Panama, motorproblemer

<< tilbage til De Hollandske Antiller

Der er altid en smule vand i sumpen af en båd, men Jacob syntes at hver gang han tømte den, kom der mistænksomt hurtigt vand ind igen. I en sen aftentime spurte han om jeg ikke lige vil bese motorrummet sammen med ham, da han ikke kunne finde kilden. Til vores store skræk sev der vand ud af udstødningsrøret. Under varmeviklinger var røret tæret igennem og der kom temmelig meget vand ind. Normalt holder et lufttæt udstødningsrør, på grund af lufttrykket, vandet ude men nu var der fri passage. Det var noget af det værste der kunne ske, vand indenbords og en motor der måske ikke kunne bruges. Efter lidt ståhej hvor alle mand var på banen, fik vi afmonteret røret og brugte en flaske Kulør som kile. Vi var to dage fra Panama og besluttede at sejle videre, da det var en umulighed at sejle tilbage imod vind og bølger. Vi vidste ikke om vandet havde fundet vej til motoren, men sandsynligheden var stor. Hvis man starter en motor med vand i er der meget stor sandsynlighed for at den totalskades og det vil tage måneder at reparere den, hvis det overhovedet muligt.

Efter lidt diskussion frem og tilbage blev flertalsbeslutningen at vi ikke skulle starte motoren, men få båden i havn, i Panama, selvom det måske ville koste en slæbebåd det sidste stykke. Her kunne en professionelså kigge på den og forhåbentlig fikse den. Hvis vi ikke kom afsted inden for seks uger eller motoren ikke kunne laves, var det slut for vores tur. Ud fra vigtigheden af en motor havde vi ligefrem diskuteret en pris på 15.000 kroner, som det maksimale vi ville betale for en bugsering.

Ude foran indsejlingen til kanalen lå der ti tyve store skibe, der ventede på indsejlingstilladelse. Det var her vi var bange for at blive påtvunget en slæbebåd, men efter radiokontakt med overvågningskontrollen fik vi lov til at sejle ind for sejl. Det gik forrygende godt. Vejret var perfekt og vi siksakkede rundt mellem de enorme skibe inden vi smed ankeret på et afmærket område. Her kunne vi i en kort periode ånde lettet op, nu gjaldt det bare motoren. Her var stegende varmt og vi havde intet koldt at drikke, da vi ikke havde kunnet køle "skabet".

Vi pustede hurtigt gummibåden op og drønede ind til Panama Yachtclub. Det lyder fancy og det er det ikke, men de havde billige kolde drikke og mad. Efter at have sundet os lidt var det på med vanten for at få løst problemerne, så vi kunne komme videre. For at kunne komme i kø til gennemgangen, skal båden opmåles, motoren tjekkes samt garantere fem knobs hastighed og man skal have fire liner af femogtredive meter. Irriterende, for vi havde regnet med at lave motoren mens vi var stand-by til gennemgang, men den skulle være i orden først. Efter kontakt til Perkins, søgen efter pålidelige mekanikere og et par folk på båden, lykkedes det efter nogle dage at få gang i dyret. Der var vand i motoren, men det blev blæst ud ved at tage dyserne af. Olie og oliefilter blev skiftet op til mange gange, et nyt udstødningsrør produceret og der var igen stor glæde på det lille skib.

>> Videre til Colón