2007-04-10 Vi forsøker å forlate Andaman Islands

Les Thomas' beretning om siste dager på Andaman Islands:

Afgangen fra Port Blair skulle vise sig at blive kompliceret, fredagen hvor vi ville tjekke ud, var en helligdag (Indien og Sri Lanka har flere helligdage end hverdage). Kontorerne var lukket i weekenden og vores visum udløb mandag.

Ikke optimalt. Da vi kommer til kontoret mandag og alle er parate til afgang, får vi afvide det ikke er muligt at skrive nye folk ind i papirerne!

Vi havde lige skrevet 3 personer ud af dem, men den anden vej rundt kunne ikke lade sig gøre. Vi opsøger chefen af imigrationskontoret, for at forklare vores problem. På dette tidspunkt var kun Bent og jeg skrevet ind på båden. Vi stod foran 10 dages sejllads, hårdt arbejde for 2 personer. Chefen er ikke særligt forstående, han hopper, råber og skriger af os. Hvis vi ikke forlader Indien idag, hvor vores visum udløber, så vil han konfiskere båden imorgen. :s Var intet at stille op, han kunne ikke tales til fornuft.

Bent, skipperen, var ved at få sved på panden, det tegnede ikke godt. I desperation opsøger vi en agent på øen, der normalt ordner papirerne for turister på skibe. Får afvide at den eneste mulighed for at få vores problem løst er at opsøge “chefen” på øen. Manden der altid har det sidste ord. Desværre var han først tilstede på hans kontor dagen efter. Vi finder ham dog til en møde et andet sted i byen, antikoruptions møde. (dette ødelagde lidt vores planer om at betale os ud af problemet). Efter at have tigget og bedt, får vi adgang til ham i et par minutter. Skipperen har skrevet et langt brev, der forklarer problemet. Alt vi ønsker er bare at forlade Indien. “Vent et øjeblik” siger han, og laver et tlf opkald, griner lidt, læner sig tilbage i sin stol, og siger vi kan tage tilbage til imigrationskontoret og der intet problem er mere. F-A-N-T-A-S-T-I-S-K. Hvis man ikke får lov af mor, så skal man bare spørge far. Eller måske det hjalp at han yndlings fodboldshold var Danmark, og han kunne synge slageren “Vi er røde, vi er hvide”. Kan hilse og sige vi var knap så populære hos den førnævnte chef på imigrationskontoret. Men hva…

Var i absolut sidste øjeblik vi blev checket af Port Blair, Indien. Og senere samme aften satte vi kursen mod Sri Lanka. Overordentligt glade for at det lykkes, selvom det så meget sort ud.

- Thomas Simon Olesen -