Igennem Panama

<< tilbage til Caraibien

På Atlanterhavssiden af kanalen ligger byen Colón og Panama City på Stillehavssiden. Colón var et endnu værre banditsted end P. Cabello, man kunne faktisk ikke gå i gaderne, men måtte tage taxa. Colón blev derfor kun besøgt hvis det var nødvendigt. Vi besluttede at proviantere i P.C., hvor vi havde hørt det var helt anderledes. Det er ikke altid uden problemer at gå gennem kanalen, så det er kutyme, at sejlere hjælper hinanden igennem som "linehandlers" og for selv at få et indtryk af tingene. Maria og jeg tog igennem to gange, først med et ungt amerikansk par, der havde en katamaran. Vi havde en hyggelig dag og overnattede hos dem på den anden side. Katamaraner har overrasket helt vildt. Efter at have set et par stykker indefra de sidste måneder har sådan en sneget sig ind på ønskelisten. Anden tur var på en dansk båd, eller det vil sige Claus var dansk, men havde boet i Italien de sidste tyve år sammen med hans Italienske kone. De skulle til Fransk Polynesien hvor deres yngste dreng skulle gå i skole ét år. De var nu på deres tredje sejlår. De havde haft et reklame bureau med tyve ansatte, men havde sagt farvel til det hele efter at hun havde haft et alvorligt biluheld indirekte på grund af stress og jag. Vi havde nogle hyggelige dage sammen, både på den ene og den anden side af kanalen.

Endelig var det vore tur til at gå igennem kanalen. Vores lods blev sat ombord i mørket lidt over fire, Maria og jeg kendte ham fra turen med katamaranen. Motoren spandt og der var ingen problemer. Hvis man går i stå i kanalen koster det $200 i timen at blive bugseret. Vi bevægede os op igennem de tre første sluser, bundet sammen med en anden båd.

Herfra gik turen fem timer, gennem verdens næststørste kunstige sø. Søen er fyldt med krokodiller, men dem så vi kun på turen med katamaranen. Efter søen er det så igen tre sluser ned og herfra skimtes Stillehavet, som noget forunderligt og lidt mystisk. I den sidste sluse er der et webcamera, der har forbindelse til kanalens website. Det var i sidste øjeblik vi fik sendt et link til Danmark, da telefonlinierne havde været afbrudt i Colón. Det var svært at gætte på et præcist tidspunkt hvornår vi ville være der. Mange sejlbåde var først startet flere timer senere end planlagt. (>> se billedet fra Miraflores webcam, red.)

Gennemgangen og entreen til Stillehavet blev fejret samme eftermiddag med musik og dans på dækket. Vi var inviteret til middag hos Claus og Elanor, som tak for hjælpen. Vi var vist allerede lidt sjove da vi troppede op klokken syv.

Vi havde brugt to uger i Colón, så vi ville gerne så hurtigt videre som muligt. Der skulle også lige være et par hvile dage, men inden for en uge havde vi provianteret til bådens bristepunkt. Firehundrede ekstra liter vand og tohundrede ekstra liter diesel, blev tøjret på dækket. Alle skabe og hemmelig rum er brugt i forsøget på at have mad til de sidste fem måneder.

Dagen før afgang var vi på grøntmarket. En hel klase bananer, cirka hundrede styk, kostede én dollar. Poser med halvtreds grapes eller appelsiner, fire dollar. Femogtyve flotte store mangoer, også én dollar. Vi fyldte en taxa med frugt og grønt, inklusiv taxaen kom vi af med den nette sum af $40.

Nu var vi klar til at indtage Sydhavet og dets mange forventninger.

>> Læs også om "Det sidste Bid i Atlanten"

Det er heldigt at disse rejsebreve naar jer for computeren er dod. Flere rejsebreve ligger paa standby, forhaabentlig for vi gang i dyret igen, men det ser sort ud. De billeder vi medsender denne gang er fra Marias fodselsdag paa Perleoerne og modet med kong Neptun ved Aekvator, to dage for Galápagos. Rejsebrevet til billederne er desvaerre i pc'en.

De kærligste hilsener, Maria og Jesper
P.S. Vi kommer hjem den 23. Oktober 2001