Nyt togt i Stillehavet 2004

Efter togtet i Fransk Polynesien i 2001/-02 er Kim og Helene nu i færd med at planlægge det næste store togt for Disalagraptus. Turen kommer til at gå nordover, via Great Barrier Reef til Mikronesien.

Med Kim om bord vil togtet sikkert igen byde på rige muligheder for oplevelser under havoverfladen. Der vil være kompressor og dykkerflasker om bord.

Rute

Ruteplanen for Disalagraptus er aldrig helt fastlagt før den bliver ført ud i livet, men i grove træk forventer vi at første halvår af 2004 forløber nogenlunde således:

  • Fra New Zealand til Austaliens østkyst, f.eks. Sydney,
  • Nordpå til Brisbane og Frasier Island,
  • Videre et par måneder langs Great Barrier Reef,
  • New Guinea,
  • Salomon Islands, og
  • Marshall Islands/Mikronesion/Palau.

Gaster søges!

Hvis du nu har fået interesse for at komme med til Mikronesien, så henvend dig. Send en e-mail til info@grappen.dk eller ring til Helene på 21 68 08 42.

Der vil være pladser om bord fra januar 2004 og frem til -- hvem ved?

Du skal have lyst til at deltage aktivt i fællesskabet om bord og være komfortabel sammen med andre mennesker på begrænset plads. Det er til gengæld ikke en forudsætning, at du har erfaring fra anden langturssejlads. Det skal du nok få. :-)