Disalagraptus i detaljer

Forkahytten

Disalagraptus' forkahyt har to enkeltkøjer, to koøjer samt to udluftningskanaler til dækket. Den øverste køje har fuld længde (ca. 200 cm) hvor underkøjen er til lidt mindre personer (ca. 170 cm). Forkahytten har derudover tre store dybe hylder i bagbord side til besætningens disposition. Under den nederste køje er et stuverum hvor diverse reservedele og et svejseapparat holder til.

Det er fantastisk at ligge i forkahytten under sejlads, her kan man høre vandets brusen når stævnen bryder vandet. Det er som at sove i en vaskemaskine. Kommer en delfinflok forbi genlyder forkahytten af deres karakteristiske lyde. Det minder mest af alt om pibelyde fra mus. Ubeskriveligt at falde i søvn til efter en vagt.

Foto tekst: Udsigten fra salonen frem mod stævnen. Her ses gangen i midterkahytten samt forkahytten i baggrunden. Nettet (i venstre side af billedet) er fyldt med paplemus fra Marqueses i Fransk Polynesien. Paplemus er det vi herhjemme kender som Pomeleo frugt. Vi fandt dette ophængnings arrangement af frisk frugt fordelagtig da vi således nemt kunne holde øje med hvilke frugter der skulle spises først så der ikke når at gå råd i dem. Udsigten fra midterkahytten mod forkahytten, hvor de to køjer ses. På billedet ses også udluftningskanalen og lugen op til fordækket fra midterkahytten. Ole tager en velfortjent lur i forkahytten "i den øverste køje" (way to go Fritz H.).