02.12.2000

Nordvest for Cap Verde

Lørdag den 2. december 2000,
250 sm nordvest for Cap Verde øerne
N19°57.0´W29°53.6´

Vi fortsætter syd-sydvest på de næste dage for at komme godt ind i Passat-bæltet. Det ser ud til at lykkes. Vinden drejer mere i øst og bliver mere stabil, fra 5 til 10 m/s.

Det zoologiske cirkus i tirsdags var tilsyneladende en undtagelse. Onsdag svømmer og springer en større flok delfiner forbi os i god afstand og torsdag får vi kortvarigt følge af to små delfiner foran boven. Ellers er det mest fugle og flyvefisk vi ser, men dem kan vi af fotograferingstekniske årsager dårligt gengive her. Derfor i stedet billeder af daglige gøremål:

I det hele taget er der mange billedindtryk, man ikke sådan lige kan gengive. F.eks. fremgår det ikke at vi sejler i døgndrift. 5 km er lidt for dybt til at vi kan ankre. Vi har således 12 timer med dagslys og 12 timer med nattemørke, men de mørke timer bliver der ikke taget så mange billeder af. Vandet er kun oplyst af stjerner og måne og båden kun af kompassets ene lysdiode og måske en flakkende petroleumslampe. Dernæst er der alle de indre billeder, der får frit løb efter en times tid i stilhed ved roret. Dagen der gik. Året der gik. Og de gamle, småsentimentale minder om den første kæreste, den første cykel, den første skoledag. To timer går hurtigt, tilbagelænet i den indre biograf.

Det var belysningen. Tilbage til ting i bevægelse. Flyvefisken er for hurtig til at man kan nå at fange den. Bølgerne derimod, er bare for store. I flere dage har vi ligget i dønninger på anslået 6–8 meters højde. Det lyder voldsomt, men de er måske 150 meter lange og dermed egentlig udramatiske. De får havet til at ligne et bakkelandskab, der snarere burde være belagt med lyng og græs.

Det mest u-fotograferbare er dog vinden. Vinden der driver bølgerne og driver båden. Vi er fuldstændig afhængige af den og den dikterer i høj grad situationen og humøret om bord. Sidstnævnte har således været ret højt de sidste par dage!

Ole S

05.12.2000

Midt i Altanten

Tirsdag den 5. december 2000,
Midt i Altanten
N18°34.8´W36°42.5´

Rutinen har efterhånden fået overtaget. Vi kører stadig det samme vagtskema, men vi har ladet urene forblive på Gran Canaria tid (som bekvemt nok også er UTC tid), hvorved solrytmen forskydes med 4 minutter for hver længdegrad vi bevæger os vestover. Derfor har Thomas nu overtaget vagterne med sol-op- og -nedgang og måske er det også derfor nætterne føles koldere nu. Undertegnede har måttet udvide aftengarderoben med sko, lange bukser og anorak. Andre giver den i fuld Gore Tex rustning, hvor vi tidligere stort set kunne stå i bar røv og livsele.

Ellers adskiller dagene sig ikke så meget fra hinanden mere. Vejret er meget stabilt, med vinden fra stik øst, mellem 5 og 8 m/s. Vi har kørt med stort set uændret kurs og sejlføring de sidste 4 døgn og tilbagelægger på den måde 120–140 sm pr. døgn. Hvis det fortsætter på den måde er vi fremme omkring den 18., men vi har ingen adgang til vejrudsigter så vi må bare tage dagene som de kommer og holde godt øje med barometeret.

Vi taler en del om hvor meget vi hver især glæder os, velvidende at vi stadig kun lige næsten er halvvejs. En stor del af forventningerne synes at knytte sig til ret banale ting, såsom at spise, sove og det at blive vasket.

Friske madvarer er ved at være historie og vi vil også løbe tør for nogle af de langtidsholdbare — herunder mælk — inden længe. Fire gange er det dog indtil nu lykkedes at hive aftensmaden om bord i form af frisk fisk, hver gang med en ordenlig krabat på 2–3 kg, der giver rigelig mad til alle. Selv denne delikatesse bliver dog, modsat Matador Mix, for meget ved hyppig gentagelse.

Den koncentrerede kemo-læske, som vi har brugt til at overdøve tankvandets smag af tank, er opbrugt. Vandet smager til gengæld mere og mere af tank og vi bliver bedre og bedre til at spare på det.

Ole S

08.12.2000

Fredag den 8. december 2000,
Midt i Atlanten
N16°18.9´W42°47.0´

Øv, så løjede den ellers så stabile østenvind af, bedst som vi netop var nået halvvejs. Vi fejrede ellers halvvejen med en tiltrængt badedag (og Mygind valgte at krydre mærkedagen med en ligeså tiltrængt renovation af de sanitære installationer).

Onsdag aften røg spileren så ned og vi slog dieselkværnen til og kørte med den det meste af natten. Om morgenen, torsdag, vendte vinden så småt tilbage. Spiler på igen og i løbet af dagen havde vi den hidtil fedeste sejlads med 7–8 knob konstant på GPS'en.

Hen under aften diskuterede vi for og imod at lade spileren stå natten over. De ekstra knob den giver kan samlet spare os en dag eller to, til gengæld er det surt at skulle bjærge den i mørke — hvilket var hvad vi kom til. Tilmed yderligere kompliceret af, at spilerfaldet var skamfilet i mastetoppen og måtte have strømpen "ned om anklerne" for at komme ned. Puha. Om fredagen måtte Deres Udsendte derfor trække i sejlmagerhandsken i et forsøg på at få så meget som muligt af strømpen trukket tilbage på plads.

Ellers er det jo snart ved at være "De Dage," og grappenissen har begavet os med både pynt, knas og sødt.

Snakken går ofte i mere eller mindre filosofiske varianter af "Hvem er vi? Hvor kommer vi fra? Hvor er vi på vej hen og hvorfor?" — ofte udsprunget fra et mindre filosofisk udgangspunkt, ala "Hvad f*nden laver vi egentlig her, tusinde sømil fra alle livets komfortable goder?" Så er det jo fedt at have en grappenisse.

Ole S

11.12.2000

Midtatlanten

Mandag den 11. december 2000,
Over den midtatlantiske højderygN13°39.8´, W47°31.0´

Uha det går stærkt nu. Godt 2000 sm sejlet, mindre end 800 sm tilbage! En uge endnu.

Spileren trækker os igen jævnt afsted med 6–7 knob, men faldet skamfiles stadig i føringen i mastetoppen så vi må flytte på det et par gange i døgnet for at undgå at det igen files igennem. En uholdbar løsning, men den skal bare holde en uge endnu. Ingen af os har mod på at gå i masten og lave noget bedre — selv med sikre søben (på dæk) ser toppens bevægelser ud til at forudsætte lidt mere end en enkelt søsygepille.

Det bliver varmere og varmere. Solen svitser os midt på dagen og nætterne begynder at blive ubehagelige i det opvarmede stålskrog. Det bliver også vådere og vådere. Lørdag og søndag får vi besøg af et par mindre og et enkelt rigtigt tropisk regnskyl. Alle former for frisk ferskvand er velkomne om bord.

Ole S

14.12.2000

Nord for Surinam

Torsdag den 14. december 2000,
300 sm nord for SurinamN11°32.0´, W54°37.5´

350 sm tilbage!

Der kom mere vind. Tirsdag og onsdag havde vi hård vind til stiv kuling fra øst — grappens yndlingsvind — som bringer os frem med omkring 8 knob. Endnu en flyvefisk fik sig en ubehagelig overraskelse da den efter sin sidste flugt endte sine dage i upåagtethed på et solbeskinnet skibsdæk.

Tidlig torsdag morgen fik vi en konkret påmindelse om, hvorfor båden til enhver tid skal være forberedt på barskere vejr.

En regnbyge opstod ud af intet og den gav os, foruden vand, vindstød af hård kulingstyrke i en halv times tid. Så stivner smilet også på de mere langskæggede kaptajner. Vi kom dog helskindede igennem selv med fuldt storsejl og spilet genua. En håndfuld gispende flyvefisk på dækket kunne bagefter afsløre, at ikke alt vandet var kommet ovenfra.

Her på det sidste stræk til Tobago sejler vi efter et søkort vi fik i afskedsgave ved afsejlingen fra Holmen tilbage i juni. Stor tak til Lars Toft fra S/Y Joyce for kortet. Det er sjovt at tænke på, når vi krydser de gamle positionsafmærkninger: "så, lige præcis nu krydser vi Lars' gamle rute. Han var for nordgående klokken halv fire om morgenen." Fortsat god vind, Lars.

Ole S

17.12.2000

Tobago

Søndag den 17. december 2000,
Scarborough, TobagoN11°09.7´, W60°41.9´

Det var det. Far har taget sin sidste morgenvagt og sagt pænt farvel til Orion, der trofast har vist vej igennem 24 nætter.

Vinden døde sent fredag og vi måtte have dieselhjælp på de sidste 100 sm. Lidt af et antiklimaks efter 4 døgn med gudesejlads og døgnrekord på døgnrekord, men glæden over at være fremme er ikke sådan at slå ud.

Lørdag eftermiddag fik vi selskab af en stor flok Deller. 20–25 individer tumlede rundt under og omkring grappen, lavede formationer og akrobatik. Desværre gad de kun lege med hinanden og ikke med os. Da vi hoppede i, trak de sig tilbage til en passende sikkerhedsafstand/-dybde på 15–20 meter. Nok se, ikke røre.

Mens vi nærmer os Scarborough denne søndag formiddag kan vi høre radio igen for første gang. Jingle Bells og Santa Claus er tilsyneladende et endnu større hit her end i Danmark. Sært. Han må godt nok ha' det varmt den julemand og så er han tilmed "Super Santa, looking for a wife".

Ole S

18.10.2000

Cascais, Portugal Hilsen

Så er det gode skib ankommet til Cascais vest for Lissabon. Et rigmandssted fyldt med ulideligt velfærdssnob, men det er sgu' o.k. efter fire døgn på søen. Selve turen var præget af vindstille og meget motorsejlads. Men hvor er det paradisisk at sejle fra det kolde nord ned syd på, og mærke varmen komme krybende ind under den tykke fleecetrøje. Til sidst stod jeg bare i de berømte underhylere Claus stor og tog i mod os i Cascais med køleren under armen. Den passer.

Status på grappen

Dieselpest: vi laver mange prøver af dieselen i La Coruña og alt slimen var pist forsvundet. Prøver fra toppen af tanken, bunden af tanken og dagtanken det var bare væk, ualmindeligt rart.

Generator: o.k. men arbejder booster løsning.

Alle motor instrumenter stod af: under sejladsen her stod alle motorinstrumenter af. Omdrejningstæller, olietryksmåler, temperaturmåler og gearoliemåler. Spørg os ikke hvorfor. Det er et eller andet med noget stelforbindelse, og det virker igen. Næsten.

KH
Ole C

18.11.2000

Puerto de Mogán

En dag i fly og med taxa på tværs af Gran C. Så ligger hun der. Fandme godt at se hende igen. Sidst vi sås var på den skotske Isle of Arran i juli måned.

Men hvad er det? Hun er ikke den største skude i havnen. Hun er ikke engang i 50-fraktilen!? På afstand ligner Puerto de Mogán enhver anden lystbådehavn, men tættere på opdager man at flåden næsten kun består af fartøjer på 50' og opefter.

I løbet af lørdagen afsejler 8–10 af dem. Hver og en ønskes god tur fra de tilbageblevne med en spontankoncert for 20 tågehorn. Hvor er vores horn?

Pålidelig kilde oplyser i øvrigt at det store flertal af lystbåde drog sydvest på allerede i løbet af sidste uge. Mange af dem for bl.a. at slå et smut omkring Cap Verde øerne.

Ellers er situationen skyfri, 30–35°C i luften og 20 i vandet. Alt i alt ikke ligefrem optimale forudsætninger for en effektiv, målrettet indsats i retning af komme afsted. Vi er alligevel optimister og satser på tirsdag den 21., men først skal der provianteres mad, vand, gas og diesel.

Søndag holder forretningerne alligevel lukket og så kan man jo lige så godt tage på udflugt. Vi kører nord om øen for at få set starten på Arken, den transatlantiske kapsejlads fra Gran C. til St. Lucia. Feltet valgte dog at gå syd om øen, så det blev der ikke mange billeder af. Der skulle ellers have været over 200 både til start.

Samme søndag bliver vi tilbudt en næsten ny 6-personers gummibåd — evt. i bytte for vores næsten nye 3-personers banan-foldebåd. Gummibåden er klart bedre til dykkerformål, men er den også god som landgangsfartøj og kan den stuves lige så effektivt som bananen? Bare beslutningsprocessen ikke forsinker vores afrejse yderligere.

Det vil dagen vise. I modsat fald hører I først mere om 3–4 ugers tid...

Hygge,
/Ole S

21.10.2000

Lissabon, 21. oktober 2000

Lisabon-farvel !?

Vi har lige fået vejrudsigten for den næste par dage som siger halvvind til Maderia med 3-6 Beaufort, så vi overvejer kraftigt på at tage afsted i morgen til Porte o Santo/Madeira. Ellers er båden ved at være sejlklar. Køler virker. Sejl er OK. Der er stadig lidt småting:

Vi har ingen zinkannoder til køleren endnu og får nok ingen her før vi tager afsted så vi må prøve igen senere.

Jeg har købt nogle modstande omkring laderegulatoren og regner med at lave en booster på de Carnariske ør - så vi kan lade batteriet op på 20-30 minutter i stedet for 1-6 timer hver dag(afh af hvor højt vi skal lade batterier op).

Jeg har et forslag omkring dieselregnskab som går pa at vi øger ude-prisen fra 800 kr/andelshaver til 900-950 og så køber vi alt dielsel som "ude-Fælles-diesel". Det vil lette regnskab omkring dette betydeligt.

Ellers er humøret højt selv efter at Capt. Andy tog hjem. Vi tog os en slapper i dag og sov til kl halv tolv - dejligt ikke give den en slapper oven på Anders effektive projektstyrings-stil. Men vi når nok ikke så meget mere - nu når Andy ikke hænger over os så meget mere. Tak for hjælpen Andy :-)

Ellers glæder vi os alle til at der kommer endenu flere Grapies.

Mange venlige Lisabon-hilsner fra Thomas
(De andre er oppe at købe ind til i morgen). :-)

21.11.2000

Puerto de Mogán

Tirsdag den 21. november 2000,
Puerto de Mogán
N??°??.?´W??°??.?´

Det bliver, ikke overraskende, ikke tirsdag vi kommer afsted. Vi fik provianteret det hele, måske lige på nær fløde, kartofler, lampeolie, sukker, svampe, rødvin, champagne, viskestykker, Tobago-gæsteflag, Nutella, pærer, vand, espressokaffe, bradepande, marmelade, mm. Men ellers er vi klar til afgang.

O.k., vi skal måske først lige have repareret MOB-bøjen, lyset i kompasset, lukkebeslagene på lugen, mv., men ellers...

Mht. kompasset må vi endnu en gang konstatere, at (rustfri) stålbolte i aluminiumsemner er en ualmindelig skidt kombination. De korroderer på få måneder til det punkt hvor de kun kan "afmonteres" med boremaskine. I mangel af aluminiumsskruer og gevindskæresæt må vi forsøgsvis montere pæreholderne med siliconelim el. lign.

Mht. MOB-bøjen må vi konstatere, at flamingoskum og epoxylim er en lige så skidt kombination. Flamingoen opløses simpelthen. I løbet af gårsdagen nåede bøjen i øvrigt at blive stjålet af Ukendte Gerningsmænd og genfundet bag et buskads. I mellemtiden var blitzlampen blevet afmonteret, så sådan én må også på sidste øjebliks-indkøbslisten. Ærgerligt.

Den sidste beretning manglede et billede af dykkergruppens nye Zodiac. Det burde være på plads nu. Den er ret fed og prisen var god. Vi byttede ikke bananen væk, så summasummarum er der nu tre fartøjer i den transatlantiske flåde. Hvorvidt den foregåender indehavers besiddelse af den var helt og aldeles legitim, er et spørgsmål vi stadig diskuterer over morgenmaden og det kan vi jo passende bringe et billede af her.

Vi håber vejret er lige så fedt hjemme i DK!   :-)

Hygge,
/Ole S

23.11.2000

Syd for Tenerife

Torsdag den 23. november 2000
Syd for Tenerife
N27°34.1´W15°57.5´

Tja, så kom vi alligevel af sted onsdag ved 18-tiden, medbringende de sædvanlige 480 liter diesel og 750 liter vand.

Der er kun svag vind, men nok til at vi kan gå for sejl indtil solnedgang. Solen går ned mellem 19 og 20 hvorefter det meget hurtigt bliver meget mørkt og meget stjernerigt. Efter solnedgang lagde vinden sig og vi tog sejlene ned og drev natten igennem med nul knob på GPS'en. Ved 6-tiden om morgenen, mens det stadig er bælg mørkt, får vi besøg af en helikopter, der kredser en gang over båden og bader os i projektørlys. Provokerende, men et o.k. event.

Solen viser sin første stråle kl. 07:34 og en ny dag truer. Op ad formiddagen møder vi flere store krigsskibe. Mon ikke helikopteren hørte til et af dem? Der kommer igen en smule vind og vi sætter sejl igen. Farten er behersket, 1 til 2 knob.

Vores vagtskema ser indtil videre således ud:

Der er delte meninger om fast skema kontra rullende skema (hvor vagttiderne forskydes fra dag til dag), men indtil videre kører vi med det faste skema.

Lidt op ad dagen må Morten i gang med et rigtigt lortejob. Yikes. "Det er sådan noget, man helst glemmer."

Jamen her er så et ferieminde, Morten:

Heldigvis kan man ikke gengive lugten her på siden.

Vinden lægger sig igen og vi tøffer af sted for motor det meste af dagen. Det er skyfrit og meget varmt.

Ole S

24.11.2000

Sydvest for Tenerife

Fredag den 24. november 2000,
Sydvest for Tenerife
N26°52.3´W17°18.7´

Det blæser op i løbet af natten og vi løber komfortabelt for 6–7 m/s. Søerne er endnu små men med vinden ind fra agter ruller båden alligevel tilstrækkelig meget til at de færreste kan sove fra det. Det må vi nok hellere se at vende os til.

Ved middagstid er der bid på den tykke line. En guldmakrel også kaldet en Dolphin Fish på 2–3 kg bliver turens første fangst. Desværre har vi kun én spand om bord og den var i også i brug i går.

Spand eller ej, Thomas får med ris og Bechamel konverteret kalorius til et sandt gudemåltid. Mums.

Et par timer senere er der igen bid, men denne gang får den vristet sig fri. Noget af den hænger dog stadig fast på krogen. Det viser sig at være en hvid plastikpose.

Det blæser mere op hen på eftermiddagen og vi skyder god fart med genuaen spilet til luv. Måske når vi alligevel til Caraibien.

Ole S

25.11.2000

Nord for Endeavour Bank

Lørdag den 25. november 2000,
Nord for Endeavour Bank
N26°17.1´W19°23.0´

Det blev en hård nat. Båden ruller meget og de færreste får sovet. Mellem 01 og 02 er alle mand på dæk for at bjærge genuaen, som er gået i bekneb i rullerebet.

Vi fortsætter natten ud med fuldt storsejl og cutter, hvilket giver en rolig sejlads men en stærkt luvgirig balance, dvs. der skal arbejdes hårdt ved roret.

Ole S

28.11.2000

Nord for Cap Verde

Tirsdag den 28. november 2000,
360 sm nord for Cap Verde øerne
N23°24.2´W23°48.4´

Søndag går det derudaf. Vi har god, stabil vind og holder 6–8 knob det meste af tiden. Genuaen spilet til luv og storsejlet fikseret med bomnings-preventer giver en rolig og sikker lænsesejlads. Til gengæld kan vi ikke lave hurtige ændringer i kurs eller hastighed hvilket gør fiskefangsten mere besværlig. Vi mister en wobler på en hidsig krabat, der ikke vil følge med i vores tempo og vi kan ikke nå at få farten ned.

Mandag bliver på mange måder en begivenhedsrig dag. Vinden lægger sig. Og kommer igen. Og tager næsten turen hele kompasset rundt. Jesper og Ole C lander middagsmaden, som atter består af 2–3 kg guldmakrel. Billedet viser ikke hele sandheden — i vandet er guldmakrellerne skarpt, metallisk blå og gule på ryg og bug, men når de landes mister de farven næsten øjeblikkeligt og efter et par minutter har de samme farve som dem man typisk ser hos den hjemlige fiskehandler. Senere ser vi en flok på fire af dem i selskab med en stor, brun havskildpadde. Padden viser sig at være lidt af en linselus, der bl.a. koster Morten en hel del film.

Senere igen får vi følge af en delfinflok på 8–10 individer, der forchecker vandet for os. Og som om det ikke var nok for en dag, får vi som afslutning besøg af en ret stor hval. Den er sort og omtrent lige så lang som båden. Maria checker "Hvaler og Delfiner" og mener det må være en sejhval eller en pukkelhval. Den kredser et par gange omkring os og puster ud.

I dag, tirsdag, fortsætter festen da der ved 11-tiden dukker to brune hvaler eller delfiner op og følger os på vej en halv times tid. De er nok 3 meter lange, slanke og med lange næb. I følge bogen kunne det være et par velvoksne øresvin. Denne gang hopper vi i baljen for at få et bedre kig på sagerne. De er kun 15–20 meter fra os. Der er ved at gå fuldstændig Jacques Cousteau i turen. Bare vi dog havde et undervandskit til et af kameraerne.

Dagens dårlige nyhed: vandtank 3 løber tom. Vi havde ellers beregnet at der mindst skulle være 125 liter tilbage i den. Hvordan kunne det ske? Er de øvrige fem tanke også kun halvfyldte? Perspektiverne i at kunne løbe tør er ganske dystre.

Ole S

Cascais, Portugal

Hilsen

Så er det gode skib ankommet til Cascais vest for Lissabon. Et rigmandssted fyldt med ulideligt velfærdssnob, men det er sgu' o.k. efter fire døgn på søen. Selve turen var præget af vindstille og meget motorsejlads. Men hvor er det paradisisk at sejle fra det kolde nord ned syd på, og mærke varmen komme krybende ind under den tykke fleecetrøje. Til sidst stod jeg bare i de berømte underhylere Claus stor og tog i mod os i Cascais med køleren under armen. Den passer.

Status på grappen

Dieselpest: vi laver mange prøver af dieselen i La Coruña og alt slimen var pist forsvundet. Prøver fra toppen af tanken, bunden af tanken og dagtanken det var bare væk, ualmindeligt rart.

Generator: o.k. men arbejder booster løsning.

Alle motor instrumenter stod af: under sejladsen her stod alle motorinstrumenter af. Omdrejningstæller, olietryksmåler, temperaturmåler og gearoliemåler. Spørg os ikke hvorfor. Det er et eller andet med noget stelforbindelse, og det virker igen. Næsten.

KH

Ole C

Krudtløbsvej

fredag den 30. juni

	Få timers søvn. Fælles morgenmad kl. 0700. Det er koldt med regnvejr og blæst og kulingvarsel for alle farvande. Bliver det mon idag?
	Det tager tid at stuve alt af vejen og vi mangler stadig at færdigmontere søgelænderet og spilerbommen. Der er tilsyneladende mindst én, der stadig tror på det.
	Kl. 1200 præcis ... ok så ved syvtiden da, er alt endelig klappet og klart. Maria var forbi (igen) men måtte sige farvel en halv times tid forinden.
	Det er Lars fra det gode skib "Joyce," der kaster den sidste fortøjning og ønsker os god rejse.
	Og så er det ellers adjø Krudtløbsvej. Goodbye København. Hello, world!
	Efter mere end to måneders istandsættelsesarbejde er det lidt uvirkeligt, at Grappen endelig sejler igen. Det må være mærkeligt for dem, der først skal påmønstre senere.
	Vi sejler lidt nordpå. Det blæser meget, men vandet er rimeligt fladt. Alt -- og jeg mener alt -- ombord fungerer perfekt. Gustav bliver "lagt i seng" med søsygemiddel.
	Anløber Rungsted havn ved halvtolvtiden. Søværnets øvelsessejlskibe "Thyra" og "Svanen" ligger fortøjet på gæstekajen. Vi lægger os forsigtigt ind bagved. Det blev en lang dag.
		lørdag >>

Rungsted

lørdag den 1. juli
	Sen morgen i Rungsted havn. Klargøring omgivet af luxusmotorbåde. "Thyra" og "Svanen" er for længst stukket til søs. Anders og Gustav siger godmorgen til familien And.
	Vi har god vind og et par timer senere har vi Kronborg om bagbord.
	Vi møder flere og flere sejlskibe. Der må være et sejlskibstræf under opsejling.
	Lise fotograferer flittigt den øvrige besætning. Fra venstre er det Lars, Ole 1, Gustav, Trine, Karin (ved roret), Ole 2 og Morten.
	Gustav er rigtig i sit es med 7 legeonkler og -tanter.
	Morten affyrer sin nye Canon og vi aftester det nye mahognimøblement i cockpitet.
	Det bliver en lys nat. Smuk men uden de store begivenheder.

Skagen I

søndag den 2. juli
	Morgenstund har guld i mund. Big time. Det bliver en solrig men vindfattig dag.
	"Uooh, hvor kom den fra?!" Det er Morten og Karin, der studerer billederne fra i går.
	Vi møder flere og flere sejlskibe. Der må være et sejlskibstræf under opsejling.
	Lise fotograferer flittigt den øvrige besætning. Fra venstre er det Lars, Ole 1, Gustav, Trine, Karin (ved roret), Ole 2 og Morten.
	Gustav er rigtig i sit es med 7 legeonkler og -tanter.
	Dagen slutter i Skagen havn. Deres Udsendte koder flittigt på disse sider.

Skagen II

mandag den 3. juli

Mandag morgen bliver brugt til de sidste forberedelser før den lange tur over Nordsøen: alle tager et sidste og forhåbentligt langtidsholdbart bad, samt foretager indkøb af ferskvarer (brød, æg, kød og grønsager) i mængder som uerfaren sejler ville påstå kunne mætte besætningen i flere måneder. Vejroversigt samt søkort bliver studeret fligtigt. Vinden kommer fra nordvest, så øv vi får modvind og skal krydse, men humøret er højt for solen skinner og vi er på vej. Aftenens menu står på hjemmelavede burgere med cola og øl til.