 |
|
|
|
www.grappen.dk
 Fortælling
Caraibien 2001
Los Roques |
|
Hjem
Fortælling
|
Caraibien 2001 Los Roques, Maria & Jesper
Nu lidt om vores bedrifter på Los Roques. Vi har lige haft 3 vidunderlige uger på de fantastisk smukke Los Roques øer. Jeg tror ikke jeg nogensinde har set så flot et ørige fyldt med rev, kridhvide sandstrande og tusindvis af små laguner med turkisblåt vand. Los Roques er en nationalpark og derfor er samtlige 80 øer, naturen og dyrelivet fredet. Kun få af øerne er beboet og kun hovedøen har en lille landingsbane hvor små og ”store” fly bliver guide på plads af en lille solbrun kortbenet mand i bar mave og blomstrede surfer shorts . Turismen har fundet vej hertil, men heldigvis kun på få af øerne i form af små posadaer ( guesthouses ) og lidt restauranter. Når man er så heldig at besøge dette enorme flotte ørige med egen båd, åbner det uendelige muligheder for at se og opleve det ene skønne uberørte sted efter det andet. Jespers fødselsdag blev fejret på en lille ø ved navn Francesqui. Fra morgenstunden blev han forkælet med boller, frugt og amerikanske pandekager fyldt med sirup. Derefter gik den vilde pakkeskatteleg med gåder og ledetråde hvor han skulle finde, gætte og trykke pakker. En ynglingsdisciplin som han er ret skrap til.
Hen på formiddagen på Jespers fødselsdag kom han stolt drønende hen til båden. Han strålede mens han råbte "Kong Neptun er i godt humør i dag" . I hans højre hånd havde han en stor rød netpose med ni flotte hummere og vi købte til hans store overraskelse alle ni. Jesper var ellevild…
Da der lå to kogte hummere på salonbordet røg sejlerjakken. Teknik og taktik var fundet og stolt, men koncentreret fik Jesper gjort kort proces med de sidste syv. En time senere fik hele grappeholdet serveret store grillede hummere tilsat kold champagne og hvidvin! Grapperne havde skrevet en sjov sang til Jesper og vi hyggede os til sent ud på natten. Fødselsdagssangen med instrumenterne var også blevet udviddet i dagens anledning og inden klokken slog tolv midnat havde vi sunget den i mange tossede versioner, men med tredive forskellige omhyggeligt udvalgte instrumenter. Det var en stor dag i nogle ubeskrivelige og uforglemmelige rammer.
Det var en fantastisk oplevelse at flyve, svæve og være snurretop over et imponerende ørige i tusinde smukke farver. Da jeg en halv time senere landede sikkert på jorden, grinene og euforisk tog en spændt Jesper imod mig. Nu var det hans tur og få instrukser senere skød han i bedste raketstil af fra landingsbanen. Der blev holdt fast i de skrøbelige stænger da hjulene slap jorden ,men kort tid efter var roen og modet tilbage og han fik skudt nogle flotte ø og båd shots og et fedt "been there, done that" selvportræt. Birgitte og Ole fik også lyst til få vinger og fik efterfølgende 20 minutter hver under skyerne som luftakrobater. Om aftenen spiste vi på pilotens restaurant og fik tun-carpaccio og de lækreste tunbøffer grillet i sorte sesamfrø. Mums siger jeg bare... I de 3 uger vi var på Los Roques fik vi simpelthen smagt så meget fantastisk mad. En dag da vi var ude at snorkle prøvede vi at lede efter levende konkylier. Der gik ikke lang tid før vi havde fundet fem store. Vi havde før set en masse gamle tomme konkylie-skaller foran nogle fiskerhytter, så Jesper og jeg tog disse levende konkylier, med hen til øens eneste beboer, en lille fisker men kun tre tænder i munden og spurgte om man kunne spise dem. Han fortalte os selvfølgelig først at vi var i en nationalpark og alle dyrene her var fredet. For få år siden var der så mange der fiskede konkylier på Los Roques at flere arter var ved at uddø, så derfor havde man lavet en lov der skulle passe ekstra godt på disse kæmpe store flotte konkylier. Vi var straks parate til at putte dem tilbage i havet, da den gamle søde mand med et stort smil sagde at han gerne ville hive kødet ud af konkylierne, hvis vi lovede ikke at tage flere. Han sagde også at de smagte himmelsk og da vi et par timer senere til aftensmaden overraskede de andre med små konkylie-bøffer, må jeg tilstå at han havde ret. En Konkylie består af én stor muskel og den skal bearbejdes en del før man kan tilberede dem. Vi måtte derfor i gang med den store trækølle og et spækbræt. Vi blev utrolig gode venner med den søde gamle fisker, der nok også savnede lidt selskab ude på sin lille smukke ø Carenero. Vi oplevede så meget på Los Roques og det er svært at sætte ord på det hele. Bare på en enkelt morgensnorkeltur svømmede vi synkront med en gigantisk flok koralfisk i alle regnbuens farver. En kæmpe mørkegrå Stingray (rokke) på 1,5m med blå og grønne prikker svævede tæt forbi. Et par ”Kartoffelkoraller” skiftede farve når de blev ramt af solens stråler og Juletræskorallerne krøb ind i deres huller når vi forsøgte at kilde dem. Vi kunne snorkle i timevis og alligevel hele tiden se nye sjove skabninger. Havet er et vidunderligt forunderligt sted fyldt med liv og hemmelige skatte. Ved et uheld fik Jesper en eftermiddag en Porchipinefish (Pindsvinefisk) på fiskekrogen. Den kan ikke spises, så vi forsøgte at pille krogen ud af dens mund inden den skulle sættes tilbage i havet. Den blev arrig og spruttede løs mens den fyldte sig selv med luft. På få minutter blev denne søde almindelig grå fisk forvandlet til en kæmpe rund fodbold med pigge. Vi var bange for at den skulle eksplodere, men kunne ikke lade være med at grine af dette skøre hidsige væsen med indbygget luftpumpe. Krogen kom endelig ud og efter et forsigtig løft med et par svømmefødder blev den lille fyr søsat igen. Den flød rundt et par minutter som en stor badebold på bølgetoppene. Til alles store glæde lukkede den hurtig op for nogle små smarte ventiler og luften og den skræmmende forklædning forsvandt. Et sjovt, men meget usædvanlig besøg fra den blå verden var slut. (red.: hvor er billederne?!) |
Båden blev endevendt både oppe og nede. Grapperne havde gemt et bodysurfbræt til ham under bådens eget surfbræt. Han syntes det var svært at løse den gåde de havde givet ham, der sagde "at der var én på båden som havde fået en lille." Efter pakkesjov røg vi ned i nogle havkajakker og padlede hen til en "for skøn" lagune hvor vi spillede ”killer” kajakpolo til armene var ved at falde af.
Ingen af os tænkte lige i dette øjeblik at hummerne i nettet selvfølgelig var spillevende og det godt kan være lidt af en udfordring at få aflivet ni store kraftfulde krabater i et lille varmt skibskøkken med kun en stor gryde. Med store rynker i panden fik Jesper klippet et sæt følehorn af den første fortumlede hummer i køkkenvasken. Et knivtangs cut var desværre nødvendigt for at få plads til den i gryden, men hidsig det blev den og den kraftfulde hale med pigge og skarpe kanter fløj rundt. Iført rustning, i form af sejlerjakke og havehandsker gik Jesper nu for alvor i krig, men kampen tog til for det stakkels dyr fik flere kræfter af damp, kogende vand og en hale fastklemt i låget. Hård men lærerig kost for mig . Jesper fightede og holdt låget tæt, mens det kogende vand sprøjtede til alle sider. Et lettet blik kom frem da gryden få sekunder senere igen stod stille på blusset. Den første store flotte røde hummer var i hus.
Et par dage efter Jespers fødselsdag sejlede vi videre til nogle af de andre øer. Vi besøgte blandt andet hovedøen hvor vi begge var ude at flyve Ultralight. Jeg havde set denne sjove "Storm P"-lignende flyver kredse rundt om Francesqui i dagene omkring Jespers fødselsdag og var blevet temmelig hooked på at prøve en flyvetur. Tove der er med på båden, så lidt nervøs ud, da jeg som den første, forventningsfuld satte mig op i det som hun beskrev som "en stor, skrøbelig knallert med vinger."
Hver morgen kom han sejlende hen til vores båd med friskfanget fisk og hummere. Som tak byttede vi med lidt smøreolie til hans radio, lidt tape, en kuglepen og andre små ting som han lige stod og manglede. På rælingen af hans lille båd sad altid en stor grå hejre som han kaldte "Maria". Maria og Erenqui (den gamle fisker ) var bedste venner, nok mest fordi Maria var blevet for doven til at fange fisk selv og syntes at det var mere hyggeligt hver morgen at sejle med sin ven ud at fiske. Hun fik en stor del af alle de fisk han fik på sin krog og i sit net , så hun var temmelig rund om maven. Jeg tror de hyggede sig meget i hinandens selskab og flere gange mens vi besøgte ham i hans lille fiskerhytte hørte vi ham spørge hende til råds.