Rejsebeskrivelser

Bugten set fra bjergkammen. Bugten set fra bjergkammen.

Snorkeltur, Hanamoenoe Bay, Tahuata, Marquesas.

Fisk i harmoni, et roligt åndedræt, solens reflekser, dagens snorkeltur er netop startet. En underskøn klovnefisk promenere forbi min maske. Det er som om den fornemmer, at den bliver beundret. Flere sjove fisk dukker op. Ingen af dem ligner de fiskearter vi nød i det Caribiske hav. De er ikke bange og rider med strømmen nysgerigt forbi mig. Hvad mon de tænker ?? Under overfladen i denne blå verden finder jeg ro og nyder dette fristed når livet på båden er tæt og hektisk. I timevis kan jeg svømme rundt og studere havets unikke liv og des forunderlige væsener.

I overfladen drømmer jeg tit . Tænk hvor skønt det ville føles, hvis man for en kort stund kunne være en lille gul søhest Så kunne man ride rundt under de store klippeformationer og blæse drillebobler på bugtens fisk og lege gemme i smukke levende koralvifter. Det kunne også være helt fantastisk, at blive forvandlet til en kæmpe stor rokke med sylespids hale og blåplettet ryg . Dagen lang ville jeg svæve af sted majestætisk, lydløs og elegant tæt på sandbunden og søge de varme strømme. Jeg ville glide hen over søanemonernes lyserøde "fingre" og lokke dem til at kilde mig på maven. På vilde dage ville jeg svømme synkront i flok med mine rokkevenner, lave flik flak og vende mig, som en pandekage i luften, over havets vandoverflade. Suk, i dag er jeg bare en snyde havfrue med plastisk finner og sugerør, men livet fra denne vinkel er nu også ganske dejligt. Små hidsige sølvgrå fisk bider blidt i mit venstre ene lår. Bidene kilder og laver små prikker i mit tykke lag af crema sol aqua residente. Mon cremen smager dejligt eller har jeg bevæget mig for lang ind på miniputfiskenes hemmelig territorium ??. Jeg tager en dyb indånding og dykker ned for at udforske livet mellem 2 store klippeblokke. En prikket kuffertfisk overaskes af mit uventede besøg, nær dens hule, men den er heldigvis for nysgerrige til at gemme sig. Tre nye væsener kigger frem fra de smalle sprækker. Vandet omkring mig fyldes med bitte små bobler. En større bølge har netop ramt klippeblokkene oppe ved vandoverfladen og de tynde, men kraftige strømhvirvler suger mig ind mod klippevæggen. Jeg får et kort glimt af en giftig rød Lionfisk og to sovende pufferfisk, men mine luftdepoter tømmes desværre hurtigt og jeg må søge op. Jeg flyder langsomt videre. De mange fisk under mig er fuldstændig upåvirket af min tilstedeværelse. Farver, former, nuancer og mønstre er helt ubeskrivelige. Nogle af fiskene ligner fuldstændig dem fra Disneys tegnefilm, andre er som taget ud af skøre børnetegninger og fri fantasi. Nogle arter er små svømmende kunstværker, fyldt med små finesser og raffinerede detaljer. To grå skikkelser dukker op i klippevæggens skygge . Wauw, har vi spottet hajer ?? Et kort glimt er desværre ikke nok til at kunne vurdere hvad det var som kiggede op fra dybet Jeg smiler roligt til Jesper og sammen beslutter vi at det var to store flinke fisk. Adrenalinen pumper altid lidt og øjet søger mere, mens fantasien arbejder og vi svømmer videre. Tæt ved stranden opdager Ole en stor blæksprutte, der prøver at gemme sig under en alt for lille sten. Den er helt orangerød og dens hoved er kælkebakkeformet, rundt og højt. Dens to store øjne ruller langsomt rundt. Roligt ligger den og forsøger at finde nye huller og sprækker hvor den kan pille med sine mange arme. Den ved ikke, at vi ligger i overfladen og overvejer at krydre de sædvanlige dåsemiddage med frisk sugekoppekød. Jesper henter harpunen i dinghyen, mens Ole ihærdigt prøver at fastholde spruttens position. Ingen på båden har blækbørge fisketegn og dens store størrelse gør ikke missionen mindre udfordrende. Jesper bliver i dinghyen for at få varmen. Vi har snorklet i næsten 2 timer nu og selvom vandet er varmt, så bliver musklerne alligevel trætte og kolde. Han spotter delfiner tæt ved Disalagraptus og råber vi skal komme op, så vi kan sejle ud mod dem. Jacob og jeg flyver op i gummidingyen, men Ole vælger at blive i vandet og samle mod til den store spruttefight. En lille flok delfiner har søgt læ i bugten og svømmer roligt rundt mellem bådende. Vi sejler helt tæt på flokken med gummijollen, men lyden fra vores motor skræmmer dem lidt. Vi slukker og driver rundt i bølgerne. Flokken vender tilbage og kommer ret tæt på. Selvom vi har set mange delfiner de sidste 10 måneder, bliver jeg aldrig træt af at observere havets mest legesyge artister. Delfinerne svømmer længere ud i bugten og vi beslutter os for at vende tilbage til Ole for at se om han har taget kampen op med kæmpesprutten. Et godt stykke fra klipperne ser vi Ole plaske rundt i vandet. Han ser helt vild ud i ansigtet og man kan se at han har kæmpet længe med de mange stærke arme og sugekopperne. Han har skudt blæksprutten i hoved med harpunen, men umiddelbart ser det for os ikke ud til at påvirke den. Stolt råber han "Den er død", men hans sikkerhedsafstand fra harpunspydet og de mange vilde arme for os til at tvivle. En stor blæksky skimtes i vandet. Den er ved at være træt, men den er sejlivet og vil gerne undgå køkkenbordet og skålen med marinade. Vi kæmper kejtet med "det store bløde monster" og har tydeligvis ikke rigtig styr på teknikken. I vores fiskebibel har vi læst mange skræmme historier om giftig blæk, voldsomme bid og farlige kæmpe sugekopper. Hvad er det dog vi har rodet os ud i ?? Blæksprutten er fortsat kongen i vandet og mens vi fumler rundt øjner den chancen til at suge sig fast under vores gummidinghy. Ups, hvad gør vi nu ?? Ingen har umiddelbart lyst til at dykke ned og flå den af, men det lange harpunspyd der forsat går tværs gennem dens hoved kan nemt prikke hul i gummigrappen. Nu skal der handles hurtig. Vi beslutter at søge råd hos en fyr fra Galapagos der er gast på en fransk båd i bugten. Motoren bliver sat i gear og 4 uerfarne havturister råber Pablo i kor. Da vi nærmede os den franske båd stod Pablo og grinede. What´s wrong. Une Pulp , une grand pulp la.. Dykkermasken røg hurtig på og Pablo forsvandt i et mægtig spring ned i vandet. Få sekunder efter kom han op til overfladen med hænderne fulde af sprutte. Wauw. Hans teknik var hurtig og sikker. Hans faste greb viste, at han havde respekt for dens kraftige mund. Han tvistede hovedet rundt på den næsten ét meter lange sprutte, som et skruelåg igen og igen. Blækken flød og blækfisken skiftede farve som et trafiklys. Først hvid, så prikket, så rød og til sidst gråblå. Han tømte dens hoved for diverse indvolde og fandt hurtigt den kraftfulde mund som lignede et stort papegøjenæb. Imponeret kigget vi på og rørte forsigtig kopperne på de livlige arme. En blæksprutte er trods den sjove form og gummiagtige hud virkelig flot og meget fascinerende Kaptajnen på den franske båd, Didje, havde samlet en masse søpindsvin og tilbød os en smagsprøve. Jesper og Jacob takkede pænt nej, da de så lidt orange kød flyde rundt på en ske. Ole og jeg slugte modigt skeens indhold, men takkede derefter nej til flere smagsprøver. Pøøj for en gang saltvandsmos. Pablo gav os nogle gode tilberednings tips til sprutten inden vi stolte, men lettede sejlede tilbage til Disalagraptus med byttet. Dens store krop og de otte (7½) arme blev flittigt renset i køkkenvasken med salt- og ferskvand. Det store spækbræt kom frem og uspiselige dimser blev skåret fra. Derefter fik den lidt tæsk på dækket og en halv time på blusset i en stålgryde. Til sidst skar Ole den i småstykker og svitsede den på panden i citronsaft og hvidløg. Aftenens menu : Friskfanget blæksprutte en mas!!!! Delfinerne sprang stadigvæk i bugten da solen gik ned. Endnu en dag her på Marquesas er slut. Jeg er træt og mættet af eventyr. Om lidt vågner stjernerne og månen. Jeg vil tælle stjerneskud fra min køje indtil øjnene lukker i. Sikke en dag, hvad skal jeg dog drømme???