Christian

Anders

Anders

Alias: "Captain Andy".

Døbt "Agung gora gora" ("Bror skildpadde" på indonesisk) af kong Neptun. Anders var også en af de første ejere af Disalagraptus. Dog sendte han sine kammerater i forvejen for at gøre det hårde benarbejde at finde Grappen i Australien. Imens gjorde han sine studier færdig i London og rejste så til Australien hvor han entrerede skibet med manér. Anders behersker den utrolige evne at bage kager netop når besætningen trænger mest til det, eller når besætningen har opført sig godt. Anders kan godt lide at stå tidligt op og gå tidligt i seng, for det er godt for en lille dreng. Til dagligt arbejder Anders som ingeniør i Posten, så det er til ham du skal klage hvis du ikke får dine breve. Hans store drøm er at sejle Disalagraptus op gennem Amazonasfloden i Brasilien samt Den Persiske Golf, men Vestafrika trækker også gevaldigt.

Bent

Bent

Nordmann og en av de yngste ombord.

Skal ut på langturseilas med Grappen fra sommer-05 og noen år framover.

Er ellers avhengig av kleshengere...

Birgitte

Birgitte Hyldebrandt

Hej, jeg hedder Birgitte...

Daniel

Hejsa....

Jeg hedder Daniel, o er klar til at udforske denne fantastiske verden. Det handler ikk så meget for mig om hvilke lande jeg besøger, bare det er sjovt og at det er med de rigtige mennesker. Min plan er at besøge grappen i maj 2006, og så suge at det jeg kan ud af Anders (den gamle grappe dreng) og især vores kaptajn (norske Bent), med henblik på selv at føre båden an på nogle udfordrene togter de kommende mange år......

Jeg glæder mig utroligt meget og håber på at møde en masse spændende mennesker, hvor gæstfrihed o kærlighed til denne fantastiske verden går op i en højere enhed.

At rejse er at leve....... H. c. andersen........ at sejle er at leve.... Daniel Kristensen nye motto

Gabriel

Jeg hedder Gabriel Vad Carstensen, og sejler når min far, Ole og min mor, Tove siger at jeg skal. Min far siger også, at jeg skal lære at sejle, så jeg kan sejle rundt med ham, når han bliver gamle.

Gustav

Gustav T. Sandum

Hej, jeg hedder Gustav. Jeg er indtil videre det yngste besætningsmedlem. Mine venner kalder mig Kaptajn Gus.

Jeg sejler som regel kun når min farman er med.... Han hedder Ole.

Jacob

Jacob Gerdorf

Hej, jeg hedder Jacob. Jeg er kasserer i Foreningen Disalagraptus.

Kevin

Hej

Mit navn er Kevin Larsen. 28 år gammel altså yngste mand i projektet (der har vist været flere der har troet de har været den yngste mand).

Jeg har sejlet 4 mdr. indtil videre med Grappen. Men jeg regner da stærkt med meget mere. At sejle rundt i verden er noget man bliver bidt af.

Ludvig

Ludvig Hyldebrandt Gerdorf

Hej, Jeg hedder Ludvig. Mine forældre er Birgitte og Jacob.

Ole Carstensen

Ole Carstensen

Ole C (Døbt ”Hvalen Oldermand” af kong Neptun)

Med mine 35 år er jeg ved at være en halv moden karl – men det betyder ikke at drømmene er holdt op med at komme som perler på en snor – og det betyder heller ikke at alle drømmene er blevet mere realistiske. Men de er måske nødvendige for at give det daglige arbejde som datalog i et lille konsulentfirma på Østerbro modvægt. Og det giver mig ro omkring hjertet at vide at nogle af dem vil blive til noget. Sammen med min kæreste Tove og de resterende grapper har jeg allerede udlevet nogle fantastiske sejler drømme. En 14 måneders tur fra Irland til Tahiti er det indtil nu blevet til – og det er forhåbentlig kun en begyndelse. Øde ø projekt i Mikronesien, hvalerne ved Alaska, floderne i Kina og Sydamerika ligger at venter der ude.

En drink på dækket med delfinerne springende i solnedgangens skær, sammen med de resterende grapper, der fortæller dagens røver historier, er en fantastisk måde at forarbejde en dags naturoplevelser og mødet med de lokale på. Det bliver man aldrig træt af..

Jeg har den fedeste T-shirt...

Ole Sandum

Ole Sandum

...

Renè

René

René Bo Hansen

Søren

...

Tove

...

Tove Vad

Tove (Døbt ”Gastronomus Maximus”)

Til daglig fungerer jeg som jordemoder i København, er 37 år og kæreste med Ole som har en andel i sejlbåden Disalagraptus. Vi bor sammen i en lejlighed på Vesterbro.

Som mange har jeg haft drømme om at komme ud og sejle som Troels Kløvedahl. Så der var nok ikke så meget tvivl i mit sind, da min kæreste Ole inviterede mig med på en længere sejltur med Disalagraptus. Jeg havde dog aldrig prøvet at sejle før (i hvert fald ikke noget jeg vil prale af), så jeg måtte i gang med at forberede mig med bl.a. et navigationskursus og plædere mit arbejde for en længere orlov i 2001.

Jeg påmønstrede Disalagraptus i Caraibien og udover Ole og jeg var der to andre par med, grapperne Jacob/Birgitte samt Jesper/Maria. Vi cruisede rundt til nogle af de sydlige Caraibiske øer, Venezuela, Panama-kanalen og herefter satte vi kursen ud i Stillehavet mod Galapagos øerne og til øerne i Fransk Polynesien. En tur på ca. 9 måneder. Det blev til en utrolig oplevelsesrig tur med den gode solide dame, hvor naturen kom en i møde på en anden måde end jeg nogensinde før har oplevet. Ubeskriveligt. Jeg har fået saltvand i årene nu, og håber absolut at komme af sted igen på nye eventyr hvor det end måtte være, trods planer

Skibet

Indretning

Længde: 14,3m (47 fod) Bredde: 3,7m Dybgang: 2,1m Deplacement: ca. 18 tons

Designet er britisk, tegnet af Alan Buchanan, men båden er bygget i Australien i 1986. Vi købte hende i Brisbane i 1998 fra hendes første ejere; et ældre ægtepar, der boede ombord og brugte hende som husbåd. Dengang var der gulvtæpper overalt om læ! (det er der ikke mere)

Hun er 47 fod, eller godt 14 meter, fra hæk til stævn. Indretningsskitsen ovenfor er ikke målfast og tjener blot som illustration af pladsfordelingen under dæk.

Der er syv fast etablerede køjepladser: to enkeltkøjer over hinanden forrest, en dobbeltkøje mellem salon og forkahyt og en tredobbeltkøje i agterkahytten. Derudover er der fuld længde på den bagbord bænk i salonen og fuld længde på tofterne i cockpittet. Idealbesætningen til langturssejlads er på 5 til 7 personer. Med færre end 5 kan det blive svært at få dækket søvnbehovet (vi har jo ikke nogen autopilot) og med flere end 7 bliver pladsen lidt for trang.

Der er dog rigelig med stuveplads, delvis som følge af hendes fortid som husbåd. Og når man har en forkærlighed for varmere himmelstrøg og dertil hørende påklædning, er der sjældent noget problem med at få plads til provianten og besætningens bagage. En kompressor og tre komplette SCUBA-sæt og seks dykke tanker kan der såmænd også blive plads til.

Skrog og rig

Disalagraptus er bygget af stål. Dækket er af 4mm og skroget af 5mm stålplade.

Stålskrog er ofte bygget i knækspant, men Disalagraptus er glat og rund og lækker. Hun ligner ikke en traditionel stålbåd, men afsløres i ny og næ af en rustplet.

Vi havde på et tidspunkt en sejler med hang til høje breddeparaller ombord, som fortalte at skrogets godstykkelse og spanteafstand var som bygget til sejlads i isfyldte farvande. Vi har endnu ikke haft lejlighed til at efterprøve teorien, men stærk og robust det er hun.

Lige under dækket er hun isoleret med ca. 10cm glasuld for at reducere solopvarmingen om læ når vi duver i sydhavets blå bølger.

Topvant: 1x19, 13mm rustfri Mellemvant: 1x19, 10mm rustfri Undervant: 1x19, 10mm rustfri Forstag: 1x19, 12mm rustfri Agterstag: 1x19, 10mm rustfri Cutterstag: 1x19, rustfri

Hun er langkølet. En langkølet båd er væsentlig mere robust ved grundstødning, påsejling af drivtømmer eller pattedyr end en båd med finnekøl. Retningsstabiliteten forbedres desuden med en langkølet båd, men på bekostning af dreje-egenskaberne, men de er heller ikke i udpræget højsæde på en langturssejler som på en kapsejler.

Grappen er cutter rigget. Aluminiumsmasten står 17m over havet med to salling sæt. Da Grappen lå i København i år 2000 udskiftede vi alle stående wirer.

Vi har et solsejl som er noget af det første vi rigger til efter ankeret har bidt i bunden. Solsejlet har to funktioner - at beskytte mod solen og til opsamling af regnvand. Drikkevand er dyrebart under varmere himmelstrøg og den mindste smule regnvand er kærkommen, til enten halsen eller et (sjældent) ferskvandsbad.

Da vi p.t. ikke har en autopilot er al sejlads håndholdt. De seneste togter har derfor været præget af en besætningsstørrelse der kan føre båden på betryggende vis over de lange stræk - Atlanten og Stillehavet.

Sejl

Storsejl 1: ca. 45 kvm Storsejl 2: ca. 30 kvm Genua: ca. 68 kvm Cutter: ca. 20 kvm Spiler: ca. 115 kvm

Grappen er Cutter rigget og udstyret med rullegenua, rullecutter og storsejl. Genua er fra 2005 og cutter sejl er i 2000.

Genua, cutter og storsejl håndteres alle fra cockpittet. Genuaen skødes på Andersen ST58 ligeledes indkøbt i år 2000. Vi har også 2 stk Andersen ST46 til spiler og cutter sejl.

Vi har en spiler ombord, men benytter den sjældent, da Grappen ikke p.t. er indrettet til komfortabel spilersejlads. Men har man lysten kan den rigges til. Det betaler sig dog sjældent at sejle med spiler, da det kræver en ekstra årvågen besætning i forhold til traditionel "butterfly- sejllads". En anden faktor som kan være svær at sætte sig ind i førend man står i det, er det gearskift man oplever når man har opholdt sig blot kort tid på en langturssejler. Tingene behøver ikke gå så stærkt længere; en dag fra eller til spiller ikke den store rolle. Det handler også om, at turen bliver en fornøjelse, en rejse.

Motor

Disalagraptus har høsten 2007 fått ny hovedmotor ombord. En splitter ny Perkins M130C. En naturally aspirated, sekscylindret dieselmotor på 127 hestekræfter.

Det er en bundsolid dieselmotor til kommersielt maritimt brug. Perkins er udbredt verden over og motoren er simpel i sin opbygning. Derfor er det næsten altid muligt at få lokal assistance til reparationer og reservedele. Vedligehold og almindelig service foretager vi selv.

Dieseltanken er på 500 liter. For motor, uden vind og strøm, skyder Grappen 6-7 knob og bruger ca. en liter diesel per sømil.

Ferskvand

Vores ferskvandsforsyning består af 5 rustfri ståltanke med en samlet kapacitet på 850 liter. Tankene kan fyldes og tappes enkeltvis. Dermed kan vi nøjes med at påfylde vand på nogle få tanke, hvis der er mistanke om at vandet er af mindre god kvalitet. Hvis formodningen viser sig korrekt, kan vi isolere tanken(e) med dårligt vand og benytte de øvrige uden at have fået forurenet det gode vand. Havde vi haft én stor tank ville alt vand være forurenet.

Vi har en vandmåler monteret til overvågning af vandforbruget.

Vandet i kabyssen er filtreret gennem et aktivt kul-filter. Vi har aldrig haft problemer med vandkvaliteten om bord, bl.a. pga. vores kritiske valg af kilder.

Vi har også mulighed for at opsamle regnvand, som enten kan drikkes direkte eller fyldes tankene. I nogle lande tanker vi vandværksvand, hvis vi er sikre på, at det er af god kvalitet, i andre lande køber vi vand på flaske/dunke, som vi påfylder tankene. Vi holder skarpt regnskab med vandforbruget ombord. Uden vand, intet liv...

På lange togter har vi tillige haft dunke med ferskvand surret på dækket.

Udstyr

En langtursbåd fungerer som et hjem. For nogle mennesker fungerer en langtursbåd som et fuldt fungerende parcelhus, for os forholder det sig lidt anderledes.

VHF radio Simrad VHF RT 64 SSB (HF) radio ICOM IC-707 GPS Garmin 128 GPS Garmin GPS 12 (reserve) Kompas Suunto D125 Ekkolod Humminbird Sekstant Autoradio med CD-afspiller Svejseapparat Diverse værktøj

En af vores erfaringer er, at jo mere udstyr der kommer ombord, jo mere tid bruger man på at reparere det, der går i stykker. Og alt går i stykker. Sol, salt og vind er hård kost for alt ombord. Derfor bestræber vi os på at indrette Grappen, så vi har de nødvendigheder der gør hverdagen nem og komfortabel uden at fylde hende med alt for meget teknik.

Da vi sjældent ligger ved kaj eller i havn, har vi prioriteret godt og robust ankringsgrej højt. Vi har tre ankre ombord - 2 plov ankre på hhv. 50kg og 35kg samt et Danforth anker, hovedsagelig benyttet som hækanker. Stævn ankrene sidder på 65m (10 mm) ankerkæde.

Vi har desuden to uundværlige hjælpere, så vi også kan komme i land - en 4 personers  gummibåd med en 25 hk Tohatsu påhængsmotor og en 4hk Yamaha backup motor, samt vores rojolle af typen BananaBoat til maks. 4 personer.

El

Motorbatteri: 2 x 12V 90Ah Forbrugsbatteri: 4 x 12V 70Ah

Vores elektriske system er 24V. Systemet er opdelt i hhv. en forbrugs- og en motorbatteribank. De to batteribanker er adskilt,men kan i nødstilfælde sammenkobles. Ladning af batterierne foregår enten når motoren kører eller når solen skinner. Vi monterede i år 2001 et sæt Siemens solpaneler på 2 x 75W. Herefter har det stort set ikke været nødvendig at lade med motoren på vores forbrugsbatterier. Panelerne lader med 3-4A ved middagstid. En ekstra gevinst ved solpanelerne er, at vi ude agter har fået en siddeplads i skyggen.

Mange både har en væsentlig større forbrugsbatteribank. Dette skyldes ofte deres mange elektriske storforbrugere så som køleskab, fryser, aircondition, watermaker, TV, el-ovn osv. Da vi har fravalgt flere af disse "goder" kan vi klare os med lang mindre. Vi har dog alligevel et køleskabe på Grappen. Dette køler, når motoren er i gang. Kompressoren drives direkte af skibets hovedmotor som fryser et køleelement i køleskabet som så kan holde sig koldt i omtrent 24 timer.

Vi har en elmåler der sladrer om vores elforbrug så vi kan overvåge batteriernes tilstand.

Sikkerhed

Der er mange sikkerhedsaspekter at tage hensyn til når man er på langfart, til tider flere tusinde sømil fra nærmeste hospital. Man bør naturligvis være klar over, at det indebærer en risiko at rejse på denne måde. Det er meget individuelt hvilke forestillinger og hvor mange bekymringer man har inden man tager af sted. Derfor vil det også være forskelligt fra person til person, hvad der skaber den nødvendige tryghed. Men et punkt som gennemgående har topprioritet, er at have tillid til bådens sødygtighed og vide at den danner en sikker ramme for besætningen, selvom vejrguderne spiller én et puds. Derfor har vedligehold af båd, sejl og rig meget høj prioritet. Derudover indgår nedenstående punkter i sikkerheden ombord.

• Redningsflåde: Der er placeret en 8 personers redningsflåde (Baltic 8 con. HEISER, 8 personers fra år 2000) umiddelbart bag masten, hvor den er nem at komme til.
• Brandslukningsudstyr: Vi har placeret brandbekæmpelsesudstyr (pulverslukkere og et brandtæppe) rundt om i skibet. Fra toiletrummet er det muligt at betjene en 5 liter CO2 slukker beregnet til at bekæmpe brand i motorrummet.
• EPIRB: Vi har en Pains Wessex SOS406MHz satellit nødsender ombord, som alarmerer en global redningscentral med vores position, hvis den bliver aktiveret.
• Radioudstyr: Vi har en VHF radio ombord, samt en SSB sender/modtager.
• Navigationsudstyr: Vi har altid gode søkort over de områder vi besejler, søkort der er egnet GPS navigation. Hvis vores GPS skulle stå af har vi en ekstra håndholdt som kan tages i brug, og ellers er der naturligvis sekstanten.
• Nødror: Vi har et nødror skulle det ske at wiren fra rattet til roret knækker. Nødroret monteres direkte på rorakslen i agterkahytten og betjenes herfra.
• Lænsepumper: Skulle en situation opstå hvor båden tager vand ind har vi to manuelle fastmonterede pumper ombord. Den ene pumpe dækker forskibet og den anden motorrummet og agterskibet. I motorrummet har vi ligeledes en elektrisk lænsepumpe til de mindre opgaver.
• Nødraketter: Vi har en god stak nødraketter, af forskellige typer og farver.
• Projektør: 70W håndholdt projektør.
• Førstehjælpskurser: Alle Grapper har taget førstehjælpskursus, med fokus på langturssejlads. Vi opfordrer gaster som skal være med på længere togter til at gøre det samme.
• Medicinkasse: Vi bestræber os på at have en veludrustet medicin kasse ombord til at varetage de uheld der kan opstå under sejlads, typisk faldskader, skoldning, forstuvninger osv. Vi har smertestillende medicin ombord af forskellig styrke, udvalget afhænger af togtets længde samt lovgivningen i de lande vi besøger.
• Nødrationer: dunke med nødvand samt nødrationer placeret et velkendt sted ombord til at tage med i flåden skulle alle andre løsninger være udtømt.
• Procedure: Inden et togt startes, gennemgås båden så alle besætningsmedlemmer ved hvor sikkerhedsudstyr, lænsepumper og lignende forefindes. Endvidere gennemgås procedurerne for at gå i flåden hvis uheldet er ude.
• Livline: ved færdsel på dæk mellem solnedgang og solopgang bærer alle livline. Ved en mand over bord situation har vi en MOB-bøje med blitz til at hjælpe med at genfinde den overbordfaldne. Det er i hvert fald teorien - vi har heldigvis til gode at efterprøve den i praksis. Grappen er udstyret med to redningskranse agter.

Vedlikehold i Subic Bay

Vi valgte å ta Disalagraptus på land i Filippinene pga disse hovedårsaker:

• ny bunnmaling
• nytt ekkolodd med ny svinger
• maling av skutesider
• reparere mastetoppen
• diverse sveisearbeid
• reparasjon av rullegenova

FØR 54 dager i Subic Bay:

 Etter 54 dager i Subic Bay: