Puerto de Mogán
Det bliver, ikke overraskende, ikke tirsdag vi kommer afsted. Vi fik provianteret det hele, måske lige på nær fløde, kartofler, lampeolie, sukker, svampe, rødvin, champagne, viskestykker, Tobago-gæsteflag, Nutella, pærer, vand, espressokaffe, bradepande, marmelade, mm. Men ellers er vi klar til afgang.
Mht. kompasset må vi endnu en gang konstatere, at (rustfri) stålbolte i aluminiumsemner er en ualmindelig skidt kombination. De korroderer på få måneder til det punkt hvor de kun kan "afmonteres" med boremaskine. Mht. MOB-bøjen må vi konstatere, at flamingoskum og epoxylim er en lige så skidt kombination. Flamingoen opløses simpelthen. I løbet af gårsdagen nåede bøjen i øvrigt at blive stjålet af Ukendte Gerningsmænd og genfundet bag et buskads. I mellemtiden var blitzlampen blevet afmonteret, så sådan én må også på sidste øjebliks-indkøbslisten. Ærgerligt.
Vi håber vejret er lige så fedt hjemme i DK! :-) Hygge, |