 |
|
|
|
|
Hjem
Fortælling
|
Rejsebeskrivelse 9
Rangiroa Tuamuto atollerne Min morgen styrevagt, fra kl. 7.00 - 10.00 er i fuld gang, da vi ser Rangiroa for første gang i horisonten, det er planlagt vi sejler igennem passet i atollen kl. ca.9.00. At sejle i Tuamuto atollerne kan indimellem være svært og farligt, besætningen føler der er styr på indsejlingen, vi er 100 % klar til aktion. Atollen er nu helt synlig, herude i midten af Stillehavet ligger paradis. Hvide sandstrande så langt øjet rækker med masser af palmer, på den ene side store bølger der vælter ind over korallerne, på den anden side helt stille vand der minder om en lagune, denne atol Rangiroa er verdens næst største atol, et fantastisk syn. Ved indsejlingen står jeg med tungen lige i munden og fuld koncentreret, alle sanser er i beredskab at det er et farligt sted at sejle, bliver vi påmindet om ved indsejlingen, på revet står en stor katamaran, de havde ikke styr på indsejlingen, det får vi....forhåbentlig. Vi bliver budt velkommen til Rangiroa, af en flok meget store delfiner, disse dyr springer foran kølen mens styrmanden, står med koncentreret blik og tungen lige i munden, for at undgå de fantastiske korreler og de hvide sandstrande, det sidste sted en båd skal ende.... Vi ligger til anker på samme sted, som den tidligere besætning lå, et fantastisk sted lige uden for et af de mest luksuøse hoteller i Tuamuto Atollerne, vi bruger deres badebro, drikker deres øl og lader som om vi er en del af hotellets gæster :) det eneste der adskiller os, er vores primitive beklædning, men det går nok.... Hotellet er rammen om en god lokal aften, med masser af mad, rå fisk - stegte fisk - skaldyr - masser af gode salater og mange andre lokale retter. Det hele krydret med lokal dans, udført af lokale specialister, disse lokale dansepiger kunne selvfølgelig ikke lade os Danskere være i fred, inden vi fik set os omkring var Anders, Jonas og jeg i gang med, at lære den lokale dans til stor morskab, for alle de lokale dansere og de 50 spisende gæster. Det var en rigtig sjov aften, hvor vi endnu en gang var blevet til grin, i vores desperate forsøg på at lære de lokale hvordan man danser :) Top Dive er dykkercenteret der ligger helt ned til vandkanten, jeg har 4 dyk tilbage ud af det 10 turs kort jeg købte på Moorea, op i dinghyen ind mod stranden med de mange palmer, som står i baggrunden på atollen, vandet er krystalblåt og ingen vind bevæger sig...nu skal der bookes noget dykning. Dykkerinstruktøren lyser op da jeg viser ham mit certifikat, nu havde han i meget lang tid været alene i centeret og havde i den sidste periode "kun" dykket med open water dykkere. Inden jeg havde set mig omkring var der booket til næste morgen, dybde dyk til 40 meter, kun ham og mig det skulle nok blive godt...Erik som han hedder er Franskmand og driver nu dette center på 4 måned, en rigtig glad mand med masser af humor, lige en dykker for mig. Op i centerets store gummibåd og så er det bare derudaf, ud over vandet i stor fart med den lokale boatdriver ved den store 75 hk. motor, lige en opvisningstur forbi Grappen og vi er på vej imens vi "flyver" igennem passet, boltre delfinerne sig ude foran båden...whauu..det bliver godt.... Ned i dybet vi glider, Erik og jeg, det varer ikke længe før vi får selskab af et par Whitetip Reefshark på en meters penge, op af dybet langs koralvægen glider elegant en kæmpe Eagleray, vi ligger nu på de 35 meter mens vi nyder synet af denne elegante og fascinerende Eagleray, den er lige henne at kigge, til de to fremmede i vandet, før den svømmer videre ud i det blå. Vi har igennem hele dykket følgeskab af 2-3 Whitetip shark, der er masser af farvestrålende fisk i alle mulige afskygninger og størrelser, jeg nyder virkelig dette dyk, imens mine tanker går til mine instruktørkandidater og Diveshoppen, som må dykke i det kolde vand i Danmark, imens jeg ligger her ude midt i Stillehavet, i 30 graders varmt vand og boltre mig, sammen med masser af hajer -Eeagleray - Stingray - Delfiner - Mantarays - store Barracudaer - Tricker fish ja... jeg kunne blive ved, men okay... ingen bad feelings her fra :) De næste par dage går med 3-4 dyk om dagen, jeg er ombejlet...en Fransk instruktør som gerne vil dykke nogle mere spændende dyk end de sædvanlige dyk samt en besætning som gerne vil i gang med deres dykkeruddannelse. Ken og Monica knokler med de forskellige øvelser under vand, ivrige efter at udføre dem så godt som muligt...det kører fantastisk efter de obligatoriske dyk, er de nu klar til store dykkerudflugter, dog mangler Monica lige det sidste dyk før hun kan kalde sig Open Water. Jonas har været sine dyk igennem og kan nu kalde sig Advance dykker... tillykke til alle.. Nu skulle der ses hajer... mente Ken, og det blev der 4 store Silvertip shark og 4 dykkere, så det gik lige op hvis hajerne blev sultne :) disse pragtdyr havde en længde på ca. 3 meter og kom så tæt på, at jeg tog mig selv flere gange i at række ud efter dem, hvad fanden har jeg gang i.... sidder her på 20 meter og prøver at klappe en Silver tip reefshark på 3 meter...ja... man kan jo vænne sig til lidt af hvert, men fedt var det og en kæmpe oplevelse.... Jah..jah... var man dog bare i Fransk Polynesien, nærmere betegnet Rangiroa en Tuamuto atol hvor varmen brænder på ens krop og hvor vandet er 29 grader ...hverdag, hvor udsigten er hvide strande og massevis af palmer , kølige drinks på fordækket og tonsvis af oplevelser farende igennem hovedet...så tror jeg, man har overskud til at klappe Whitetip reefshark med en længde på 3 meter. :=) jeg vender tilbage til hajerne i morgen....nu skal der klappes...... Kim Jacobsen Rangiroa
|
Fortælling
