Chanette og jeg besluttede os for at tage et par dage væk fra Disalagraptus og drengene, for at tage på tøsetur til Coron, ”byèn” på Busuanga. Vi lå ankret op i Maricaban, en lille idylisk bugt, beliggende i det nordlige Busuanga og hvorfra vi blev sejlet til en landsby, bare 10 min derfra.
Mette i færd med at lokke en baby-øko-gris nærmere
Vores plan var at nå til Coron samme dag og den idè viste sig at være ganske fornuftig, eftersom landsbyen vi ankom til, bestod af nogle primitive hytter, bygget på pæle og stod, som svævede de over vandet. Enkelte af hyttene havde en smule varer stående fremme, små poser chips, forskelige kiks, bolcher, shampoo, vand og selvfølgelig cola :0). Der blev kikket langt efter os to ”blegansigter”, da vi kom spankulerende med vores rygsække. Måske var det fordi vi var piger, måske var det fordi vi stoppede op og pludrede med nogle søde små fritgående økogrise eller måske var det tågen af myggespray efter os, der gjorde at vi var mere end bare almindeligt interessante (vi var på det tidspunkt nemlig lige kommet i tanke om malaria`en i område og de piller vi IKKE havde spist).
Efter en lang gåtur ud i ingenting og en faretruende udefinerbar lyd (enten et vortesvin, en tiger eller en sovende mand, blev vi enige om) vendte vi om og gik tilbage mod den minibus vi havde spottet i det lille samfund. Efter lidt prutten med prisen, havde vi sikret os et lift til Coron, en tur på lidt over en time...ALT kan lade sig gøre i det her land :0)
Det var en flot tur gennem et landskab, der var som taget ud af Jurassic park. På turen blev der rigtig tøssladret og vi fik, inden vi havde set os om, også fortæret den pakke kiks og pose chips, der ellers var tiltænkt nogle gamle, invalideret mænd på et center vi skulle besøge.

En naesten fyldt bus paa Coron torv
Coron var en by som de fleste her på Filippinerne, støvet, nedslidt og med gaderne fyldt af de karakteristiske tricycles. Aligevel charmerende med de mange venlige ansigter og kareokeeanlæg, der gjorde det umuligt at føre en samtale, når man passerede cafeèrne. Hva`er det med Filippinerne og kareokee, de er sku værre end japanerne :0)
Vi fandt et hyggeligt hotel, Seadive hed det og skulle vise sig at være et rigtig godt valg. 55 kr. per overnatning for 2 personer. Og så var det enda med en terasse hvorfra man, i hængekøjerne, havde udsigt over hele Coron bugt!

Undertegnet i en af de fantastiske haengekojer :0)
På internetcafeèn stødte vi på 2 århusianske piger, der fortalte at de studerede antropologi og var her sammen med to andre. Senere skulle det sørme også vise sig at den ene var kæreste med min barndomskærste, SÅ er verden da vidst heller ikke mindre hva :0). Anyway... Efter et par øl og en masse ”seriøs” snak i en af hængekøjerne på terassen, tullede vi ned i hotellets bar og faldt i snak med vores lands..øhh...kvinder :0).. Rigtig søde piger var de!!
En rigtig god dag i ”Chanette og Mette på tur – episode 1” ;0)...Fortsættelse følger
Mette Jakobsen
–Coron, Busuanga, Fillipinerne-