En dag i Jan Vilhelmsen’s liv.

Jeg har i 40 år sejlet rundt i det lille ’gadekær’ = Roskilde Fjord,
Kattegat og Østersøen. Nu er det endelig lykkedes at komme ud
på de store vande takket være ’Grappen’. Hvordan er oplevelsen
så ?

Der anvendes 1 til 2 dage på indkøb af proviant, diesel og vand.
Flerer timer på at klargøre alt på dæk. Hver ting har sin plads. Alt
skal surres. Motor kontrolleres. Sejlplan indlægges på computeren.
Kaptain Bent har sørget for at alle søkort ligger på 2 PC’er – Den
ene er backup.

Endelig afsted. Vi har sat sejl og gaar sydpå mod Palawan. Vinden
er foran for tværs og aftagende fra 5 sekundmeter. Jeg har vagt,
og kan betragte den smukke solnedgang. Da solen er væk
mangler jeg noget at styre efter, og pludselig er de der, 2 klarer og
2 svage stjerner, som tilsammen danner et kors. Jeg må knibe mig
i armen – her sidder jeg på 12’te breddegrad og styrrer mod
sydkorset. Vild – endnu en drøm er opfyldt.

Vinden lægger sig til 0 og motoren startes. Daniel er gået ned i
pantryet og fikser et eller andet sammen ud fra de forskellige dåser
med fremmedartede navne der var indkøbt i Subic. Det er nu 8
dage siden, så de friske grøntsager, rådnet væk for lægnst. Vi fik
fat på lidt tomater og frugt i Puerto Galera i går. Men alt har en kort
holdbarhed UDEN køleskab!

Mælk og smør er langtidsholdbar. Det skal bruges, når det er
åbnet og smager (efter min mening) forfærdeligt. Men til trods for
solceller er der ikke el nok til at drive et kløleskab kontinuerligt.
Men det Daniel får fikset sammen smager faktisk udemærket. Han
spiser bare ikke noget selv! Et par timer i gryderne og 45 grader i
kabysen sammen med nogle gevaldige dønninger har helt ødelagt
hans appetit. Blot det at bruge 5 minnutter til at checke position er
nok til at jeg må passe på at sveden ikke drypper ned i tastaturet.

Vi nærmer os nogle øer, så vi må sætte farten ned for at vente på
at det bliver lyst nok til at finde ind mellem korallerne. Det tager
flere timer at finde et sted, hvor vi kan kaste anker uden at
ødelægge nogle koraller. Efter en svømmetur falder alle i siesta
mode.

Det er nu min maddag, så jeg henter ’Frøken Jensens’ kogebog og
allerede efter 4 timer har jeg bagt mit første franskbrød i mit liv.
Endnu en milepæl er sat. Men næste gang vil jeg nu se efter hvor
mange opskriften er til, så der er mad til alle.