dag er gået ombord på Grappen, og når jeg lige endnu engang lader mine tanker glide tilbage over dagens oplevelser, må jeg endnu engang bare konstatere: WOW! – det har været en fantastisk dag!

024 Søren

Pandekager! At stå lidt halvsent op denne mandag (bemærk at jeg måtte kigge i kalenderen for at finde ud af at det var mandag :-) til duften af pandekager var da bare helt i orden!

Kristine og Jens trakterede med et af de bedste morgenmåltider hidtil – skønt! Og ligeså var vejret: Allerede fra morgenstunden var der fuld knald på solen fra en næste skyfri himmel, og det gav masser af energi. Mens de højt krediterede kokke ryddede op efter dagens første festmåltid fik Morten og jeg med kost og spand sat skik på dækket mens Kim gjorde klar til dagens helt store event: Den første dykkertræning til aspiranterne Kristine, Morten og undertegnede.

På fordækket fik vi gennemgået dykkergrejet samt de ting, vi stod for at skulle igennem i denne første praktiske lektion. En lektion, man derhjemme ville tage i svømmebassinet, men som vi herude fik privilegiet af at tage i selveste stillehavet, dog i et hjørne hvor vandet var stille og ikke dybere end vi kunne bunde. Instruktør Kim guidede os over to omgange stensikkert igennem øvelserne, hvoraf den første selvsagt ville være at trække vejret under vand for første gang. Og hvilken oplevelse det var! Fantastisk var det at tage regulatoren i munden, trække vejret herigennem for derefter at tage hovedet under vand og stadig være i stand til at trække vejet normalt. Forbavsende hurtigt blev man fortrolig med dette, og med de nye lyde og luftbobler, som følger med.

Vi kom alle problemfrit gennem øvelserne og var enige om at det havde været en kæmpestor oplevelse. Stor cadeau til Kim for at han trygt og sikkert bragt os igennem dette første møde med dykningens glæder.

Efter endt dykkerlektion, som var mere trættende end man lige skulle tro, var det blevet sidst på eftermiddagen og tid til en lur. Kristine var dog standhaftig og begyndte så småt tilberedelse af aftensmaden mens madmakker Jens sammen med Kim og Peter drog afsted for at dykke. Dykkerholdet vendte hjem med undervandsfotos og –video af dem selv i fuld vigør som undervandsorkester; et sjovt indslag som vi morede os over sammen med resten af dagens billeder efter vi havde spist endnu et kongemåltid: Helt igennem hjemmelavet pizza, som smagte rigtig, rigtig godt. Også godt gået med de chili’er, Kristine! :-)

Nu er det snart midnat og alle andre end jeg selv er for længst gået på puden. Fredfyldt er det at sidde her i det, som på det traditionelle verdenskort er verdens hjørne, midt i sommernatten med Sigur Rós i højttalerne og tænke tilbage på endnu en rigtig god dag, som på det nærmeste er fløjet afsted. I morgen står den på flere dykkerlektioner, faktisk hele to af slagsen, så der er masser at glæde sig til. Sådan kan man lige holde til at tænke på at man allerede skal op klokken otte... :-)

Søren – Twin Lagoon Bay, Bay of Islands.

Position S 35 14 091, E 174 10 127

025 Mit dyk

At sidde og vågne på fordækket, mens øjnene endnu er små sprækker, er noget af det allerbedste – især når man tillægger disse fantastiske omgivelser, vandet der ligger næsten blikstille og solen der med sine tidlige stråler lader mærke, at vi igen idag får en varm og solrig dag.... Så kan man lige klare at det denne morgen var vækkeuret, som har fået sparket én ud af fjerene, og ikke skjoldet som værkede ovenpå for mange timers søvn.

Klokken var ikke mange minutter over otte, før de 3 dykkeraspiranter sammen med deres instruktør sad klar ved morgenbordet til at fortære dagens første Kelloggs og havregryn, alt imens de 2 resterende, Jens og Peter, endnu turnerede rundt i drømmeland. Dagen bød på et stramt dykkerprogram, 2 øvelsesdyk, og startskuddet til det første var sat til klokken 9-nul-dut og ikke et sekund senere.

Efter gårdsdagens første møde med dykningens forunderligheder, var vi alle spændte på at komme i gang med dagens dykkerlektioner – og smilet var da heller ikke til at vriste fra hverken Søren eller Morten, da de som de første i rækken stod klar på dækket iført fuldt dykkerudstyr. Noget Morten i hvert fald kunne li’, da han, efter at have kastet et hurtigt blik ned af sig selv, tilføjede at han følte sig som selveste Jacques Cousteau.... Han fik i hvert fald rig mulighed for at leve stilen ud, da han efterfølgende udførte et ’giant stride’ (et stort skridt) fra kanten af Grappen efterfulgt af Søren i ligeså elegant stil. Vel nede i vandet blev der givet OK tegn til vores kyndige instruktør, Kim, og snart herefter var de alle 3 på vej ind mod bredden hvor undervandsøvelserne skulle finde sted.

Mens de lodretgående bobler vidnede om aktivitet nede på bunden, sad jeg i dingyen og ventede spændt og en smule utålmodigt på at det skulle blive min tur. Efter 3 kvarter dukkede endelig et par hoveder op i overfladen og det var tid til at trække i våddragt og få kastet en dykkerflaske på ryggen. Det er sin sag at stå i en vippende gummibåd lastet med fuldt dykkerudstyr, oven i købet iført et par knap så terrængående svømmefødder.... Det siger næsten sig selv at man føler sig som en ko på isen. Men ikke desto mindre fascinerende, at man kort tid efter kan svæve vægtløs rundt under havoverfladen og føle sig let som en fjer.

Alt imens Morten og Søren kunne tage sig et velfortjent hvil tilbage på Grappen, var det blevet min tur til at kaste mig over undervandsøvelserne, og i bedste dykkerstil rullede jeg bagover, fra kanten af dingyen, og befandt mig hurtig herefter i vandet. Al begyndelse kan være svær, og det var da heller ikke helt uden startvanskeligheder at jeg kastede mig over den ene af øvelersene, maske af og på under vand. Men min stædighed overvandt mig i sidste ende, og med et lettelsens suk kunne jeg begive mig tilbage til de andre, som forinden havde klaret øvelserne i fin stil.

Herefter fik vi alle 3 lejlighed til at vise vores svømmefærdigheder, de påkrævede 200 m fri svømning og 10 minutters træden vande. Rygterne gik at der skulle være noget at se på ombord på én af turbådene, som havde kastet anker i nærheden, men mig bekendt var der nu ikke meget at komme efter.... Det kan måske hænge sammen med at denne udtalelse kom fra én af det modsatte køn, jeg ved det ikke...??! Ovenpå dagens første dyk efterfulgt af denne lille svømmetest, var der ikke meget strøm tilbage på batterierne, og der gik da heller ikke mange sekunder før jeg røg direkte på skjoldet. Det er noget der udmatter, sådan en omgang dykkerøvelser, men kanon skægt til gengæld.

Imens blev der slappet af i stor stil rundt omkring på båden. Selv larmen fra dykkerkompressoren, som sørger for luft til dykkerflaskerne, lod ikke til at forstyrre Peter i hans eftermiddagslur – og dette til trods for at hans hovede lå inden for en meters afstand fra denne græsslåmaskine-lydende motor. Det skal så også lige siges, at Peter kun havde fået sig 10 timers søvn natten forinden, så det var naturligvis tiltrængt. Jens var vores hjælpende assistent på båden og gjorde et godt stykke arbejde med at sørge for luft i flaskerne samt forberedelse og afmontering af dykkergrej. Når vi andre dykkeraspiranter lå og rodede rundt nede på havbunden, blev der læst op på de sidste forberedelser til Advance dykningen, selvom en lille lur også fik overtaget i ny og næ. I hvert fald var det ikke mange siders læsning, som blev konsumeret, da jeg med et hurtigt blik ned i agterkahytten kunne konstatere at Jens en overgang havde valgt sin PADI bog som hovedpude.

Da klokken rundede 3 var det tid til anden og sidste del af dagens dykkerøvelser, og jeg kunne stå i spidsen af Grappen og se til mens Søren og Morten strøg mod bunden langs ankerkæden i følgeskab med Kim. En halv time på ryggen under solen og så kom turen til mig. Ned på 5,2 meter og tid til at inspicere bunden af Grappen undervejs. En fantastisk fornemmelse at kunne svæve rundt over havbunden og styre opdriften ved hjælp af sit åndedræt. Denne gang gik det mere glat med øvelserne og jeg kunne igen stryge mod overfladen beriget med endnu en herlig dykkeroplevelse.

Tilbage på Grappen kom der hurtigt gang i gryderne, duften bredte sig og vidnede om at det ikke var et hvilket som helst måltid, der inden længe stod parat til at blive serveret. Tunfrikadeller, kartofler, en mestersauce og en skål blandet salat – et sandt kongemåltid tilberedt af Morten og Kim og i et omfang, der var alt rigeligt til at kunne mætte 6 sultne maver. Her levnes der ingen mad, så der måtte kæmpes en brav kamp for at få kål på de sidste kartofler.

Herefter kom kokkene op med et ualmindeligt godt initiativ om at tage turen i dingyen, de få hundrede meter ind til land, for at nyde solnedgangen fra et højtliggende udsigtspunkt med view over de 2 laguner. En rask lille travetur og kort efter stod vi på toppen af bjerget og kunne skue udover bugten og resten af Bay of Islands. En fantastisk udsigt som blev foreviget med en hel del billeder og et par enkelte fotosessions af de 6 glade hoveder. Der blev skålet med de, til anledningen, medbragte Lager øl, og at tænke sig at Kim ikke også havde fundet en pose Salte Fisk frem af gemmerne – altsammen blev det nydt i fulde drag mens solen puttede sig bag os. Netop som man troede at det ikke kunne blive meget bedre, fik et par kvikke øjne øje på en flok delfiner i bugten under os, som gentagne gange sprang op af vandet. Man skulle næsten tro de vidste, de havde publikum – et fantastisk syn.

I tusmørket sejlede vi atter tilbage til båden i vores nye vidunder af en dingy, som sammenlignet med den gamle føles som en hel balsal til os 6 mennesker. Der blev hygget godt i krogene, mens stjernerne fandt deres velkendte plads på himlen over os, og Søren fik testet sin viden gennem den sidste og afgørende teoridel i Open Water, som han klarede helt i top. Morten og jeg har stadig lidt at indhente, men det kan ikke vare mange dage endnu før vi følger trop – om det bliver i ligeså fin stil vil tiden vise.

Klokken har nu passeret midnat, og snorkelydene fortæller at der i hvert fald er et par stykker eller 3, som er blevet overfaldet af søvnen. Båden ligger og vugger blidt fra side til side og giver indimellem et par små kluklyde fra sig, mens man svagt kan høre brændingen inde fra strandbredden. Bortset fra de efterhånden velkendte klikkelyde fra planktonen i vandet, er her helt stille. Det kan ikke vare mange minutter før jeg står med min tandbørste oppe på dækket under den imponerende stjernehimmel, hvor mælkevejen løber henover i et klart bælte. Hvis man roder lidt i vandet vil man også kunne se morilden, som blinker i små hurtige glimt. Tja... hvad har man dog egentlig gjort. Den flittige læser vil hurtigt kunne afslutte denne yndede Grappe sætning.

Tak for endnu en dejlig dag – dem er der ikke så få af.
Kristine – Twin Lagoon Bay, Bay of Islands.

026 Delfiner

26. Delfiner        2004-02-11 22:20:24         11-02-04 Jens Jahn

GOOOOODMORGEN ..... Efter sådan en dejlig velfotjent 9 timers søvn, kan man da ikke være andet end på toppen. Solskin – dykning – svømmetur i lagoonen – god mad og godt selskab. HMMM lyder bekendt, nok fordi det har været hverdagen de sidste 6 dage. Det er lige til at holde ud. Ingen forpligtelser overhovedet, så da de andre stod op for at spise morgenmad, valgte jeg en time på den anden side. Man sover virkelig godt når man sådan bliver vågget i søvn, af de blide bølger der rammer skroget.

Herlig dag for de 3 New bies at starte ud med deres andet logget dyk. Masser af øvelser og så hjem og tage ” Eksamen ” som om Søren ikke har fået nok af dem inden han tog afsted hjemmefra. Men som så mange andre opgaver, kan Instruktør Kim samt grappens besætning prale med 2 nye Studenter. Læsestoffet er slut, så nu venter kun de mange oplevelser under vand. Glæd jer drenge det bliver stort. I skal allerede ud igen i morgen. Og Kristine ..... Du styrer for vildt alle de øvelser. En stædig pige med kampgejst som Gladiator, man kan ikke blive andet end imponeret. Godt gået alle 3. Glæder mig til at dykke med jer.

Mens INSTRUKTER KIM og de 3 New Bies brugte krafter i bølgen blå , valgte Peter og jeg noget så ondsvagt, som morgengymnastik på dækket af grappe mor. Til skue for de forbisejlende tur både, man føler sig næsten som en atraktion. Men på den FEDE måde, for man kan tydeligt se deres missundelige blikke mens de passere den lækreste båd i lagoonen. Spækket med lækre mennesker og masser af dykkerudstyr. Man kan næsten være tilbøjelig til at sige at båden ligefrem oser af selvtillid – charme og DRØMME. Noget de færeste hopper med på, selvom alle har DRØMME. Gør det for Helvede det er for fedt , der skal bare tages EN beslutning.

Så kom turen til peter og Jeg, som skulle på vores første Advanced dyk.. Navigation under havets overflade, noget der skulle vise sig ikke at være helt nemt. Men efter et par fede øvelser og lidt frem og tilbagen. Løkkedes det os at få fornuftig godt fat i det. MEEEEn der skal nok blive utallige dyk senere på turen, hvor finjusteringen kommer på plads. Næste stop er Natdykket , som 7-9-13 gerne skulle tages på Poor Night Island, hvis vind og vejr vil det samme. Noget jeg glæder mig enormt meget til, andrelinen der pumper gennem kroppen. Det bliver vildt spændende og så på en af verdens bedste dykkersteder. Kan man forlange mere????????????????????????????????????

Madholdet var idag Mister Lonly Planet Alias Peter KOK amok , sammen med den snart nyudlærte Grappe Bager svend Alias Søren søhelt Dejarm. Som stod for den fremragenden middag: Pitta brød med divers fyld fra Grappens gemmere. Yderst delikat anrettet og absolut toppræstation hvad smagen angår. Der uddeles 4 kokke huer for denne præstation. Det hjalp selvfølgelig på det , med Peters Brunsviger kage , som i al sin pragt blev serveret som en lun delikat til frokosten. Noget der virkelig faldt i god jord. Virkelig godt gået drenge.

Havde det ikke været for Kim og hans nu 3.Cannon digital kamera. Som formentlig måtte lade livet under navigations dykket. Så vil jeg til slut mærke denne dag som SUVEREN. Håber og tro på, at Kims kamera kommer til at fungere igen . Efter lidt kærlig omsorg og tørring i Kaptajnens gemakker. Når der ingen piger er , så må opmærksomheden falde andre steder.

Jeg slutter for idag med lyden af Danseorkesteret i baggrunden. Ser frem til en dejlig natte søvn og endnu en fremragende dag i morgen. Tak for en fed dag og sov godt.

Jens Jahn – Grappen – den 11-02-04 – Bay of Island – New Zealand – og 100 % på toppen.