Thomas Mygind

ThomasDa jeg var lille voksede jeg op i trygge omgivelser i Hornbæk. Jeg gik i skole og opførte mig som en ordentlig samfundsborger - Men en dag kom jeg til at læse en bog af Troels Kløvedals, som handede om at sejle Jorden rundt. Det skabte en masse drømme som senere skulle manifestere sig i Grappe-projektet. Det endte dog forinden med at jeg fik min uddannelse som kemiingeniør og at jeg tog til Jylland for at arbejde. Efter nogle år i Jylland ringede en ven til mig fra Australien hvor Anders sagde at jeg skulle komme ud til ham og sejle. Det var en svær beslutning - men jeg tog afsted - væk fra mit borgerlige liv. Turen gik lige ind i hjertet af den Indonesiens mystik og senere i Grækenlands smukke forår.

Derfor endte det med at jeg købte andel nytårsaften 2000 - i en alder af 30 år. Jeg tog orlov fra arbejdet som kemiingeniør og tog på en endnu større tur over atlanten og til Caraibien i 2001-2002. Det var den mest fantastiske tur jeg nogensinde har prøvet og den fortryder jeg aldrig.

Nu er jeg dog blevet mere fornuftig igen og skal til at være mere rigtig samfundsborger, så nu har jeg beslutttet mig for at blive familiefar, at blive gift osv. Derfor har jeg ikke længere tid til at være med på de store ture. Det eneste jeg håber at have tilbage er de gode venskaber og de tætte kontakte jeg har fået til dem jeg har sejlet med igennem de gode tider.